Der serveres både analyser og afsløringer i Serup og Faurholdts DF-bog med den patosfyldte titel Skaberen, Taberen, Frelseren? Bemærk i øvrigt spørgsmålstegnet, der uundgåeligt leder tanken hen på partiets elendige meningsmålinger. Bogen udkom i februar i år – det år, som af mange er udråbt til at være Kristian Thulesen Dahls sidste år som formand for Dansk Folkeparti. Men mens DF næppe jubler over bogen, er den virkelig fascinerende læsning for en nysgerrig læser.

Skaberen, Taberen, Frelseren? er en lynbiografi om partiets fremvækst og forfald. Men først og fremmest er den en politisk analyse af, hvordan århundredets politiske succeshistorie kunne ende som ditto fiasko. De to forfattere skriver i forordet, at de har talt med anonyme kilder både i og udenfor partiet. De henviser desuden til deres mangeårige erfaring bag Christiansborgs mure, hvor de fx begge har virket som pressechef og særlig rådgiver for Venstre. Det er altså erfarne analytikere, der tager os ved hånden, selvom enhver analyse altid vil være en fortolkning.

Bogen beskriver, hvordan Pia Kjærsgaard stifter Dansk Folkeparti på de rygende ruiner af Fremskridtspartiet. Sammen med en lille inderkreds driver hun partiet som en familievirksomhed, hvor intern topstyring og loyalitet af næsten mafialignende proportioner bliver opskriften på succes. Godt hjulpet af Kjærsgaard fænomenale næse for vælgernes ønsker. I 2012 overtager Kristian Thulesen Dahl ledelsen af partiet. Bogen rummer flere underholdende detaljer, der er med til at tegne et billede af menneskene bag. Fx Thulesen Dahls omhyggelige gule post-its og begrebet ”Tullemad”.

Anført af Thulesen Dahl når partiet sit højdepunkt i 2015. Her krydser mere end hver femte dansker af ud for DF på stemmesedlen og forvandler dermed partiet til Danmarks andetstørste. Kort efter bliver Pia Kjærsgaard formand for Folketinget. Her sætter bogen fingeren på noget bemærkelsesværdigt, især set med nutidens nyfeministiske briller: Til trods for at Kjærsgaard bliver den første kvindelige formand, endda i 100-året for kvinders stemmeret, mødes hun af larmende tavshed fra kvindebevægelsen og feministerne. Der er åbenbart forskel på kvinder.

Efter 2015 begynder nedturen. De fleste af os ved sikkert allerede, at DF har været udfordret af Meld og Feld-sagen og af, at andre partier er løbet med DF’s største mærkesag: udlændingestramninger. Men de to forfattere giver flere forklaringer på, hvor det gik galt. Blandt andet at DF aldrig rigtig evner at omstille sig til et professionelt drevet parti, hvor hardcore data, aktiv brug af de nye sociale medier og talentudvikling af fremtidens politikere er en selvfølge. Ved næste folketingsvalg, i 2019, går partiet tilbage med svimlende 58,9 %. Som partileder får Thulesen Dahl skylden, men overlever.

Dansk Folkeparti har præget det politiske landskab og samtalerne omkring middagsbordene i 25 år. Følger man lidt med i politik, er det ikke svært at gennemskue, hvem der ifølge bogens titel er henholdsvis Skaber, Taber og Frelser (inklusiv spørgsmålstegn). Forfatterne gør dog ikke ret meget ud af at spå om fremtiden og Messerschmidt, men der hviskes angiveligt om et oprør i krogene, og der er sultne, unge kræfter, der stadig tror på, at partiet har en rolle at spille. Det sidste kapitel er ikke skrevet endnu i historien om Dansk Folkeparti.

Skaberen, Taberen, Frelseren? er holdt i et sprog, hvor alle kan være med. Bogen er heller ikke uden humor, som når vi får at vide, at et valg til DF’s hovedbestyrelse normalt er ”lige så forudsigeligt som et parlamentsvalg i Nordkorea” (ingen sammenligning i øvrigt). Uanset om du sympatiserer med partiet og dets mærkesager eller ej, bliver du godt underholdt og en hel del klogere af at læse Serup og Faurholdts bog.