Tidens store spørgsmål har altid været teatrets tema. Ofte handler det om magtens væsen og uvæsen i kærlighed og politik, fædre og sønner, ret og uret, men hvad med klimaet, naturen, sprøjtemidlerne og alternativerne? Disse aktuelle emner er ikke nemme bringe ind på en scene – og dog!

For det er netop hvad Secret Hotel formår på mesterlig vis i Vandreforelæsninger om myrer. I en vekselvirkning mellem oplevelse, information og at lade publikum mime myrens adfærd i naturen skaber Christine Fentz en magisk forestilling ud over det sædvanlige.

Forelæsningerne leveres af myreforskeren Hans Joachim Offenberg, der formidler sin viden med en smittende indsigt, så man lytter til hvert eneste ord og den anden vinkel på myrerens adfærd formidles lige så engageret af Andreas Roepsdorff, der reflekterer over myrernes sociale formåen og evnen til at samarbejde eller bekrige myrer uden for gruppen.

Og så er der perspektiverne: Myrer kan bruges som skadedyrsbekæmpere i landbrug, skovbrug og frugtavl, så sprøjtemidler kan undgås, og udbyttet øges med ca. 70%. Det gavner på alle fronter, men myreforskerne skal så finde balancen mellem, hvordan man lærer myrerne ikke selv at holde husdyr, som f.eks. lus, som de malker for sukkervand. Det er forskning og praksis, der kan nytte kloden og redde de mennesker, der har en begrænset tid på kloden og desværre ofte også en begrænset tidshorisont til skade for kloden.

Og tid er netop et af temaerne for de interaktive mellemspil, som skaber fordybelse, hvor man skærper det, som er teatrets særtræk, at forstå gennem flere sanser. Den korte tidshorisont som menneskene orienterer sig efter, som: arbejdstid, fritid, fri tid, sommertid, vintertid, agurketid etc., i forhold til det store tidsperspektiv, som er planeternes -, bjergenes –, planternes -, havenes - og myrerne tid, der rækker længere tilbage.

Og myrerne er det andet tema. De har levet mange millioner før menneskene og de fylder også mere rent vægtmæssigt, men vi skal ikke blot høre om dem, vi skal forstå ved at bevæge os og føle os som myrer.

Scenen er henlagt til Østre Anlæg, hvor Landskabsgartner Henry Flindt i 1871 skabte en park i engelsk stil med en botanisk variation af eksotiske og hjemmehørende træarter, små lysninger og åbne græsplæner, afløst af mere vildtvoksende træer. Secret Hotel har med omhu valgt de forskellige rammer for hver etape i denne vandringsforelæsning.

Alle får ved indgangen en hvid dragt udleveret, så alle bliver en del af en ensartet gruppe. Det enkle kostume gør, at man nemmere kan indtræde i andre roller og det er netop dét, der sker. Vi får til opgave at føle os som græs med rødder, netop medens vi befinder os på en græsplæne under birketræer, og vi danner to grupper ud fra den duft, vi fik sprayet på hånden hver især ved indgangen, for at bevæge os i myrerens fodspor og søge dronningen i et forunderligt landskab af gamle bøge, hvor rødderne er blottet ved erosionen på voldanlægget. Endelig skal vi efterligne myrens vandring ved at følge en myres bevægelse i et lille glas med en myre, som vi hver især får udleveret i en stille mørk krog i anlægget. Da myrer er døve og blinde, foregår de mimetiske øvelser med lukkede øjne, hvilket skærper de øvrige sanser. Vekselvirkningen mellem at være en myre og at høre om myren og at lytte til lyde og de kompositioner, der stille spilles undervejs, giver en totaloplevelse. Alle sanser er i brug og det skærper koncentrationen og åbner bevidstheden.

Den perfekte balance mellem forelæsningerne og publikum som skuespillere, iagttagere og udøvere er orkestreret med stor musikalsk sikkerhed for temposkift. At lave teater i naturens store rum er meget krævende. Men her lykkedes det på grund af de velvalgte steder, der passede til indholdet, de koncentrerede og dog let forståelige informationer, interaktion og fordybelse bundet sammen af dramaturgi i topklasse.

Forestillingen slutter under en forunderlig gammel bregnebøg, hvor der blev budt på delikatesser til smagssansen af grillede larver, der smagte herligt sammen med birkevand.

Alle sanser har været i brug og selv om forestillingen varede 90 minutter, så gik tiden hurtigt og dog i stå: man oplevede dét, som er teatrets styrke – et altid.

Selv Østre Anlæg vil for denne anmelder være noget andet og mere end en park i det indre København efter denne oplevelse.