Det næppe nogen hemmelighed at Dogme 95 af mange filmfolk, pressen og filmforskere generelt anses som en af de ting, der for alvor igen satte Danmark på det filmiske verdenskort og sørgede for at instruktører som bl.a. Lars Von Trier og Thomas Vinterberg blev kendte navne udenfor landets grænser. Til gengæld var det ikke første gang film var en eksportsucces, for foruden den førertrøje den danske filmindustri havde dengang der stadig blev lavet stumfilm, så var film dansk film også i starten af 1970erne kendt over stort set hele verden.

De film der cementerede denne succes, var dog næppe kendt på grund af deres kunstneriske ambitioner eller narrative nyskabelse af filmmediet, men mest et direkte resultat af den konservative kulturminister Knud Thestrups beslutning om i 1969 at frigive billedpornografien. Hans begrundelse for dette var, at en sådan beslutning sikkert ville medføre at folk ikke længere fandt nærbilleder af kønslig omgang og bryster i fri dressur så interessante. Hold op, hvor tog han fejl! For selv om der sikkert stadigvæk var en del ’pæne mennesker’ der næppe aktivt beskæftigede sig med sådan noget ’smuds’ på den tid, så talte de mange indløste billetter til såvel Sengekants- og Stjernetegns-filmene deres eget helt tydelige sprog.

Dette kapitel i den danske filmhistorie har længe været horribelt overset i faglitteraturen, men heldigvis har forfatter Brian Iskov nu sørget for at skabe en meget indbydende, virkelig velskrevet og ikke mindst interessant bog om perioden 1970-77, hvor disse to filmserier var med til at gøre Danmarks ’frisind’ globalt kendt – faktisk skrives der at det skete i sådan en grad, at mange udefrakommende ligefrem troede at virkelighedens danske piger var både lige så umiddelbare, liderlige og imødekommende, som dem man så på det store lærred.

Det er forlaget Booklab (der ligeledes stod bag udgivelserne af bl.a. Christian Monggaards bøger om Matador og Olsen Banden ) der har udsendt bogen om den såkaldte ’happyporn’ med en vanlig sans for flot layout, lækker papirkvalitet og rigelige mængder interessante illustrationer. Selv om du muligvis kunne forestille dig, at bogen smider en masse eksplicitte pornografiske stills i ansigtet på læseren, især med tanke på at det blandt andet var dette element, der garanterede for solgte billetter (dette gjaldt i al fald for Stjernetegnsfilmene. Det er kun de sidste to Sengekant)sfilm, hvor det også er muligt at se hardcore scener – red.), så har folkene bag bogen faktisk droslet så tilpas meget ned for slibrighederne, at du sagtens kan have Danmark på sengekanten liggende frit fremme i hjemmet (medmindre du selvfølgelig får besøg af nogle meget krænkelsesparate gæster). Selv om der da er billeder af eksplicit sex inkluderet, så er langt størstedelen primært bag-om-kameraet fotos, reproduktioner af plakater, lobbybilleder, mm.

Det er heller ikke billederne alene der skal være salgsargumentet for en bog som denne, det er derimod det omfattende researcharbejde der er blevet lagt i værket. For ikke alene går bogen kronologisk frem og beskriver på denne vis både tilblivelsen af de to filmserier, krydret med samtidige interviews, nye interviews og en masse biografisk materiale. Der præsenteres synopser af handlingen i de enkelte film, men i research-øjemed har Kapellets anmelder selvsagt blevet nødt til at gense et par af de omtalte film, for at kunne få bekræftet det skrevne og selv om tiden muligvis er løbet lidt fra dem, så er filmene stadig nogle sære produktioner, der vidner om en tid der var både mere ’uskyldig’ og ikke så opsat på at dæmonisere eksplicit sex og nøgenhed mere overordnet.

Bogen afslutter konsekvent hvert kapitel der omhandler den enkelte film med brudstykker af - primært meget negative - anmeldelser af disse film fra deres samtid. En fin gimmick, der viser at anmeldere dengang (som nu?) ofte har været meget kritisk indstillet overfor kulturprodukter som viser sig at være ultrapopulære blandt biografgængerne.

Kort sagt så er Danmark på sengekanten en genuin lækker gave til alle der er interesseret i denne – i filmlitteraturen – så oversete del af den danske filmskat. Det er ikke alene en bog, der går bag om disse film, men som også samler interviews med nøglepersoner – både de der var agerede foran og bag kameraet i et hele. Der er faktabokse om de mest prominente bipersoner præsenteres og så er bogen ligeledes en samfundsskildring af livet i 70’ernes Danmark, hvor ’hyggeporno’ pludselig blev en uventet eksportvare. Selv om bogen primært fokuserer på de to filmserier, så bliver der desuden lavet en masse referencer til en lang række andre film og figurer, der på hver deres måde har været med til at præge det sprudlende pornomiljø både umiddelbart før og i årene efter pornografiens frigivelse.

I et pornoficeret miljø som det der må siges at omgive os, ikke mindst online, er det faktisk utroligt befriende at vende tilbage til en tid, der på mange måder var langt mere afslappet omkring vores seksualmoral og i forhold til nøgenhed, end vi er det i dag. Selv om frisindet da bestemt også havde sine grænser, sine ofre og sine modstandere i sin samtid, så er kombinationen mellem folkekomedien og den erotiske – eller deciderede pornografiske – film, et sært monster, som man ikke rigtigt har set magen til hverken før eller siden. At folkekære, a-listeskuespillere havde lyst til at medvirke i film, hvor der blev knaldet, stønnet og suttet løs (selvsagt af mere ukendte statister og ikke med dem selv i centrum) kan virke bizart set med nutidige øjne, hvor eksplicitte pornografiske scener i spillefilm selvfølgelig stadig forekommer, men hvor disse med 2022-optikken mest opleves disse som bevidst grænseoverskridende eller provokerende og ikke som ’hyggelige’ eller pirrende indslag i fortællingen. Selv aspektet med sex i moderne spillefilm får Iskovs bog også berørt i et kapitel mod slutningen.

Danmark på sengekanten er en af den slags bøger som man måske har gået og manglet i reolen uden måske rigtigt at vide det, for det er en bog som får udfyldt indtil flere huller (ja, det er et helt bevidst onkellummert ordvalg – red.) i forhold til den danske filmhistorie. Det er, som også nævnes undervejs, ret besynderligt at en sådan kæmpesucces som Stjernetegn- og Sengekantsfilmene blev, ikke har fået mere opmærksomhed tidligere. Dette kan skyldes at senere generationer (modsat mange af de folk der lavede filmene og selv var med i dem) har skammet sig lidt over filmene. Det burde der ellers ikke være grund til i Kapellets optik og der er i sal fald slet ingen grund til at skamme sig over at have denne virkelig vellavede bog stående på ens hylde.

Så har du lyst til at vide stort set alt der er at vide om disse film, om de medvirkende og om tiden som de var en del af, så skynd dig at få fat i bogen. Kapellet vil desuden postulere at et biprodukt af læsningen er et ønske fra den der læser om at få fat i de omtalte film på DVD , for man har jo lyst til selv at opleve de film, der skrives om – et gensyn på et mere oplyst grundlag, kunne man jo formulere det som. Det er stadig, i undertegnedes optik, idt ærgerligt at filmene ikke er blevet restaureret og udsendt på Bluray (evt. med et kommentarspor af Iskov) – men forhåbentlig bliver bogen så stor en sællert til at dette måske kan blive til virkelighed på sigt. Måske kan filmene synes mere end blot en anelse fjollede og hverken supersjove eller vildt ophidsende i dag, men flere af dem har helt bestemt en masse charme og forekommer en smule ’uskyldige’, især hvis man sammenligner det der sker i dem, med mange af de meget voldsomme pornofilm der sendes på markedet i 2022. Danmark på sengekanten er ganske enkelt virkelig herlig.