Set med psykologiske øjne har der i de seneste år været en voksende interesse for tilknytningsteorier. Det anerkendes i dag bredt, at spædbarnet fødes hypersocialt, og at spædbarnet -trods mange medfødte, biologiske dispositioner - har brug for samspil med omsorgspersoner (herunder især moderen) i omverdenen for at udvikle sig til et sundt individ. I denne bog fremlægges teorier af nogle af de førende teoretikere indenfor tilknytningsteorien: Winnicott, Bowlby, Stern, Schore og Fonagy – hver med deres perspektiv på, netop hvorfor tilknytningen spiller en så vital rolle for spædbarnets sunde udvikling.

Donald Winnicott (1896-1971) fremlagde teorien om, at omgivelserne sætter barnet i stand til at realisere sit potentiale, men han var egentlig objektreationsteoretiker. Men Winnicott vælges dog alligevel, og er her fremlagt som central inden for tilknytningsteorien på grund af hans vægtlægning på den faciliterende omverden. John Bowlby (1907-1990) opfattes af mange som grundlæggeren af tilknytningsteorien, selvom han forblev loyal mod Freud og den psykoanalytiske teori. Bowlby snakkede om, at barnet udvikler en tilknytningsadfærd i relationen med omsorgspersonen, og igennem dette samspil danner barnet nogle indre arbejdsmodeller, som hjælper barnet til at konstruere en model af sig selv og andre som agenter i omverdenen.

Daniel Stern (1934-) er stadig en stor kanon inden for psykologien med hans portrætter af spædbarnets interpersonelle verden. Stern har med sine empiriske undersøgelser bevist, at spædbarnet fra fødslen har flere evner og færdigheder end hidtil antaget; barnet er ikke blot en passiv perciperende af sin omverden. Allan Schore (1940’erne-) gjorde som den første et forsøg på en integration mellem nyere hjerneforskning og udviklings- og tilknytningsteori, her kan man bl.a. nævne, hvilke skader traumer har på nervesystemets udvikling, og hjernescanninger vedrørende tilknytning og borderline forstyrrelser.

Peter Fonagys (1952-) interesser er især borderline-psykopatologi, vold og tidlige tilknytningsrelationer. Fonagy har bl.a. udviklet en teori om borderlineforstyrrelse ud fra en udviklingspsykologisk vinkel, og denne teori støttes op med empiriske undersøgelser – her igen med henvisning til hjerneforskning. Hermed lægges der vægt på de biologiske processer og samspillet med omverdenen som havende en central betydning for barnets sunde udvikling.

Fra interaktion til relation er et godt bud på en oversigtsbog over nogle af de vigtigste tilknytningsteorier. Susan Hart og Rikke Schwartz formidler teorierne på en forståelig måde. Nogle af de ovenfor beskrevne teoretikere har nogle sværttilgængelige teorier, herunder især Winnicott, da hans sprog er metaforisk, mens Schore og Fonagys teorier forudsætter et kendskab til hjernestrukturer. Bogen formår dog at danne et overblik over disse teorier, som gør dem mere forståelige.

Bogen henvender sig dog stadig til folk inden for psykologi/psykiatri-feltet, da disse teorier kræver kendskab til psykologiske termer og fænomener, som den almene læser ikke har sat sig ind i. Til bogen hører dog en ordliste, men denne er ikke tilstrækkelig for at danne en forståelse for den almene læser. Bogen kan klart anbefales til folk inden for psykologifeltet (herunder især studerende), men dog kun for at give et overblik. Ønskes en videre indsigt i førnævnte teorier, må man nødvendigvis læse teoretikernes primære tekster.