Sølle 50 minutter varer den musikalske forestilling Moon River, som Det Kongelige Teater har sat op i Skuespilshusets Røde Rum i København og som turnéforestilling.

Det er næsten for kort til at være noget som helst. Man har knap fået sat sig i sæderne, før det hele er slut.

Skuespilleren Malin Rømer Brolin-Tani performer og synger sange fra swingjazzens tid og Django Reinhardts fantastiske sigøjnerjazz. Det er gammel musik, og den lever i bedste velgående i et fint flow mellem humor og sart romantik. Malin Rømer Brolin-Tani udstråler forelskelse. Imens håndterer skuespillerkollegaen Martin Geertz en akustisk guitar og en rolle som en lidt forsagt og genert mand, hvis kejtede kropssprog kompenserer for de ganske få ord, der bliver sagt på scenen i denne forestilling.

Produktionen bæres frem af et velspillende orkester på trommer, bas, guitarer, ukulele, banjo og vaskebræt. Musikken udtrykker stærke længsler og kærlige følelser og bevæger sig mellem det indsmigrende og det lokkende uden at blive sentimental. Scenen er sat med Nat King Coles The Greatest Thing You Ever Learn is to Love and be Loved in Return.

Malin Rømer Brolin-Tani skifter attitude fra forelsket lillepige til den mere bestemte frøken i et potpourri fra Frank Sinatras I Get a Kick Out of You over Ella Fitzgerald og Louis Armstrongs The Nearness of You til I Wonder Where My Baby Is Tonight, som flere kunstnere har haft under behandling siden Josefine Baker.

Hvert nummer iklædes indbydende indgange. Den populære amerikanske I’m Forever Blowing Bubbles sender Martin Geertz sæbebobler op i spotlyset og ud over salen. Der er en stærk følsom kraft i Malin Rømer Brolin-Tanis fortolkning af I Cried a River Over You, der får solidt bifald. Og så kommer vi naturligvis ikke uden om at nævne titelsangen Moon River fra filmen Breakfast at Tiffanys, hvis sjæl Malin Rømer Brolin-Tani har et godt greb om.

Men det er alt sammen meget kort - ikke længere end et enkelt sæt i en koncert - og peger ikke rigtig nogen steder hen. Efter en glimrende swing-tur og god gang guitar er det hele bare lige pludselig slut. Man forventer noget mere, der ikke kommer.