Slavehandel. Forbrydere, der brændes levende. Onani, der behandles med kviksølv eller en plads på den lukkede. Selvtægtsmænd, der tæver en hel husholdning ihjel med knortede køller. En krig, der aldrig fandt sted. Bizarre sekter, der åbenlyst afholder orgier i Herrens navn. Børn, der bankes halvt ihjel af deres forældre og lærere. Bylder, kønssygdomme, blod, udsondringer og rådnende lig under gulvet i kirkerne, der fylder luften med en næsten ubærlig stank.

Måske vækker sentenserne fra det første afsnit associationer til knaldromaner som Game of Thrones, eller måske tænker du, at det beskriver fjerne, eksotiske lande, der endnu ikke fået bugt med fortidens barbariske skikke, men intet kunne være længere fra sandheden. Nej, alle de indledende ord hænger nemlig alle meget tæt sammen med en del af Danmarkshistorien, som ofte bliver ignoreret i skoleundervisningen. Det er måske endnu mere overraskende, at alle disse voldsomme og bizarre begivenheder ikke meget mere end 200 år gamle.

I den nye, meget flotte bog Velkommen på bagsiden, der udkom i forbindelse med Golden Days 2018, skildrer historiker ved Aalborg Universitet Poul Duedahl den del af Danmarkshistorien, som de officielle historiebøger måske har en tendens til at ignorere eller skipper hurtigt henover. For som der skrives i indledningen, så hedder det sig jo, at historieskrivningen forfattes af vinderne. Det kan godt være, at dette er sandt, men takket være historikere får nu også almuen, de fattige, de skæve eksistenser og alle de, der ikke passede ind i samtiden en stemme, så læsere selv kan få et indblik i, hvor heldige vi er ved ikke at være blevet født for 200 år siden.

Måske er der nogen (især yngre mennesker?) der vil påstå, at historie er kedeligt, men så er det, fordi de enten har haft de forkerte lærere i skolen eller har læst de forkerte bøger. Velkommen på bagsiden er mindst lige så spændende som ovennævnte knaldroman. Kapitel efter kapitel forbløffes man over, hvor vild og bizar tilværelsen har været for menigmand i den periode bogen beskriver. Tilværelsen har været meget mere brutal og nådesløs, end mange måske forestiller sig, og når det så kobles til traditioner, der er svære at få bugt med, og former for såkaldt ”videnskab”, der set med nutidige øjne er langt fra videnskabelige, så står man tilbage med et billede af en tid, der synes at trodse al sund fornuft. Selv om mange betragter netop 1800-tallet som en tid for oplysning, reformationer og Guldalder, så har denne fortælling også en deform skyggeside, og det er denne der bliver udfoldet i Duedahls bog.

Selv om man muligvis kunne anklage forfatteren for, som en anden sensationsjournalist, at kaste sig over de ”glemte” fortællinger, der er virkelig saft og kraft i dem. Det er historieformidling, når det er allerbedst, for Duedahl skriver i et levende, nutidigt sprog, der i den grad formår at fange læseren ind. Det kan godt være at de fortællinger og skæbner, der udrulles undervejs, ikke er letfordøjelige, men det er svært ikke at blive grebet af disse mange dele af Danmarkshistorien, der er samlet i denne bog.

Det kan godt være, at der er enkelte fortællinger, begivenheder eller fakta, som du måske er stødt på før, men at samle dem alle i en stor, flot udgivelse gør, at man pludselig får øjnene op for, at historieforskning pludselig kan give liv til dele af historien, der hidtil har været skjult, muligvis fordi man ikke har været superstolt af den efterfølgende.

Ud over at være en ustyrligt velskrevet historiebog, er Velkommen på bagsiden også virkeligt flot layoutet. Den er fyldt med både interessante fotografier fra den sidste del af perioden (fotografiet skulle jo først opfindes – red.), malerier, tegninger og skitser fra samtiden og endelig affotograferede effekter fra museer. De mange billeder gør både bogen umiddelbart indbydende og lækker at bladre rundt i, samtidig med at de fungerer virkeligt fint i forhold til at illustrere de fortællinger, der optræder undervejs.

Endelig er bogen, som enhver anden historiebog, spækket med fodnotehenvisninger i brødteksten, som allesammen viser hen til et omfattende noteregister, der er samlet til allersidst i værket. Det gør, at oplevelsen af bogen, til trods for alle de vilde fortællinger og røverhistorier, er meget lødig, for indholdet er virker gennemresearcheret. Så har man interesse i enkelte af de ting, der fortælles, så kan man forholdsvist nemt finde kilden, der kan gøre en klogere på emnet eller enkeltsagen.

Velkommen på bagsiden er derfor en både flot og ikke mindst drøninteressant historiebog, der sagtens kan fungere som coffee table-bog, men som først kommer til sin ret, hvis man sætter sig godt til rette og læser den fra cover til cover. Den præsenterer måske de parentetiske fortællinger fra 1800-tallets Danmark, fortællinger, der måske ikke vil falde i alles smag, men omvendt set så er det faktisk ganske vist, at man kan opleve at få revurderet ens syn på en periode i vores nyere historie i den grad, som det er tilfældet her – og samtidig opdage, hvor vigtig og interessant god historieformidling kan være. Kapellet kan derfor ikke anbefale denne bog varmt nok.