Lad det være sagt med samme, Martin Hall har gjort det igen. Åbnet øjne, ører, hjerner og hjerter, simpelthen ved at skrive om sin deltagelse i Talent 2008, som dommer! Med sin brunternede noblesse er han intet mindre end en af mine personlige stars. Heltedyrkelse er vel ikke kun forbeholdt fodboldfans og operaelskere? En kunstner der formår at værne om det intellektuelle i stoisk ophøjethed, uden at lugte af støv og print fra landets hellige haller, og som formår at skabe dialog med hr. og fru Jensen, når de viser alt, hvad de har. Der er meget at glæde sig over!

Når samfundsforskerne taler om et samfund, som er ved at gå over på midten, fordi der bliver flere og flere rige og flere og flere fattige, så råber tiden på endnu mere kit. Vi lever trods alt alle sammen inden for det lille øsamfund Danmark. Måske er det ”sociale eksperiment i varietéteatrets skygge”, som er bogens undertitel, netop udtryk for et forsøg på at danne og finde kit? Ikke fordi det ikke altid har været kunstnernes ærinde. Der er intet nyt under solen. For når det kommer til stykket, er der mere der binder fænomenet homo sapiens sammen, end det der adskiller. Trods et hav af fysiske differencer, som geografisk opholdssted, materiel status, alder, køn og meget mere!

”Tro ikke at
jeg kommer fra små forhold!
Himmlen sto alltid
åpen over meg.

Jeg levde mine år
med Syvstjernen som nabo
og vinden som omgangsvenn”.

Ja, sådan skriver den norske lyriker Hans Børli (1918-1989) om alt det immaterielle gods, som binder mennesker sammen. Det er også det, Martin Hall skriver om.

Martin Hall causerer nærmest bogen igennem, som er opbygget som dagbogsnotater begyndende torsdag den 29. maj 2008, og afsluttes 26. oktober 2008 klokken 11.32. Ja, de voksne elsker tal, som den lille prins konkluderer, alias Antoine De Saint-Exupéry. De i alt 274 sider er dog især en stadig bekymring over at have sagt ja til jobbet som dommer og en stadig overvejelse af at bruge sig selv i andre sammenhænge, når nu man mangler penge på kontoen, f.eks. 4. juni klokken 12.59: ”Så netop en fornemt formuleret reklame, der angiveligt skulle opildne én til at ønske at blive politibetjent: ”Venlighed. Service. Anholdelse. Se os live på www.politibetjent.dk”. Det var selvfølgelig en anden mulighed.”

Men når alt kommer til alt, er Martin Halls bog en indføring i et menneskes enorme univers, et menneske som i stort og små, mikroskopisk og i megaformat forstår at sætte sit liv ind i en kulturel ramme, hvor han især trækker på musikkens og filosofiens vokabular af levet liv, siden Arilds tid! Jeg har stort set ikke andet at sige, end – godt gået! Og hvor var det godt, at Martin Hall sagde ja til at være dommer. Der er brug for mennesker, som orienterer sig i kunsten som et mix af multiple choises, fordi han kender de klassiske koder, og nu jonglerer med sin viden som billedkunstner, komponist og forfatter.

Dernæst er det dejligt med et alternativ til dansk litteraturs mange dagbogsnotater, imens jeg venter på at få læst den seneste sms-roman. Fagre nye verden! Lad mig slutte med bogens bedste sentens: ”Det interessante ved mekanikken i en konkurrencetype som Talent 2008 er, at den modsat al organisk vækst og integration er dybt afhængig af, at dens komponenter aktivt modarbejder hinanden. De optrædende er gidsler, publikum grædekoner og værterne selvtægtsmænd. Ingen bryder sig om dommerne, men alle nyder blodrusen, når domsafsigelsen står for døren. Det er alles kamp mod alle.” Er det virkelig den bedste sendetids ærinde, at skabe splid mellem mennesker i en tid, hvor der mangles kit en masse?