Carolyn stammer fra seks generationer, der har dyrket flerkoneri eller polygami, og er en del af sekten Fundamentalist Church of the Latter-Day Saints, FLDS. På dansk betegnes den som den fundamentalistiske kirke af sidste dages hellige og er en udbrydergruppe af den amerikanske mormonkirke. Sekten har ca. 10.000 medlemmer, som lever i et lille samfund på grænsen mellem staterne Utah og Arizona. Carolyns far blev selv gift med tre kvinder, hvoraf Nurylon er Carolyns mor.

At vokse op i denne sekt har påvirket Carolyn på flere måder. Fx var der mange restriktioner, såsom omgang med det andet køn. Endvidere skulle kroppen tildækkes fra halsen og ned. Familierne var tilmed meget store med mange børn, og dermed kunne tilværelsen ikke beskrives som lutter luksuriøs.

Som 18-årig bliver Carolyn tvunget ind i et arrangeret ægteskab – efter profetens ”åbenbaring” – med Merril Jessop, en 50-årig mand, som stod sektens profet nær. Carolyn kender knapt nok Merril før brylluppet, og hun bliver hans fjerde kone men langt fra den sidste. I løbet af 15 år føder Carolyn otte børn, hvoraf et af børnene lider af en sjælden kræftsygdom kaldet neuroblastom.

Carolyn finder hurtigt ud af, at Merril ikke behandler konerne ens. Hans yndlingskone Barbara er en jaloux og ondskabsfuld kvinde, som raser, når Merril tilbringer tid med sine andre koner. Tilmed bruger hun de andre hustruer som sine slaver, uden at Merril griber ind.

Da Warren Jeffs overtager sekten som ny profet, mærkes det med det samme hos sektens medlemmer. Børnene blev flyttet til private kirkedrevne skoler, præstedømmeskoler, da lærerne på offentlige skoler var blevet uddannet af vantro og derfor var ”fordærvede”. På disse skoler blev børnene dog hjernevasket og sakkede derfor bagud i mange faglige henseender. Al litteratur, som ikke var fra FLDS, blev endvidere forbudt. Endvidere blev yngre og yngre piger bortgiftet til ældre mænd. Warren Jeffs selv havde over 70 koner ved sidste optælling.

Carolyn kan ikke længere benægte, at hendes tiltro til sekten stort set er forsvundet, og hun må nu tage et valg: flugt eller frygt! Hendes ældste datter Betty er snart i den giftedygtige alder (14 år), og tanken om at bortgifte hende til en gammel mand fremskynder Carolyns beslutning om at flygte med sine otte børn.

Flugten er langt fra nem, og Carolyn må søge tilflugt ved andre frafaldne medlemmer af FLDS, som skjuler hende, indtil en domstol tildeler hende fuld forældremyndighed. Carolyn, som aldrig har prøvet at leve et liv udenfor sektens rammer, må nu finde sig selv. Endvidere skal børnene lære at leve udenfor sekten, noget som især den ældste datter Betty finder svært (Betty ender med at flytte tilbage til sekten som 18-årig, da hun bliver myndig, og befinder sig den dag i dag stadig i sekten). Carolyn får dog styr på sit og børnenes liv, og hun finder kærligheden i Brian, som lærer hende ægte kærlighed, og at kærlighed ikke kan fremtvinges.

Bogen er spændende og gruopvækkende. Tænk sig disse levevilkår stadig eksisterer i dagens USA med myndighedernes viden. Bogen kunne især tiltale kvinder, der lever under kuede forhold såsom voldelige og tyranniske ægtemænd. Bogen er dog meget lang i sine beskrivelser af hustruhierarkiet med sine 462 sider, specielt fordi selve beslutningen om at flygte først kommer i de sidste kapitler. Selvom dagligdagsbeskrivelserne af samlivet med søsterhustruerne er væsentlige, er selve mængden af beskrivelse dog overvældende. Men at Carolyns liv har været langt fra nemt, formår bogen at vise med et klart budskab.

Bogen giver endvidere en følelse af taknemmelighed for at vokse op i et land, hvor frihed til at vælge tildeles én selv. Frihed til at skabe sin egen identitet og finde den monogame kærlighed er ting, som ofte bliver taget for givet. Denne bog er derfor et godt bud på, hvorfor vi burde være mere taknemmelige over vores frihed.