Kapellets redaktør husker stadig tilbage på sin gymnasietid, hvor stort set alle noter fra de tre år blev smidt på sankthansbålet med et stort grin, da huen først var kommet på. Disse noter ville sikkert ikke have haft nogen værdi ud over at fungere som en slags isolering i hjemmet, for hvem får da brug for gamle noter?

I andre sammenhænge kan det faktisk betale sig at gemme på ens noter, for disse kan ligefrem blive omformet til en bog, der kan glæde andre. Det er nemlig præcis, hvad der er sket i den nye fagbog Dramaturgi med Mogens Rukov, for bogen er er baseret på de forelæsningsnotater som bogens forfatter Elsebeth Nielsen fældede ned, da hun gik på filmskolen.

Rukov, der døde i 2015, nåede dog at være en smule involveret i Elsebeths projekt, som det også skrives i forordet. Han blev ansat på Den Danske Filmskole helt tilbage i 1975, hvor han skulle undervise i netop dramaturgi. Han var desuden involveret i oprettelsen af manuskriptlinjen, men mest af alt huskes han nok for sit arbejde som manuskriptforfatter til betydningsfulde danske film, som eksempelvis Festen og Reconstruction, for slet ikke at tale om de mange projekter han har været manuskriptkonsulent på.

Dramaturgi med Mogens Rukov er bygget op over ti kapitler, der starter med de store træk, hvorefter man kommer mere og mere ned i detaljearbejdet med manuskriptarbejdet. Det første kapitel fokuserer på fortællingen, hvorefter den dykker ned i karakterer, plot, dialog, den enkelte sekvens og scene. Afslutningsvist er der kapitler der beskriver, hvad rummet (læs: iscenesættelsen og rekvisitter) har af betydning, samt en række gode råd til hvordan dialog skal skrives.

Selv om dette primært er en bog, der handler om filmdramaturgi, så hævdes der indledningsvist at det er en bog, som alle der skriver, kan have gavn af. Det er måske også rigtigt, men den er især henvendt til folk, der beskæftiger sig med film og tv, ligesom alle eksemplerne der gives i bogen allesammen er hentet netop fra filmens verden. Det skal ikke forstås sådan, at folk der arbejder med teater, tegneserier eller litterære fortællinger ikke vil kunne have glæde af de pointer som Rukov og Nielsen præsenterer, men det er fortrinsvist de læsere, der er interesseret i eller vil blive bedre til manuskriptskrivning, der vil få glæde af den.

Rent grafisk er bogen konstrueret sådan, at Rukovs ord (altså Elsebeths noter fra studietiden) er fremhævet med fed, resten af bogen består i hendes uddybninger og forklaringer til disse noter, som hun angiveligt har kreeret i samarbejde med Rukov. Hendes ord er også strengt nødvendige for forsøger man udelukkende at studere Rukovs ”ord”, så fremstår de ofte som meget kryptiske på sine steder, mens de andetsteds virker håbløst indlysende.

Lad os give et par eksempler fra bogen. Først et kryptisk citat, der handler om at konstruere plot ; ”Det energiske/livgivende/destruktive punkt, søger man” (s. 87) her er det rigtigt rart med lidt uddybende forklaring. Hernæst et indlysende citat. I forbindelse med karakterers vilje skrives der; ”Alle mennesker/karakterer har deres eget liv. Dvs. deres egen vilje, lyst, plan. Altså også bipersoner. Modstanden er, at viljerne krydses”. Heldigvis hjælper Elsebeth Nielsen fint med at få udfoldet og fortolket alle noterne fra Rukovs undervisning på Filmskolen, så selv de læsere, der har kun meget lidt eller stort set intet kendskab til filmisk dramaturgi, kan få et udbytte af disse. Hendes eksempler der hentes fra populære film er også gode, for det er nok kun de færreste, der ikke har set Harry Potter eller Festen.

Dramaturgi med Mogens Rukov bringer måske så meget nyt til bordet, i al fald ikke hvis man hører til de, der i forvejen har læst masser af bøger om dramaturgi eller filmteori. Til gengæld er det et fint sted at starte, for alle kernebegreberne bliver anvendt og takket være bogens meget fine opbygning og overskueslige layout, er det nemt at finde information om præcis det, man leder efter.