Når man tænker børnekultur vil flere nok vende tankerne mod nutidens børneprogrammer og Ramasjang-kanalen, hvor hovedfigurer som bl.a. Bamse fra Bamse og Kylling, Sigurd Barrett fra Sigurds Bjørnetime og Onkel Reje optræder. Men børnekultur rummer så meget mere end det, hvilket værket Børnekultur i Danmark 1945-2020 illustrerer til fuldkommenhed.

Denne antologi leverer et skarpt, historisk overblik over de sidste 75 års dansk børnekultur. Trods sine 400 sider og med hele 17 skribenters bidrag er denne bog hverken tung at komme igennem eller svær at følge med i. Læseren bliver trygt introduceret til forskellige emner såsom kulturformidling, medieverdenens indtog og dennes betydning. Der fortælles om, hvordan synet på børn har ændret sig gennem tiden, og hvilken betydning det har haft på børnekulturen. Ydermere klarlægges der også en dyb gennemgang af det kunstneriske landskab, hvor der bl.a. kan nævnes film, musik, litteratur og dans. Afslutningsvis samler bogens redaktører Merete Dael, Jan Helmer-Petersen og Beth Juncker deres perspektiver på den udvikling som børnekulturen har gennemgået i løbet af de seneste 75 år.

Da mine øjne gled over bogens farverige og livlige forside fornemmede jeg straks, at denne bog med alt sandsynlighed ikke kun ønsker at oplyse. Den indbød til interessevækkende læsning og muligvis sjove detaljer - og til alt held havde jeg ret. Allerede i bogens indledning bragte Merete Dael mig tilbage til folkeskolens frikvarterer, da legen ‘Anna di Anna’ og bytning af Pokémonkort bl.a. nævnes. Jeg var fanget fra start, da jeg kunne genkende flere af de scenarier som blev gennemgået, mens jeg nu blev præsenteret for tingene fra et nyt synspunkt. Det var virkelig en sjov og anderledes måde at genopleve nostalgi.

Hvad jeg især værdsætter ved dette værk er, hvorledes det formår at sætte ord på den positive udvikling, som vores samfund har gennemgået i henhold til synet på børn. Engang skulle børn blot ses, men ikke høres, hvor børnene nu skal høres, tilkendegive deres holdninger og have medbestemmelse. Der berettes altså om opdagelsen af værdien i børns holdninger og idéer; Børn har en stemme, som er værd at lytte til, da den kan gavne og forbedre forholdene indenfor mange forskellige kategorier, hvad angår børnekultur. Institutioner, skoler og voksne skal dog fortsat stå i spidsen for at sætte det i værk, så børnekulturen kan udvikle sig og fortsætte sin positive indvirkning på børn.

Foruden de egentlige kapitler som antologien indeholder, så skal Børnekultur i Danmark 1945-2020 særligt roses for sine små tekstbokse med emner som ‘Floklege fra 1950’erne og 1960’erne’ og ‘Fra ønskesedler 1960-1969’, samt det fantastisk væld af billeder med hverdagssituationer og stykker af børnekultur. Dette skaber en god dynamik, og man har som læser altid noget at lede sit blik mod.

Dette værk formår virkelig at frembringe nostalgi, oplyse om stort og småt og give stof til eftertanke. Om man, ligesom jeg, er midt i 20’erne eller om man har ramt de 60 år, vil man med garanti have muligheden for at opleve nostalgi.

Alt i alt giver Børnekultur i Danmark 1945-2020 i særdeleshed sine læsere en lærerig og yderst interessant læseoplevelse, som jeg kun kan anbefale alle at tage del i. Den formår at holde en rød tråd fra start til slut, og minder en om hvad var engang, hvad der er nu og hvad vi muligvis kan opnå.