Lad det blive sagt. Vil du have en god teateroplevelse, så dyrk ny dansk drama, der hvor du bor. Men uanset om du bor tæt på eller langt væk fra Århus, så tag bilen, bussen eller cyklen (DSB laver sporarbejde) og forkæl dig med en tur til Smilets By, for at se Clear Blue. Stykket der deler navn med et velkendt mærke af graviditetstests.

Selv om ideen om at sætte børn i verden i en tid hvor isen smelter, krigen raser og tørken udtørrer kan virke fremmed, så præsenteres gennem en god times hæsblæsende minutter en masse holdninger til livet, samfundet og ikke mindst de mange tanker der kan være i forbindelse med beslutningen om at blive forælder eller fravælge børn. Et helt aktuelt stykke med, med spidse budskaber om samfundets ide om konformitet sat iverfor det ”frie” liv uden børn.

Rammefortællingen er sat på et offentligt toilet. Helt konkret for der står dér en porcelænskumme midt på scenen hvor den - måske - vordende mor sidder klar. Det er hér vi starter. En kvinde skal se om hendes one night stand har resulteret i et kommende svangerskab. Ham fra natten før, står utålmodigt og banker på udenfor døren til toilettet. I næste nu, føres vi gennem en slags teaterversion af Woolfes stream-of-consciousness, hvor alle tænkelige scenarier udspiller sig, mens verden udenfor – i realtid midlertidigt bliver sat på pause.

Uden af afsløre for meget, så dukker ved forestillingsevnens kraft den voksne datter op og spørger moderen, om hun nu virkelig har tænkt sig godt om? Spørger hende om et barn virkelig er det som den vordende mor selv vil have? Er det det der vil gøre hende lykkelig? Bliver det et velsignet liv for datteren? Et helt liv sammen med en fyr, der udenfor toiletdøren proklamerer at han er helt frisk på ideen om faderskab med hende.

Gæt selv engang om at få dette barn, er en god idé. Og er du ikke særlig god til at gætte så tag en tur ned i kælderen under Aarhus teater og oplev selv strittende godt skuespil, et vildt dygtigt hold, der med ganske få hjælpemidler kan forvandle et lille rum, til et lille magisk teater rum. Et rum hvor vi heldige få der var dukket op på denne premiereaften (lad det lige blive slået fast, der er ganske få tilskuere pr. forestilling, så book gerne i god tid – red.) fik serveret sandheder, dødsangst, hjertelig latter og alt det som en medrivende, velskrevet forestilling kan give os til sanserne.

Thornberg-Thorsøes scenografi er, lige som kaklerne på toiletgulvet, kvadratisk, hvid og det er i disse semikliniske omgivelser publikum oplever dramaet udfolde sig. Tilskuerne er placeret hele vejen rundt om toilettet på piedestalen. På den måde kommer vi, når man måske i et svagt øjeblik kigger forbi spillerne og på baggrunden hvor publikum bliver en del af kulissen. Os der dømmende, undrende og storgrinende ser hvad der udfolder sig umiddelbart lige foran en. Vi kommer grundet rummets størrelse helt tæt på. Lige som de budskaber og holdninger der spyttes ud i replikkerne også kommer ganske tæt på. Replikker der sætter spørgsmålstegn ved, peger fingre af.

Ja, ja vil du måske indvende, at anmelder blot er himmeludbegejstret for at få lov til at komme lidt ud af huset, men det bør du i så fald også gøre dig en tjeneste og kopiere. Giv dig selv en teatergave. Giv dig selv lov til at opleve teater, der har noget på hjertet, som taler til stort set hele følelsesregistret, din forstand og som smider samfundskritik med ind i denne bittersøde cocktail. Det er interessant, medrivende, satirisk og meget intenst.

Gu´ fanden (ja, undskyld vi bander – red.) har kvinder ret til egen krop, men når der er sagt er det mon i virkeligheden ikke langt smartest bare at blive gravid, bide tænderne sammen og leve op til de normer du er vokset op med? Mens du tænker over det, mens dine æggestokke og/eller sædceller så langsomt visner på vej mod din sikre død, så forsøger stykket at fokusere på vores generelle syn på at lade være med at sætte børn i verden. Om ideen om at vælge barnløsheden til måske stadig er tabuiseret, ildeset og et valg som i sidste ende potentielt kan gøre dit liv langt mere vanskeligt.

Den fremmedgørelse og desperation, samt de grotekstkomiske indslag de opstår, er garant for at give dig en virkelig god teateroplevelse. Rummet er som nævnt elegant udnyttet, minimalt og effektive stramme scenografi, et lige så (tilsyneladende) enkelt lysdesign kreeret af Kim Glud og sprød lyd fra Aki Shiraishi – hvad mere kan an bede om –nåeh jo, dygtige skuespillere, der leverer deres replikker knivskarpt og som er et medrivende bekendtskab.

Nærmest genial er ideen om at lade den voksne/ufødte unge datter forklare sin mor hvor skabet kommer til at stå, hvis hun vælger parcelhuspakken og ligusterhækidyl med den forgabte fremmede. Der er gnister mellem alle spillerne, fire forrygende aktører der kan deres kram og leverer replikkerne med en rørende sikkerhed. Budskaberne kan måske virke lidt reaktionære og måske har du allerede taget din indre nejhat på. Det var dog ikke tilfældet for nogen som helst blandt aftenens præmierepublikum, der kvitterede med straks at rejse sig og levere tre encores til taktfast applaus. Vi var vist alle enige om at dette var supergodt.

Få nu bare købt den billet, kom afsted og blive lidt klogere. Måske er du mavesur og forlader forestillingen med en idé om at ungdommen har en masse sære ideer og woke-agtige holdninger om dette og hint – men lyt nu til dem! De er trods alt fremtiden, håbet og lyset – det er måske dem der i fremtiden tør at vælge anderledes, tør at vælge fra. . Kort sagt. Ny dansk drama har virkelig gode kår i en kælder i Århus.

Foto: Rumle Skafte (c) 2025