En professionel teaterforestilling om en dilettantisk teaterforestilling, hvor skuespillerne spiller, at de er skuespillere.

Det er essensen i Komedien, hvor alt går galt, som Folketeatret her i efteråret 2017 turnerer med. Det er er en lang, men her og der ganske munter historie om en teatertrup, der forsøger at gennemføre en forestilling, som konstant bliver ramt af Murphys første lov: ‘Alt, hvad der kan gå galt, går galt’. Genstande, som handlingen står og falder med, forsvinder. Gardiner og billeder falder ned fra væggene. En mand, der skal forestille sig at være død, får pudder i næsen og må forlade scenen med et gigantisk nyseanfald. En af stykkets kvindelige figurer bliver slået bevidstløs og må erstattes af en tekniker, der læser op af manuskriptet som en skoleelev, der lige har været igennem Søren og Mette.

Alle i Folketeatrets trup har to roller - på den ene side som skuespiller på dilettantteatret, på den anden side som skuespillerens rolle i stykket Det mystiske mord på Haversham gods.

Skidt med mordet. Det er underordnet i farcen, hvor amatør-figurerne har alt det i improvisation, som de burde have haft i skuespilkunsten. Det er det sjove.

Gentagelser
Timing og musikalitet skal der til, hvis en historie, der i virkeligheden er en tragedie, skal blive til en komedie. Pointerne skal afleveres på sekundet. Den slags mestrede blandt andre Jesper Klein og Flemming Jensen så fantastisk i Jorden rundt i 80 dage. Claus Ryskjær og Ulf Pilgaard kunne også kunsten, mens de endnu kunne ses på scenen sammen. Lige nu mangler dansk teater vel de typer, der kan kan få publikum til at gå fra den stille kluklatter til den befriende latter, hvor man glemmer alt om tid og sted.

Bevares, skuespillerne gør det fint. Det er formentlig i iscenesættelsen at tempoet er blevet trukket lidt ud af forestillingen. Gentagelser og forudsigeligheder begynder at kede. I princippet kunne størstedelen af anden akt være skrottet.

Laaaang catfight
Patricia Schumann og Marie Mondrup er desværre - synd for de to - blevet sat til at trække en catfight i langdrag. De to kæmper til sidst om at spille stykkets eneste kvindelige rolle, efter at Marie Mondrup som regissøren Annie blev sat ind som substitut for Patricia Schumann i den smukke divas rolle. Divaen bliver først slået bevidstløs, og da hun vågner igen, vil hun have sin rolle tilbage.

Der leveres fint skuespil i parodierne på det elendige skuespil. Gordon Kennedy mestrer den særlige britiske tørre humor med total mangel på følelser - i rollen som svoger til den myrdede Charles Haversham (Jakob Højlev Jørgensen). Troels Malling er underholdende som en skummel kriminalinspektør, og Jesper Riefensthal er charmerende kikset som amatøren over alle amatører, der totalt blottet for indlevelse lirer sine tekster af.

Kristian Holm Joensen bliver især morsom, når han i sin rolle som butler kommer til at bytte om på stavelserne i fremmedordene. Og så er der Peter Schlie Hansen som teknikeren Teddy, der er vild med bandet Big Fat Snake.

Efter to timers misfortåelser, fejl og ulykker kan det også være nok.