Opsang stiller skarpt på ungdommens tanker, handlinger, drømme, dagligliv og problemer. Dette gennemspilles i syv scener, hvori forskellige typer af unge kommer ud for de syv dødssynder, nemlig hovmod, frådseri, dovenskab, griskhed, had, liderlighed og misundelse. Stykket er et samarbejde mellem BaggårdTeatret i Svendborg og Mungo Park, som ligger omkring fem minutters gang fra Allerød Station. Stykket er forfattet og iscenesat af Heinrich Christensen, der i 2007 blev færdiguddannet fra Statens Teaterskole, og i 2008 modtog en ”Reumert Talentpris” for sin iscenesættelse af det samtidssatiriske stykke Café Zennep (Teater FÅR302).

I Opsang medvirker blot tre skuespillere, nemlig Rikke Bilde, Nils P. Munk og Jonas Munck Hansen. For disse tre er stykket krævende. For det første fordi de alle tre er på scenen uafbrudt. For det andet fordi de tilsammen står for at spille stykkets mange forskellige personer. Og for det tredje fordi de – foruden at levere skuespil – også synger, mens de ind imellem tillige fungerer som bedrevidende foredragsholdere. Med dette miks af skuespil, sang og foredrag kan Opsang genremæssigt betegnes som en ’musicalecture’. Det er overvejende Rikke Bilde og Nils P. Munk, der står for de mange roller og sange, mens Jonas Munck Hansen på præcis og effektiv vis sørger for at spille stemningsmæssig musik og supplere med sang og en række små roller. I kraft af, at personerne i stykket type- og sindsmæssigt er forskellige og oplever forskelligt, er der ingen ensartethed med hensyn til stykkets sange og musik, og således udfoldes der i stykket f.eks. rap, punk, rock og pop. Denne genrebredde volder ingen problemer, eftersom de medvirkende er i besiddelse af solide sangstemmer.

Da personerne i Opsang netop er typemæssigt forskellige – og desuden såvel unge som ældre – møder vi eksempelvis: Den selvglade skoleelev, der bl.a. synger ”I am the champion”; skolelæreren, der har sit hyr med både at undervise og opdrage; den dovne teenager, der har det svært med for megen dynamik omkring sig; den unge tøs, der higer efter berømmelse, men efterhånden oplever, at vejen dertil ikke er så ligetil; den energiske, storsmilende idrætslærer i fuld hopla; moderen, der vil det bedste for sit barn, men måske også er en lidt for bekymrende og forstående mor; den unge fyr, der bakser med at lave en kærlighedssang til en pige, han er forelsket i, og betragter som ’den eneste ene'.

Det er imponerende at overvære, hvordan de medvirkende ved hjælp af små (kostume)skift lynhurtigt glider ind og ud af deres roller. Eksempler på hurtige skift er en scene, hvor Nils P. Munk skiftevis spiller mor og far, dels ved at bytte plads med sig selv, og dels ved at have lys stemme, når han er moderen, og mørk stemme, når han er faderen. Og i en anden scene spiller Rikke Bilde en fodboldinteresseret teenager med en fodboldtrøje udenpå en anden trøje, men pludselig tager hun fodboldtrøjen af, og tager en paryk på, og er dermed øjeblikkeligt forvandlet til en skolelærerinde.

Opsang serveres med provokation, for når der på scenen synges og spilles skuespil, flyver det ind i mellem med bandeord. Og når de medvirkende spiller bedrevidende foredragsholdere, fremkommer der en række hårde meninger om nutidens ungdom og bøv’erne (dvs. såkaldte voksne, der opfører sig som om, de stadig er børn/unge). Og handlingen er hård, idet den er centreret om en række unge, hvis skæbner er tragiske. Men da det provokerende og tragiske i stykket forenes og udføres med en stor mængde humor, er forestillingen ikke kun hårdhændet, men nærmere tragikomisk (med en overvægt af det komiske). Den store mængde humor skyldes, at alle medvirkende spiller med stor energi og spilleglæde, og at de på en fed og karikeret måde forstår at ramme alle de mennesketyper – som de spiller – ’lige på kornet’. Konflikterne og intrigerne ved disse mennesketyper bliver sat herligt ’på spidsen’, og derved bliver de let forståelige for publikum (uden at man af den grund som publikum føler sig ’talt ned til’).

Mungo Park karakteriserer selv Opsang som en blanding af ungdomsserien Flid, fedt og snyd, en grovkornet farce af Holberg, og et grænseoverskridende afsnit af Jackass. Opsang er med andre ord et tanke- og debatvækkende stykke, da det sagtens kan lægge op til diskussion om, hvordan det er at være ung (den dag i dag) – og er man ældre, er der stor sandsynlighed for, at forestillingen leder ens tanker mod ens egne ungdomsdage. Og ved at gå tæt på menneskerelaterede elementer, som f.eks. frådseri, dovenskab, had og misundelse, relaterer forestillingen til elementer, som alle mennesker kan relatere til eller nikke genkendende til.

Dermed er det sagt, at Opsang med stor overbevisning, energi og glæde rummer skuespil, musik og sange, mens den på en vedkommende og tanke- og debatvækkende måde formår at have den rette blanding af provokation, tragedie og komik. Så sammenlagt fremstår Opsang som yderst anbefalelsesværdig for såvel teenagere, unge og ældre.

Opførelsesperioder
20. maj – 21. juni 2008 (Mungo Park).

30. august 2008 under ”Århus Festuge”, Storcenter Nord, Teatersalen, Finlandsgade 17, 8200 Århus N.

19. februar – 7. marts 2009 på Mungo Park, Allerød, Fritz Hansensvej 23, 3450 Allerød.

11. marts – 14. marts 2009 på BaggårdTeatret, Caroline Amalievej 26, 5700 Svendborg.