Bogserien 111 steder er en tysk opfindelse. Konceptet stammer fra Köln, og idemændene har solgt rettighederne til det danske forlag Frydenlund, der nu er klar med en ny udgave fra det dansk-tyske grænseland: 111 steder i Sønderjylland og Slesvig som du skal se hedder bogen.

Titlen er jo en lille smule spøjs, for Sønderjylland og Slesvig er jo historisk det samme område. Kært barn har mange navne, og området mellem Kongeåen og Ejderen har da også heddet først det ene og så det andet. I sprogbrugen anno 2020 forstår de fleste ved “Sønderjylland” formentlig det område, der svarer til det gamle Sønderjyllands amt, selv om området også har været betegnelsen for området med Ribe og nogle sogne syd for Kolding, det gamle Sønderjyllands Amt samt Sydslesvig. Når man ikke taler om byen Slesvig, er det betegnelsen for det tidligere hertugdømme Slesvig. Når en gennemsnitstysker taler om “Landesteil Schleswig”, mener han eller hun i virkeligheden det, danskerne forstår som Sydslesvig - selv om Slesvig jo består af et både Nord- og Sydslesvig.

Det bliver krøllet nu, så jeg stopper med at konstatere, at ret beset giver bogens titel ikke nogen mening. Men mon ikke de fleste af os forstår, hvad meningen er? Helt galt går det dog, når Ritzau eller københavneraviser mener, at Sydjylland og Sønderjylland er det samme - med det resultat, at man kan læse, at Varde eller Gørding eller vejen ligger i Sønderjylland.

”Skæve” udflugtssteder
Ideen med bogserien er sympatisk og også anderledes: Vi bliver præsenteret for 111 ofte lidt “skæve” steder, som vi næppe ville kende til, hvis vi nøjedes med at bladre i konventionelle guidebøger.

Denne bog er opdelt i en dansk og en tysk del. Den danske del er skrevet af freelance-journalisten Mona Østerlund, der i mange år var journalist på dagbladet JydskeVestkysten og derfor ofte har bevæget sig rundt i det syd- og sønderjyske område. De tyske lokaliteter er beskrevet af fem tysksprogede journalister, to af dem bor i området: Jela Henning i Slesvig og Sina Beerwald på Sild. Bogens sprog er dog 100 procent dansk.

Hver lokalitet eller seværdighed er beskrevet på en venstreside og illustreres med et foto på den modstående højreside. Teksterne er mættet med kuriøse fortællinger, der gør, at man ikke kun kan bruge bogen som guide, mens man er undervejs, men også kan sættes sig med i lænestolen. Formen med de 111 korte artikler gør det til en bog, man kan tage og lægge fra sig. Den indeholder 240 sider, men for mange læsere vil den være overkommelig og let tilgængelig, netop fordi man kan tage et afsnit eller flere ad gangen.

Forfatterne har blik for mange overraskende og også helt nye steder - for eksempel den synske syerske Jomfru Fannys Hus i Aabenraa, Panbos private kunstmuseum i Aabenraa og Sønderborgs nye super-udsigt ud over Alssund fra Alsik Hotel. Syd for grænsen kommer vi blandt andet med til den femsprogede by Risum Lindholm i Nordfrisland, hvor der bliver talt eller er blevet talt frisisk, plattysk, sønderjysk, dansk og højtysk, dykkermuseet ved Farnæsodde i Flensborg og flagermuskolonien under højbroen over Levensau ved Kiel. Nogle af afsnittene fra Sydslesvig er tidentiske med afsnit, der er bragt i nogle af de øvrige tysksprogede udgaver i serien “111 Steder…”.

Bogen er en inspirerende guide til grænselandet. Forfatterne har ikke følt sig forpligtet til at tage alle “must see”-steder med, men derimod fokuseret på de steder, man ikke kan læse om i en serie som “Politikens turen går til….” - og det er netop styrken ved denne bog.