Var Shakespeare svensker?
Der er lagt op til fri leg, når man som Stockholms Musikteater beslutter sig for at fortælle historien om verdenshistoriens mest berømte forfatter, William Shakespeare (1564 –1616). For man ved så lidt om mennesket Shakespeare, at han (næsten) kunne have været svensker, sådan som det hævdes i Stockholm Musikteaters William. Og hvorfor ikke? Nu hvor Danmark har Hamlet…

En skuespiller og fire musikere
Den engelsksprogede musikforestilling William er en overordentligt flot, humoristisk og professionel opsætning med kun fem mand på en meget spartansk scene: Skuespilleren og sangeren Jonas Nerbe i rollen som fortælleren og dramatikeren William Shakespeare og fire kvindelige musikere på violiner, bratsch og cello.

Da stykket begynder ifører musikerne sig symbolske klokkeformede stativkjoler og stiller sig som et kor og orkester i baggrunden. Jonas Nerbe er iført læderbukser og løs bomuldsskjorte og folder sig intenst og flot ud som den lidenskabelige, tænksomme og temperamentsfulde William. Nerbe spiller derudover samtlige bipersoner, der optræder i stykket, heriblandt elskeren Henry og rivalen Marlowe.

Verdens ældste
William spiller på årets Shakespeare Festival at Hamlet’s Castle. Festivalen blev grundlagt på Kronborg Slot i 1816 og er verdens ældste Shakespearetradition. Den må også høre til blandt de smukkeste med det smukke, gamle renæssanceslot ved Øresund som baggrund, og slotsgården, hvor scenen står med sommerhimlen som tag. I år fik festivalen blandt andet besøg af trupper fra Shakespeares Globe i London og Stockholms Musikteater.

Baseret på Shakespeares sonetter
William er baseret på Shakespeares sonetter, som manuskriptforfatter Jan-Erik Säaf har kædet smukt sammen til et trekantsdrama: Året er 1592 og den 28-årige William Shakespeare er forelsket i sin elskerinde, som han kalder Den mørke Dame. Senere bliver han også forelsket i den purunge Henry, jarl af Southampton. Ulykkeligvis ender det med, at de begge to bedrager ham – med hinanden.

Det fungerer godt at binde historien – og musikken – op på sonetterne, og det er da skønt som publikum at nynne med på blandt andet ”Shall I compare Thee to a Summer’s day”. Musikken er let tilgængelig og melodisk som en musical.

Derudover kan sonetterne ifølge Stockholms Musikteater være en historisk kilde til Shakespeares liv; det kan være hans ’jeg’, der taler i dem, og sonetterne kan være udtryk for hans kærlighedskvaler. Uanset om det er sandt eller ej, så er det en god idé.

Musikforestillingen favner ud over sonetterne også Shakespeares stigende succes på teatret i London og udfoldelsen af hans litterære geni: Opsætningen af det historiske drama Richard III og tilblivelsen af Richard II, Venus og Adonis og Romeo og Julie.

Folkelige Shakespeare
I William portrætteres Shakespeare som en usnobbet levemand, der trods de mange timer ved skrivebordet aldrig stod tilbage for et godt glas øl og en fest. Han hørte til blandt folket og ikke adlen, hvilket også kommer til udtryk i rivaliseringen mellem Shakespeare og hans samtidige, forfattergeniet Christopher Marlowe (1564-1593), der blandt andet er kendt for dramaet Doctor Faustus: William stod nemlig og ”skovlede hestemøg, mens Marlowe gik på Cambridge”.

Shakespeares folkelighed bliver også understreget ved, at Jonas Nerbe flere gange går ned fra scenen og blander sig med publikum. Blandt andet kysser Nerbe en kvindelig og en mandlig publikummer på kinden og får alle andre til at kysse deres sidemand. Motivationen er et slag for ”common health”, samfundets sundhed. Det frembringer latter og understreger stykkets måske væsentligste pointe: at forelskelse og kærlighed rammer mennesker og ikke køn.

Ikke overbevisende
Desværre er det svært at holde interessen for historien. Især 2. akt er lang. Det skyldes, at manuskriptet ikke er skarpt nok i forhold til konflikten og dens optrapning, og at Jonas Nerbe trods sin intensitet ikke er helt overbevisende i rollen som William Shakespeare. Måske fordi han fremfører rollen på engelsk og ikke på modersmålet svensk. Det er ærgerligt for en interessant og flot forestilling båret af så meget talent.