Indrømmet, jeg blev nok mest draget af den bid af værkets pressemeddelelse, der helt bevidst opridser H.A. Brendekildes saftige privatliv. Den respekterede fynske maler levede i mange år et dobbeltliv med to familier, fordi han var så (u)heldig at forelske sig i sin tjenestepige og muse og få et hemmeligt barn med hende. Først da børnene med hans hustru var fløjet fra reden, lod han sig skille og giftede sig med sit livs kærlighed.

Sådan en kærlighedshistorie er jo som taget ud af en Hollywood-film! I og med at værkets undertitel – Liv og værk – antyder en 50/50-fordeling mellem Brendekildes karriere og privatliv, synes jeg godt, jeg kan tillade mig at lufte min skuffelse. For den del fylder meget lidt i værket. Men der er måske trods alt også grænser for, hvad de historiske kilder kan diske op med.

Anne Christiansens bog er til gengæld en ekstremt minutiøs gennemgang af alt det, kilderne kan fortælle os om kunstnerens gang på jord. Og dét er meget, at dømme efter detaljegraden. Bogen er kronologisk opbygget efter Brendekildes livsforløb. Vi følger ham, lige fra han bliver født som søn af en fattig husmand og ditto kone på Fyn, til han dør i en moden alder, velhavende og respekteret ud over Danmarks grænser. Forfatter Anne Christiansen er tidligere leder og forsker ved Fyns Kunstmuseum/Odense Bys Museer. Fagligheden er altså på alle måder i orden.

Formidlingsmæssigt er bogen dog ikke min kop te. Sproget klinger gammeldags og akademikerstift. (Jeg er selv akademiker). Der er fx ordvalg som ”sekel” og tunge, passive sætningskonstruktioner som ”der skal erindres om at”. Den slags formidling giver mening i den forskningstradition, forfatteren er rundet af. Men det er ikke særligt brugervenligt i en bog, der ellers umiddelbart ligner en coffee table book for alle. Når man tænker på, hvordan Brendekilde netop selv brændte for det letforståelige og folkelige i sine malerier, er det næsten ironisk, at hans liv og værk ikke formidles sådan.

Visuelt er bogen selvsagt smuk, for trods den store tekstmængde er siderne også spækket med Brendekildes malerier. Hans primære fokusområde er dagliglivet for almindelige mennesker ude på landet, og hans motiver har en imponerende spændvidde inden for dét ene fokus. I den ene ende af skalaen har vi det idylliske maleri Lille Mis skal i Plads (1920). Her overbringes en kattekilling til folkene på en stokrosesmykket bondegård, hvor den nu skal gøre tjeneste som musefanger. En lille pige med fletning tager begejstret imod. I den anden ende af skalaen har vi det berømte socialrealistiske maleri Udslidt (1889). Her er en gammel daglejer styrtet død om af udmattelse på bondens øde, stenede mark. Hans hustru råber forgæves på hjælp ved hans side, og man hører skriget for sit indre øre. Den sociale indignation på disse menneskers vegne er til at tage og føle på.

Du skal nok være temmelig passioneret inden for kunsthistorie og Brendekilde for at tygge dig igennem hele dette værk. Men er du det, er bogen til gengæld også et udtømmende overflødighedshorn af historiske fakta om en af Danmarks allerbedste malere.