Måske er det ikke kun anmelder, der kan huske nogle af de bøger og andre tekster, som blev læst (højt) i folkeskolen. Tekster, der måske har indlejret sig i ens bevidsthed fordi de gjorde et uudsletteligt indtryk (eksempelvis er der sikkert mange andre end undertegnede, der har svært ved at glemme branden i starten af Brødrene Løvehjerte) eller bøger, man blev sat til at analysere med de ganske få forhåndenværende teoretiske redskaber. Der er sikkert også nogle, der har haft dansk- og engelsklærere, der nærmest fra før første side var blevet læst benhårdt er gået efter at eleverne helst skulle analysere sig frem til de samme pointer som deres lærer.

Der er dog meget der har ændret sig siden starten af 1980´erne. Selv om dansk børne- og ungdomslitteratur altid har været progressiv, så er der helt klart sket en masse på indholdssiden af de tekster som poder anno 2023 kan vælge mellem. En endnu støre omvæltning, er den såkaldte ´digitale revolution´ der på mange måder har ændret både hvad vi forstår ved begrebet ”tekster” og den måde vi benytter disse på. Det traditionelle tekstbegreb hvor tekster nærmest udelukkende bestod af trykte ord på en papirside har måtte vige pladsen til det såkaldt ´udvidede tekstbegreb´, hvor tekster også kan være film, tv-serier, videospil og meget, meget andet. Dette har selvfølgeligt også ændret den måde vi forbruger og oplever tekster på, en ændring som landets skoler selvsagt også bliver nødt til at inddrage i deres undervisning.

Selv om der er mange lærere i folkeskolen, der takket være nye bekendtgørelser følger med i denne udvikling, er der sikkert også stadigvæk en del, der holder fast i meget traditionelle analysemetoder af helt traditionelle tekster. For begge grupper er der nu kommet en bog, der med garanti er både en øjenåbner, inspirationskilde og en konkret, brugbar lærebog, der kan åbne op for de nye medieteksters mange muligheder i den daglige undervisning.Børnelitteratur i en medietid er en virkelig interessant bog, der til trods for at den favner et utroligt bredt felt synes ar komme fint i mål med sit forehavende.

Som McLuhan skrev det helt tilbage i 1964 i den meget fremsynede Understanding Media – The Extensions of Man så påvirker det medie som en meddelelse optræder i altid selve indholdet. Eksempelvis er det jo ikke det samme læseren oplever taktilt, emotionelt og visuelt når denne eksempelvis læser en novelle i en papirbog, på sin mobiltelefonen eller ser en filmatisering af novellen. I Børnelitteratur i en medietid nævnes der mange eksempler på hvilke faktorer, der spiller ind i læseoplevelsen og dermed også påvirker hvilken type af analyse man bør overveje at inddrage. Forfatteren argumenterer for, at det ikke længere er nok at fokusere på den strukturelle indholdsanalyse som mange lærere gør, men i stedet lægger hun sig i højere grad i kølvandet på postkritikken, der i højere grad fokuserer på, hvordan der skabes mening idet teksten møder en konkret læser. Denne tilgang til litterær analyse er en som anmelder i den grad kan være enig i, da læser-respons-teorier i undertegnedes optik er blandt de tilgange til tekstanalyse, der giver allermest mening og konkret analytisk udbytte.

Bogen indledes med et forsøg på at indsnævre begrebet ´børnelitteratur´ selv om den i sagens natur tager mange forkskellige former. Senere i bogen har Henkel også valgt at dedikere enkelte kapitler til henholdsvis billedbøger, børnebøger og ungdomslitteratur (sidstnævnte også kendt med det engelske begreb Young Adult-fiction). I disse kapitler bliver der også givet et overblik over hvilke tematikker og vinkler der overordnet kan anes på indholdssiden, samt hvordan disse tekster bliver formidlet på forskellig vis. For havde man en idé om at børnebøger blot byder på hyggelige, uskyldige fortællinger, så tager man grueligt fejl. Bogen viser med mange gode eksempler at børnelitteraturen netop ofte kan tage fat i svære personlige problemstillinger, samfundsrelevante emner og meget mere.

Før læseren dog når så langt, bliver man introduceret til teorier omkring materialitet, intermedialitet og multimedialitet, begreber der er nødvendige når man netop har til hensigt at undersøge hvordan den nyere børnelitteratur ikke kun indholdsmæssigt men også formidlingsmæssigt påvirker læseren. Der gives helt konkrete eksempler på fortællinger, der optræder på en lang række måder, eksempelvis nogle der eksisterer som en fysisk papirbog, som digital udgave af samme, som lydbog, som interaktiv fortælling og måske i en helt femte form. Det bogen pointerer er også at oplevelsen af den enkelte fortælling som nævnt selvsagt er forskellig alt efter hvilke af udgaverne man vælger.

Til sidst i bogen leverer Henkel en masse gode, konkrete tips til den dansklærer, som vil forsøge at inddrage de gode pointer fra bogen i sin daglige undervisning. Der er både helt lavpraktiske forslag til hvordan man kan arbejde med de nyeste intermediale udgaver af disse tekster, samt anbefalinger til tilrettelæggelse af konkrete undervisningsforløb. Undervejs i bogen gives mange links til både små videoer, forløb og meget andet, som du kan benytte som inspiration til planlægning af din egen undervisning. På det sæt er dette både en teoribog, der grundigt belyser hvor børnelitteraturen i bredeste forstand befinder sig anno 2023, en opfordring til at omfavne den nye teknologi som er en del af børns liv i litteraturundervisningen og endelig, en bog der i dén grad er praksisorienteret.

Måske er det fordi Kapellets skrivekarl selv synes at netop børnebøger er utroligt interessante at denne fagbog blev pløjet igennem på et par dage som var det en god kriminalroman. Måske skyldes det også at det er en bog der både er utroligt velskrevet, fyldt med relevante illustrationer og ikke mindst så serverer den sine pointer på en vis der er meget svær at være uenig med.

Som midaldrende forælder så er det svært ikke at frydes, når man ser ens poder sidde dybt opslugt med en bog i hænderne, men måske bør vi slet ikke være så bekymrede, hvis selvsamme unger bliver opslugt af deres telefon eller tablet, for det kan jo være at de bare bruger den til at opleve en digital udgave af samme bog, eller tilgå en anden tekst på en ny måde. Pointen er i al fald, at vi i langt højere grad bør omfavne de nye mediers muligheder for at remediere og omforme den mere traditionelle form for børnelitteratur.