Mest læste
[Sagprosaanmeldelse]

1 - Sagprosaanmeldelse
En morders bekendelser
2 - Sagprosaanmeldelse
Under tvang - minerydningen ved den jyske vestkyst 1945
3 - Sagprosaanmeldelse
De udvalgte – på flugt for livet
4 - Sagprosaanmeldelse
Kønsballade
5 - Sagprosaanmeldelse
Elevcentreret skoleledelse
6 - Sagprosaanmeldelse
Den store Storm P.-bog
7 - Sagprosaanmeldelse
Drengen der voksede op som hund
8 - Sagprosaanmeldelse
InterView – Introduktion til et håndværk
9 - Sagprosaanmeldelse
Fortrængt grusomhed – Danske SS-vagter 1941-45
10 - Sagprosaanmeldelse
Bourdieu for begyndere

Blandt kriminelle muslimer / Nicolai Sennels / 164 sider
Trykkefrihedsselskabets bibliotek. ISBN
Anmeldt 15/2 2009, 19:09 af Mie Poulsgaard Jørgensen

En psykologisk tilgang til forståelsen af unge kriminelle muslimer


En psykologisk tilgang til forståelsen af unge kriminelle muslimer

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

At voksende problemer med indvandrerkriminalitet og integration er tegn på en forfejlet integrationsproces, er et synspunkt, som bl.a. Nicolai Sennels står inde for. Nicolai Sennels er autoriseret psykolog og har arbejdet med unge med sociale vanskeligheder siden 1999. Han blev truet med fyring af Københavns kommune pga. sin kritik af den hidtidige integrationsindsats, og han måtte fratræde sin stilling på Sønderbro, Københavns sikrede institution for kriminelle unge. Nicolai Sennels vil med denne bog foreslå nogle andre behandlingsmetoder, der imødekommer de unges kultur og forståelse – en kulturspecifik tilgang om man vil. Nicolai Sennels inviterer os med denne bog til at få et indblik i sit psykologiske arbejde med unge kriminelle udlændinge. Hos ham har de unge fortalt om deres liv på gaden og i familierne, om deres forhold til integration og religion og om deres oplevelser i det sociale behandlingssystem.

Nicolai Sennels tager i bogen fat i flere problematikker, f.eks. hvorfor den muslimske kultur er uforenelig med den vestlige, og herunder kommer nogle nøglebegreber på bane, såsom ”konsekvens (straf) og ydre-styring”. Han finder frem til, at måden, hvorpå disse unge fortolker deres følelser, er meget anderledes end vestlige unge. Deres ære påvirkes hurtigt pga. lavt selvværd, og den muslimske kultur fordrer, iflg. Nicolai Sennels, de unge at reagere udadrettet med hævn og vrede. Derfor ender de unge ofte i en ond cirkel – enten via kriminalitet eller gennem ekstremisme (og i værste fald begge). Bogen indeholder en del statistiske referencer, der viser, hvordan den muslimske ungdom i Danmark og i resten af Europa oftere overtræder lov og orden.

Nicolai Sennels mener ikke, at den danske pædagogik hjælper disse unge, tværtimod gør det blot de unge mere forvirrede. Han foreslår en mere kulturspecifik tilgang, f.eks. at man over for muslimer er mere konfronterende og grænsesættende, hvilket er mere normalt i den muslimske kultur. De unge vil derfor nemmere forstå tilgangen, da denne giver fastere rammer og har ”konsekvens”. Nicolai Sennels har endvidere med succes prøvet alternative metoder såsom mindfullness terapi, dvs. afslapnings- og koncentrationsøvelser, med disse unge. Bogen har desuden sin egen blog Kulturkløften, hvor alle, der interesserer sig for emnet, er velkomne til at undersøge problematikken nærmere og give sit input. Endvidere bliver aktuelle begivenheder kommenteret ud fra bogens synspunkt.

Nicolai Sennels tager med bogen fat i noget, som mange har ekstrem berøringsangst overfor, nemlig religion, og at denne og kulturen har negativ indvirkning på de unge, som vokser op i den vestlige verden. Her påpeger han endvidere, at den nutidige integrationsproces har forfejlet, og foreslår nogle ændringer i den danske pædagogik rettet mod håndteringen af muslimske unge, hvilket synes ganske nyttigt. Dog synes tonen igennem bogen at være dybt pessimistisk: Sennels ser ingen mulighed for, at den muslimske generation og den vestlige kan leve side om side fredeligt. Han generaliserer en del på baggrund af statistikker og egne oplevelser (mon han har glemt, at han selv kun har arbejdet med kriminelle unge muslimer?). Endvidere kan statistikker ikke altid give et nuanceret billede, idet der kan være flere grunde end kultur og religion til, at muslimer topper lovovertrædelserne, f.eks. at familierne er socialt belastede, marginaliserede og analfabeter mv.

Bogen er et spændende svar på den nutidige debat om integration, men retter sig dog mere til folk inden for det pædagogiske og psykologiske felt, da der beskrives behandlingsmetoder og benyttes psykologiske begreber og koncepter, som ikke er velkendte for den almene befolkning.

Forrige anmeldelse
« Ruth Maiers dagbog «
Næste anmeldelse
» Atlas over Bibelens fortælling... »