Snart godheden selv. Snart den rene satan. Den generte professor i Jekyll & Hyde ender med at spille elguitar i et heavy-band og skyde vandstråler mod publikum. Paulo Nani fortæller en hel masse uden at sige et eneste ord.

Paolo Nani er en klovn. En skuespiller. En minekunstner. Og han er ganske vidunderlig. Han får en fuldkommen fortryllende forestilling ud af Robert L. Stevensons Dr. Jekyll and Mr. Hyde i 70 ordløse minutter.

Publikum bliver opslugt og underholdt af det sprællevende kropsteater i den klassiske italienske commedia dell’arte-tradition. Bliver våde af glædestårer og vandpistoler. Og er næsten ved at dø af grin af et af horrorgenrens hovedværker, der i virkeligheden blotter menneskets komplekse og tragiske grundvilkår og også komiske eksistens.

Det er historien om en genert professor, der vil befri sig for den undertrykte del af sin natur - og som efter groteske eksperimenter i laboratoriet ender med at blive en spaltet personlighed, der det ene øjeblik er godheden selv og det næste øjeblik den rene satan.

Skifter ham på sekundet
Dette dramatiske skifte mellem de to vidt forskellige karakterer har sat mange skuespillere på alvorlige prøver, og den dansk-italienske skuespiller Paulo Nani hopper mellem dem med få sekunders mellemrum.

Hans afsindigt morsomme version af Dr. Jekyll and Mr. Hyde er formidabel timing med lydeffekter, lege, mimik, musik og fantasifuld scenografi. For bedstemor og for børnebørn, for pessimister og optimister, for folk, der ikke ved, at de faktisk godt kan lide at gå i teater og for dem, der ikke troede, at det alvorlige er morsomt og det morsomme ganske alvorligt.

Sprøjt på publikum
Jekyll & Hyde er den skinbarlige dualisme. En genert professor vil gerne præsentere sit mesterværk, men hvad hjælper en mikrofon og et stort publikum, når man har en fistelstemme?

Nej, en dyb og myndig stemme er hemmeligheden bag succes. Professoren drømmer om anerkendelse, og vejen til den selvsikre optræden skal gå gennem kolber, rør og røg i laboratoriet, giftigt farvede drikke og vanvittige forsøg.

Ned med mirakeldrikken - og vups, så trykker han den af som leadguitarist i et heavy metal-band på Orange Scene på Roskilde Festival. Sprøjter med en overdimensioneret vandpistol ud over publikum, og... mens vi tager os til hovedet for at beskyttes os mod dråberne, kommer der bare konfetti. Og næste gang sidder vi og regner med konfetti - men splask, vi bliver pladdervåde. Bang!.. siger det.

En støvsuger puster en kæmpeballon op, mens publikum på forreste række bliver inviteret med op på scenen for at holde hinanden i ørerne. Og braget, det kommer, da den lidenskabelige professor sætter sig ned på første række og skyder en kugle ud af et pusterør.

I det hele taget er det en meget risikabel affære at sætte sig på første række til denne fantastiske forestilling. Så meget kan der gøres uden et eneste ord.