Tilbage i 2005 holdt Historisk Samfund for Sønderjylland en foredragsrække med temaet “Sønderjylland under den Første Verdenskrig 1914-1918”. Foredragene blev senere samlet i en bog redigeret af afdøde Inge Adriansen og historikerkollegaen Hans Schultz Hansen. Bogen var så vellykket, at anmeldelserne inden for fagtidsskrifter og faglitteratur siden har kategoriseret det som et standardværk - det vil sige det autoritative værk, der kan bruges som en faglig grundbog.

I 2018 er det 100 år siden, Første Verdenskrig sluttede. I Danmark vil det i november især blive markeret i den sønderjyske landsdel. Under Første Verdenskrig var landsdelen en del af det tyske kejserrige, og 35.000 unge mænd fra det nuværende Sønderjylland gjorde fra 1914 til 1918 tysk krigstjeneste. Hvor mange af disse 35.000 mænd, der var dansksindede kan man af gode grunde ikke vide præcis. En del af mændene har i det daværende “Nordslesvig” også været uafklaret omkring deres nationale tilhørsforhold. Historikerne skønner dog, at omkring 26.000 har følt sig som danske.

Flugt og krigsfanger
Af de cirka 35.000 krigsdeltagere faldt 5270 unge mænd. Det siger lidt om den virkning, Første Verdenskrig havde på området. Ved fronten oplevede unge sønderjyske mænd krigens gru og elendighed, og på hjemmefronten måtte deres familier - især hustruer på gårde og husmandssteder - kæmpe en hård kamp for at få dagligdagen til at køre rundt. Der var mangel på fødevarer, og gårdene måtte tilmed aflevere en stor del af deres høst og kødproduktion til den tyske øvrighed.

Der kom krigsfanger til landsdelen, især fra Rusland, Belgien og Frankrig, og fra 1916 tog deserteringerne til. Cirka 2500 mænd valgte at tage flugten - enten over Kongeåen eller over vandet til Ærø - for at slå sig ned i Danmark. Det var der en kolossal risiko ved. Godt nok var kejserriget sammenlignet med Nazi-Tyskland hele krigen igennem en retsstat, men faneflugt blev betragtet som en meget grov forbrydelse, og de deserterede soldater risikerede at miste deres statsborgerskab og dermed også den ejendom, der skulle forsørge deres familie på landet, samt retten til deres hjemstavn.

Tilmed betragtede mange af soldaterkammeraterne ved fronten også desertører som forrædere, der lod dem stå med lorten.

Forløb og konsekvenser
I anledning af 100-året for krigens afslutning genudsender Historisk Samfund for Sønderjylland en revideret udgave af bogen Sønderjyderne og den store krig 1914-1918, der består af en række kapitler med stor forskel i form og indhold.

Jørn Buch ridser krigens årsager, forløb og konsekvenser op og giver et generelt billede af optakten til de fire skelsættende år og deres konsekvenser. René Rasmussen tegner et billede af landsdelens situation ved krigens udbrud i 1914, behandler den internering, der skete af dansksindede ledere, og krigsfangenskabet, som sønderjyder havnede i hos de allierede.

Martin Bo Nørregård beskriver sønderjyderne ved fronterne - og kalder som bogens øvrige forfattere soldaterne for “sønderjyder«”, hvor hans kollega Claus Bundgaard Christensen i værket Danskere på Vestfronten 1914-1918 (Gyldendal, 2009) ellers mener at vide, at de omtalte sig som især “dansksindede nordslesvigere”, da “sønderjyde” primært skulle være en rigsdansk betegnelse associeret med nationalkampen i Slesvig.

Inge Adriansen beskriver hverdagslivet på hjemmefronten, de allierede krigsfangers tid i Sønderjylland og beretter om mindesmærker for faldne sønderjyder i Danmark samt sønderjyske soldatergrave i Frankrig og England.

Skal - skal ikke?
Det særlige dilemma om at følge pligtens tunge bud eller begå faneflugt gøres meget vedkommende af Svend Falkner Sørensen.

Under krigen var der ingen, der kunne forudsige, at den sønderjyske afstemning ville komme i 1920. Med en tysk sejr ville Nordslesvig være forblevet en del af Tyskland, og Hans Schultz Hansen analyserer grænsespørgsmålet under krigen og skriver om Foreningen af Dansksindede Krigsdeltagere 1914-18. Det var en forening, der blev grundlagt 11. november 1936 på våbenstilstandsdagen efter 1. Verdenskrig. Denne dag blev af medlemmerne, der alle havde gjort krigstjeneste, opfattet som en frihedsdag, hvor de slap ud af verdenskrigens rædsler.

Oprettelsen af foreningen var en reaktion på tyske soldaterforeninger, der var præget af nazismens fremmarch.

Enestående militæranlæg
Sønderjylland kom under Første Verdenskrig til at lægge jord til nogle enestående militæranlæg: Sikringsstilling Nord, der skulle beskytte Tyskland mod et eventuelt britisk angreb gennem Jylland, og zeppelinbasen ved Tønder. Disse anlæg vil sikkert være aha-viden for mange læsere, og den overbringes af Hans Schultz Hansen, Inger Lauridsen og Inge Adriansen.

Endelig skriver Axel Johnsen om krigens afslutning og november-revolutionen i blandt andet Kiel, og Birgitte Vestergaard Futtrup om de sønderjyske krigsfanger og den hjælp, der kom fra kongeriget Danmark i krigsårene.

Bogen byder pårigtig god historieformidling baseret på solid forskning. En styrke ved bogen er de mange perspektiver på krigens betydning for landsdelen, og den har både et helikopterblik samtidig med, at den er meget konkret.