Kinky Boots handler om to mænd, Charlie og Simon, som begge har søgt deres fædres kærlighed, accept og anerkendelse gennem det meste af deres liv. Det er fortællingen om deres søgen for at finde deres vej og formål i livet. Simon har fundet sit kald gennem drag, hvor han transformeres til Lola, men Charlie leder stadig. I Kinky Boots bliver vi inviteret med på Charlies rejse for at finde netop sit kald, og på vejen møder han Lola, der ændrer alt.

Charlie overtager familiens konkursramte skofabrik efter sin fars død. Charlie havde egentlig planer om at skulle bo sammen med sin forlovede i London, men må nu tage tilbage til den lille industriby Northampton.

Efter en tur på pub med en ven, ser Charlie en kvinde, som bliver angrebet af nogle drukkenbolte. Charlie forsøger at hjælpe, men bliver slået bevidstløs i processen. Da han kommer til sig selv igen, befinder han sig i omklædningsrummet på en natklub. Her møder han Lola, som var hende, han forsøgte at redde. Han finder hurtigt ud af, at Lola ikke er en ’damsel in distress’, men en frygtløs og selvsikker dragperformer.

Charlie sidder med en af hendes støvler i hånden og lægger mærke til, at hælen er knækket. Han tilbyder at lave den. Lola forklarer, at det behøver han ikke. Det sker hele tiden, eftersom der ikke bliver lavet stilletter, som kan bære vægten af en mand.

Condragulations til Charlie, der nu finder inspiration til et niche-marked inden for sko-branchen. Han vil fremstille støvler med stillethæle til dragperformers. Charlie overtaler Lola til at indgå et samarbejde med ham. Hun skal være chefdesigneren, og Charlie står for produktionen.

Charlie og Lola er klar til at indtage verden med deres vison: Kinky Boots støvler, robuste nok til at bære en mand, men så fabelagtige at enhver kvinde vil blive misundelig.

Kinky Boots er baseret på filmen af samme navn fra 2005, og i 2012 havde forestillingen urpremiere. Manuskript er skrevet af Harvey Fierstein som også stod bag sceneproduktionen af blandt andet La Cage aux Folles og Newsies. Musikken er lavet af en af MTV-generations store stjerner, Cyndi Lauper. I Kinky Boots giver Cyndi Lauper publikum et musikalsk throwback til midtfirserne med en række af numre, som minder om noget, vi har hørt før - men har fået et lille twist, så det alligevel ikke er Time after Time eller Girls Just Wanna Have Fun, men ’viben’ er der.

Det danner en komfortzone for publikum, der virker genial til at præsentere tematikker, som selv i 2022 kan være omgivet af en form for berøringsangst. Det handler om essentielle spørgsmål som selvidentitet - eller som ’Mother of Drag’, RuPaul, udtrykker det: ”If you can’t love yourself, how the hell are you gonna love somebody else?“

Der er flere iørefaldende melodier og et par pop-hits med blanding af funk og disco, hvilket gør det svært at sidde stille. Det er en flot ensemble-præsentation med masser af glitter og glam. Der kunne dog godt have været arbejdet noget mere med karakteropbygningen. Til gengæld er der bestemt nogle overraskelser undervejs.

En af de store overraskelser var, når Lars Mølsted i rollen som Charlie med nummeret En mand ligesom ham pludselig får hævet niveauet, ikke blot på sin egen præstation men for hele forestillingen. Her kan man tale om en forvandling, der ikke blot høres men føles helt ind i hjertekammeret.

Kemien mellem de tre skuespillere i hovedrollerne Charlie, Lola og Lauren er i top. De har det sjovt på scenen, hvilket vi som publikum kan mærke. Lola spilles af Silas Holst, der er kommet langt siden Vild med dans. Han har udviklet sig sangmæssigt, så det er svært at forestille sig andre kunne klare den sang- og danseteknisk komplekse rolle som Lola. Det er en fest at opleve ham i rollen.

Kinky Boots på Det Ny Teater er en professionel og underholderende opsætning. Det er en ægte feel-good musical med en smule kant. Der hentes inspiration fra andre musikalske produktioner, men mest af alt en del af hele Drag-kulturen. Så når Silas Holst i numret Bær mig inden i giver den gas i bedste Jennifer Hudson-Dreamgirls-Effie White-and I am Telling You I’m Not Going-stil er det så prosceniumbuen på Det Ny Teater ryster.