Spillemand på en tagryg er blandt en af de store klassiske musicals, der bliver bedre med alderen. Spillemand på en tagryg giver et gribende portræt af den jødiske befolkning i Rusland omkring 1. Verdenskrig, hvor store dele af befolkningen blev fordrevet fra hus og hjem og drog mod Sibirien, Krakow og U.S.A. Det er en historie om flygtninge og om mødet mellem forskellige kulturer. Den omhandler at få rykket sit verdenssyn og at forsøge at tilpasse sig i en verden under konstant udvikling.

Vi møder den beskedne, karismatiske mælkemand Tevye og hans kone Golde, der på bedste vis forsøger at opretholde de jødiske traditioner. De er dog udfordret af den samtid, de lever i, og hvad det har af betydning for deres fem døtre. Det er kærlighed, som driver historien. Det er kærlighed, som gør at Tevye har mange samtaler med Gud om hans rolles som familiens overhoved. Han er splittet mellem ønsket om at give alle sine døtre et lykkeligt liv og at efterleve de mange forskrifter.

Den ældste datter Tzeitel har valgt sin egen mand, en fattig skrædder, frem for den rige slagter, som Tevye ellers havde lovet hende bort til. Datteren Hodel bliver forelsket i studenten Perchik, der er en del af oprøret, og da han bliver sendt i eksil i Sibirien, følger hun efter ham.

Der er også datteren Chava, som sætter Tevye i en uudholdelig situation, hvor han ikke kan rumme mere forandring og skubben rundt med de fastforankede traditioner, han selv er formet af. Chava møder den ikke-jødiske Fyedka, som hun gerne vil giftes med. Da Tevye ikke vil give det unge par sin velsignelse, stikker de af og gifter sig. Det får Tevyes verden til at falde sammen. For som traditionerne foreskriver, må han fornægte Chava som datter og udstøde hende af familien.

Hele dette familiedrama udspilles samtidig med, at hele det lille landsbyfællesskab, hvor familien bor, bliver fordrevet fra deres hjem og bliver tvunget til at søge væk og starte livet forfra.

Scenografi, lyssætning, kostumer og koreografi smelter smukt sammen. Det er det simple og folkelige liv på landet i en hård tid, hvor der er et stort skel mellem rig og fattig.

Tommy Kenter leverer i rollen som Tevye præcis, hvad man ville forvente af en traditionel opsætning af Spillemand på en tagryg. Hans Tevye er varm og charmerende. Tommy Kenter har et flot tag på finspillet, som vi oplever i Teyves monologer med sig selv og sin Gud. Det er nærmest et skoleeksempel på, hvordan en skuepiller kan være tro mod forventningerne, der hører til den klassiske karakter. Samtidig med at han tilfører Tevye et stref af “Kenter” og moderne humor.

Spillemand på en tagryg er en flot forestilling, som Kenter bærer meget af. Men man kan blive i tvivl om, hvordan den vil blive modtaget af Det Ny Teaters faste ”julefrokost-klientel", hvor store firmaer først spiser i Teaterkælderen for derefter at se forestillingen. Det Ny Teater har haft mange farverige forestillinger på programmet, hvor det har været en fest at være publikum. Men med Spillemand på en tagryg er der ikke meget fest og farver.

Forestillingen markerer 25 års jubilæet for Det Ny Teater som Musical Teater. Det er noget af et sats, set ud fra om den kan trække nok publikum til. Men når man har været det førende Københavnske musikteater i 25 år, er det netop tid til at rykke lidt på traditionerne, hvilket passer så fint i tråd med tematikken i Spillemand på en tagryg.