Man kommer næsten ikke nærmere en klassisk musical end Guys and Dolls. Og alligevel er det en forestilling, der er værd at se også for dem, der normalt rynker på næsen af musicals, for selvom Aalborg Teaters opsætning holder sig helt til genren, er der masser af god underholdning for alle uanset smag. (Hermed en slet skjult opfordring til at hive dem i ens omgangskreds, der normalt ikke gider hverken musicals eller teater generelt, med ind at se netop denne forestilling).

Siden sin urpremiere på Broadway i 1950 har musicalen Guys and Dolls gået sin sejrsgang verden over, ligesom den er blevet filmatiseret med stjernerne Marlon Brando og Frank Sinatra i hovedrollerne. Historien er baseret på journalisten Damon Runyons humoristiske skildringer af livet blandt dansepiger og gamblere i New Yorks underverden i 1930’erne og er en charmerende fortælling om, hvordan selv de mest hårdkogte spillefugle og ungkarle kan blive indfanget af kærligheden. Helt konkret har smågambleren Nathan Detroit lovet sin forlovede på fjortende år, natklubsangerinden Adelaide, at opgive hazardspillet, men det kræver, at han vinder et væddemål indgået med storspilleren og storcharmøren Sky Masterson, der skal forsøge at lokke den dydige og missionske pige Sarah Brown med til Havanna. Dét afstedkommer naturligvis en lang række forviklinger, krumspring og overraskelser, ligesom de kære hovedpersoner hver især tvinges til at tage deres liv op til revision i mødet med deres modsætninger. Hvorvidt det ender med dobbeltbryllup eller ej, skal ikke røbes her.

Aalborg Teaters opsætning af Guys and Dolls er overordentlig vellykket. Det er næsten umuligt ikke at blive charmeret af det veloplagte skuespil, de humoristiske replikker, de kække dansetrin og den swingende musik. Rekvisitterne understøtter også følelsen af at være på Broadway på fineste vis; både avisboder, skyskrabere og amerikanske neonreklamer bidrager til atmosfæren. Koreografien er også velgennemtænkt: Især i sekvenserne med sang og dans er der ofte mange mennesker på scenen ad gangen, og her skiftes de enkelte aktører på scenen til at ’fryse’, når de ikke er direkte på, og til at komme til live med både mimik, bevægelser og ord, når de er på. Dermed bliver det aldrig uoverskueligt for publikum at følge med.

Skuespillet er flot hele vejen rundt. Både bi- og hovedrolleindehavere giver den hele armen og nyder det tydeligvis selv i fulde drag. Især skal fremhæves Merete Mærkedahl for sin smukke sangstemme, Tine Gotthelf for sit komiske talent, og Carsten Svendsen, som i sin komiske mimik faktisk kan minde en del om skuespiller Niels Olsen. Endelig leverer Jakob Bjerregaard Engmann en fabelagtig italiensk accent i den lille rolle som Spaghetti Eddie – en skam hans rolle ikke er større!

Jeg har faktisk intet negativt at sige om denne opsætning. Jeg enten lo eller smilede hele vejen igennem, og foden vippede jævnligt med i takt til musikken. Guys and Dolls er ikke nogen stor, dramatisk kærlighedshistorie, der diskuterer livets store spørgsmål, så er det den slags, man er ude efter, skal man se sig om efter en anden forestilling. Guys and Dolls er slet og ret underholdning, charmerende og letbenet underholdning – og det gør den rigtig godt.