Mest læste
[Teateranmeldelse]

1 - Teateranmeldelse
Hedda Gabler
2 - Teateranmeldelse
De 3 musketerer
3 - Teateranmeldelse
Mord på Skackholm Slot
4 - Teateranmeldelse
Mens vi venter på Godot
5 - Teateranmeldelse
Frk. Julie
6 - Teateranmeldelse
Maskerade
7 - Teateranmeldelse
Den Lille Havfrue - The Musical
8 - Teateranmeldelse
Yahya Hassans digte
9 - Teateranmeldelse
Jeppe på Bjerget
10 - Teateranmeldelse
Vi elsker thaidamer

Konger, slyngler og helte Folketeatret
Anmeldt 14/2 2014, 06:21 af Hans Christian Davidsen

Musikalsk psykologi


Musikalsk psykologi

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Skuespilleren Preben Harris smider hurtigt sit 1600-tals kostume, da han træder ind på scenen til et beskedent møblement: Et par træstole, et bord, en kande vand og et ståbord med en bog, som ikke rummer sider af papir, men som er fake – hul indeni med plads til remedier, der skal illustrere?William Shakespeares tekster. Her er en kniv, et lille drikkekrus og et kors.

Kostumet er netop blot et kostume. Preben Harris giver i forestillingen Konger, slyngler og helte ene mand liv til en række af Shakespeares kendte figurer, og her er det primært replikkerne og filosofien, det drejer sig om.

Folketeatret har produceret denne turnéforestilling, der bygger på Niels Brunses nye fordanskninger af Shakespeares blankvers. En kæmpeopgave – men Preben Harris mener, det er nødvendigt, så de unge også kan være med. Og selv om publikum ved den forestilling, anmelderen overværede, ikke kunne kaldes for ungt, så frygter Preben Harris ikke, at de nye generationer ikke stiger på Shakespeare.

»De unge tager også Shakespeare til sig. De siger, han skrev ligesom rockmusikerne gør i dag«, sagde skuespilleren i en kort dialog med publikum efter forestillingen.

Shakespeare opfanger de hemmelige tanker og de typiske handlinger, der afslører menneskets natur, og det som en musikalsk psykolog. Preben Harris kommer med denne forestilling ud til de små forsamlinger og det med citater fra de store tragedier som Kong Lear, Othello og Hamlet samt fra de historiske krønikespil centreret om Englands konger. De handler om menneskelig korruption, forbrydelse, magt og bedrag.

Kongerne
Preben Harris spiller teater, men gør det primært ved recitation – resten overlades til fantasien. Først møder vi kongerne fra Henrik den Femte til Richard den Tredje, der har en stålsat vilje efter magten og Kong Lear, en af de ikke-historiske figurer Shakespeare selv har skabt – og dermed blot kan fabulere over den majestætiske figur.

Heltene
Derefter kommer heltene med den største og den stærkeste af dem alle, Hamlet, der selv i sit tungsind har vigtige ting at sige menneskeheden: Tvivlende, selvkritisk og ofte alt for analyserende. Der er mange Hamlet’er, og Harris får det sensible intellekt frem i denne mand, der bliver fanget i begivenheder, han ikke kan styre. Men heltene dur ikke altid. Den romerske helt Coriolanus er fra Shakespeares hånd en tapper soldat, som bliver spiddet på sin egen succes. Han magter ikke demokratiet og bliver sat fra bestillingen.

Slynglerne
Med den tredje og sidste kategori bliver det spændende: Slynglerne. Preben Harris lægger arm med bulderbassen Falstaff, der ikke har meget til overs for tynde drikke, Kong Claudius, der slår sin bror ihjel og ærkeslynglen Jago fra skuespillet Othello. Harris trækker Jagos beruselse så flot frem. Med ordene smager han på den nydelse, som den næste skurkestreg skal give ham. I selvforherligende monologer. Det er fornemt monologspil af Harris.

Forestillingen er kort, men fyldt med tyngde. Shakespeare taler for sig selv.

Forrige anmeldelse
« Spurven «
Næste anmeldelse
» Vitello »