Helt objektivt, så virker det utroligt tillokkende for en læser – uanset om vedkommende er anmelder eller ej – at få fingrene i en bog med titlen En lille bog om ondskab og lidelse. Titlen alene virker jo sært dragende – i al fald på de læsere der er lidt morbidt eller filosofisk anlagt. Ondskab og lidelse er muligvis ikke emner, som man ellers frivilligt har lyst til at opsøge, men så er det jo heldigt at det samtidig er en ’lille’ bog, der forsøget at tackle disse to omsiggribende emner.

Forfatter Jakob Brønnum anlægger en ganske filosofisk vinkel på de to begreber og det lykkes ham også gennem en række meget korte kapitler, at komme ind på mange af de tanker og observationer, der kan gøres om såvel ’ondskab’ som ’lidelse’. Dette sker gennem både observationer, ved at citere andre tænkere som eksempelvis Foucault, men dog primært filtreret gennem en noget usædvanlig fiktiv prisme, der rummer observationer om menneskelivet begået af så forskellige kunstnere som U2, Bob Dylan og måske primært Dostojevskij.

Kapellet anfægter ikke at de sidstnævnte kilder ikke kan have lige så godt et grundlag for at tale om den ondskab der findes i verden, som en filosofisk skribent kan, men undervejs synes Hr. Brønnum dog at glemme, at enkelte af de ondskabsfulde handlinger og moralske valg, der forefindes hos eksempelvis gode, gamle Fjodor selvfølgelig godt kan afspejle den måde ondskab fungerer i den fysiske verden der omgiver os. Muligvis glemmer han dog undervejs, at de gerninger, valg og relationer der skildres også kan ses som et direkte resultatet af en forfatters forsøg på at skabe dramatik eller få sin læser til at tage stilling, ved bevidst at opstille situationer, moralske dilemmaer og livsvalg, men som tillige er frembragt med henblik på at skabe narrativ fremdrift og medrivende dramaer.

Idet bogen er udgivet af forlaget eksistensen er en af de helt store inspirationskilder selvsagt også Biblen. Selv om mange kunne mene at den serverer mindst lige så fiktive fortællinger som de vi kan opleve hos den russiske mesterforfatter, så er det også oplagt at benytte netop en tekst, der blandt andet har (haft ?) til formål at italesætte begreber som netop det gode og det onde, som kilde. Interessant i denne sammenhæng er et af Brønnums første spørgsmål til læseren. Han skriver at vi ofte stiller spørgsmålstegn ved hvorfor det onde kan være til stede i en verden skabt af Gud, men kun ganske få vender dette på hovedet og stiller spørgsmålstegn ved hvorfor vi ikke på samme måde anfægter det godes væsen.

Til trods for at Brønnum delvist lykkes med sit projekt, nemlig at præsentere læseren for en række tanker om ondskabens væsen, de bagvedliggende årsagerne til den og ikke mindst konsekvensen af denne ondskab, nemlig andres lidelse, så efterlader den ’lille bog’ alligevel anmelder med følelsen af, ikke at være blevet utroligt meget klogere på fænomenet, end før læsningen begyndte.

Dette skyldes ikke så meget ovennævnte anke mod at lade fiktionsforfattere, sangskrivere og Biblen virke som bevisførelse for den måde mennesker agerer på, men snarere den lettere forvirrende rækkefølge argumentationen i de korte kapitler er præget af. Indimellem kan man undres lidt over de ret så tilfældige punktnedslag i argumentetionen. For de der er vant til at læse filosofi, vil sikkert hævde, at det er en noget sær måde at præsentere sine argumenter på.

Når dette er sagt, så benyttes der i bogen også eksempler og fortællinger fra virkeligheden – dette mest mod bogens slutning – og her er der tale om begivenheder der har chokeret forfatteren i forhold til hvordan nogle mennesker er i stand til at begå handlinger, eller påføre andre – ofte helt uskyldige – lidelse. Igen er dette dog punktnedslag i en verden der også huser seriemordere, sociopater, sadister og ikke mindst både diktatorer, demagoger og regeringer, der systematisk forfølger, dræber og torturerer de, der ikke passer ind i deres verdensbillede. I den forbindelse kunne der efterlyses en diskussion af netop sadismen eller de der søger seksuelt at påføre andre lidelse eller masochisten, der ligefrem finder nydelse i lidelse og ydmygelsen – om ikke andet så for at nuancere debatten bare en anelse.

Selv om det muligvis kan være vanskeligt at lave en strammere struktur sådan en lille bog om så vidtløftige emner, så kunne det have været rart hvis forfatteren havde forsøgt mere stringent at indtænke en sådan. Muligvis afledt af erfaringen med at læse såvel fagbøger som filosofi, så savner undertegnede en egentlig introduktion og måske endnu vigtigere en opsamlende konklusion på de ellers så udemærkede pointer der servers i løbet af bogens 130 sider.

En lille bog om ondskab og lidelse er – som titlen antyder – kort og af samme grund virker det også som om forfatteren kradser i overfladen til et emne, der i den grad kan udbygges ad nauseam. Som en generel introduktion til begreberne og hvordan de optræder i såvel vores kultur som vores hverdag er den dog helt fin.