Max Webers (1864-1920) betydning for sociologien og politologien kan ikke overvurderes. I mange henseender grundlagde han sociologien som en akademisk disciplin, og med sine skarpe analyser og stærke begrebsudvikling er hans skrifter stadig til stor inspiration for forskere inden for mange forskellige fagfelter.

Én af Webers hovedtekster er Den protestantiske etik og kapitalismens ånd, der udkom i 1904-1905. Bogen kombinerer den særlige økonomiske analyse og sociologi med en religionssociologisk analyse, som siden er blevet Webers vartegn. Teksten er en af de absolutte klassikere inden for feltet, og det er en større begivenhed, at teksten nu for første gang findes i samlet form på dansk – endda med kompetent og grundigt forord ved Hans Henrik Bruun og med tillægsteksten De protestantiske sekter og kapitalismens ånd. Så selvom selve hovedteksten faktisk er overraskende kort, kun ca. 200 sider, så får vi en flot, samlet udgivelse på over 350 sider.

Grundtesen i hovedskriftet er, at kapitalismens opkomst og udvikling falder sammen med, at den protestantiske kristendoms etik vandt indflydelse i menneskers liv. Efter reformationen blev en stor del af Nordvesteuropa protestantisk, og ideen om, at frelsen ikke afhænger af menneskers indsats og fortjeneste, men af Guds nåde alene, muliggjorde at mennesker nu kunne fokusere på andet end deres umiddelbare gudsforhold. Denne protestantiske etik bevirkede fremkomsten af mange købmænd, entreprenører, håndværkere osv., som alle virkede for øget velstand og velfærd. Denne facetterede indsats, der naturligvis var ganske ukoordineret, lagde ifølge Weber grundstenen for kapitalismen.

Weber tager egentlig sit udgangspunkt i Jean Calvin, men han begrænser sig ikke til den reformerte chefteolog, for også Luther, pietisterne, metodisterne, baptisterne og herrnhuterne med flere bliver analyseret grundigt for deres bidrag til udviklingen af den protestantiske etik. På baggrund af opregningen af de mange fraktioner inden for protestantismen kan det overraske, at Weber vil tale om etik i bestemt form, som om der kun var én. Det er da også en kritik, som Weber har måttet lægge øre til, siden teksten udkom.

Protestantismens ideal om hårdt arbejde, flid og gudsfrygt kanaliserer Weber over i ideen om ”kapitalismens ånd”. Det er altså ikke en metafysik, som Weber indfanger, men et værdisæt, som er afgørende for kapitalismens tilstedeværelse. Ideen er så videre, at denne arbejdsetik er så udbredt i de protestantiske lande, at der reelt er tale om et uundgåeligt allestedsnærvær.

Det er svært at skjule sin begejstring for, at denne tekst nu forelægger på dansk. At den stadig er tindrende relevant, kunne fx ses da Teologisk Fakultet i København for nyligt afholdte en lang række seminarer om netop denne bog. Bogen er med sin grundighed, sin dristighed og sit vingefang til stor inspiration og bør få en stor læserskare. Den er også så kontroversiel og påståelig, at den bør vække modstand – som den også har gjort gennem sin lange receptionshistorie. Ligegyldig, det er den i hvert fald ikke.