Da nærværende anmelder præsenterede Sådan bliver du rig for ældstesønnen Sebastian på 13, var udmeldingen klar; ”Helt ærligt far, det gider jeg ikke at læse! Jeg er 13 år, mand. Jeg har ikke noget job, og bøger om økonomi er drønkedelige! Den må du altså selv læse.” Så var det bestemt.

Anmeldereksemplaret var egentlig oprindeligt tænkt at have dobbeltfunktion: dels som genstand for denne omtale og dels som et værk, der potentielt kunne få en didaktisk funktion i vort lille hjem. Instruktionen fra sønnike betød dog, at sidstnævnte ikke kom til at ske lige nu. Sebastian mente – måske med rette – at der måske lige skulle gå et par år, før han ville få gavn af bogen. Fair nok! Selv om man næppe kan starte for tidligt med at lære ens børn om, hvor pengene kommer fra, om det fornuftige i at være sparsommelig og ikke mindst at omgås penge på en forsvarlig måde, så skød Fatter lidt forbi den reelle målgruppe for Sådan bliver du rig.

Igen og igen hører man i medierne, at danske børn ikke har ordentlig forstand på penge og økonomi. Man informeres om, at flere banker er begyndt at tage rundt til matematiktimerne i folkeskolen for at undervise ungerne i rentesatser, investeringer, opsparingsmuligheder og meget mere. Andre steder i medierne (det primære eksempel er Luksusfælden på TV3) ser man med al tydelighed, hvad der kan ske, hvis folk uden begreb om økonomisk planlægning antager, at et kreditkort er en slags magisk vidundergenstand, der lige som i den gamle svenske tv-serie Drengen med guldbukserne giver ejermanden ubegrænset kredit. Hvis kortet spærres, eller hvis man ellers mangler penge, så kan løsningen være blot at tegne endnu et forbrugslån til en skyhøj rente. Kort sagt er der tydeligvis folk i vores samfund, der ikke har den fjerneste forstand på at omgås penge.

Vil man ikke selv ende som en uansvarlig realityklovn i et program, der gør undertegnede så arrig, at han flere gange har været ved at kaste fjernbetjeningen ind i skærmen, så kan det være en rigtig god idé at købe eller låne Sådan bliver du rig. For uanset om man er teenager eller en uansvarlig voksen, der økonomisk set stadig går i børnehave, så er der flere lavpraktiske råd at hente her. Karsten Engmann Jensen får nemlig på meget pædagogisk vis – i en række korte, overskuelige kapitler – forklaret alle de vigtigste aspekter af arbejdsliv, økonomi og skat.

Bogen indledes med et kapitel om alle de ting, man skal være opmærksom på, når man får sit første job, herunder kontrakten og ens rettigheder som ansat. Hernæst hedder kapitlerne: skat, budget, bank, forbrug, iværksætteri, forsikring, investering, at flytte hjemmefra og endelig afsluttes bogen med et kapitel med mere generelle sparetips. På den måde rundes stort set alle aspekter af privatøkonomien. Der gives undervejs både mange gode råd og så henvises der konstant til en række hjemmesider, som man kan studere, hvis man vil vide mere om disse emner.

Ganske pædagogisk slutter hvert enkelt kapitel også med en række punker, der opsummerer de allervigtigste punkter i det foregående. På den vis kan læseren hurtigt danne sig et overblik. Som det nævnes i introduktionen, så er dette ikke en lærebog i at blive rig hurtigt eller en guide til at tjene mest muligt, men snarere ”[…] hvis du har styr på dine pengesager, så bliver du rig på frihed, oplevelser, livskvalitet og naturligvis også ting, du ønsker dig” (s. 6), som der skrives.

I store træk er dette derfor en meget sympatisk bog, der som nævnt kan hjælpe (den unge) læser med at få overblik over sine finanser. Der er dog et par steder, som der har sneget sig elementer ind, der i anmelders optik virker lidt mærkværdige, eller direkte morsomme. Eksempelvis skrives der i kapitlet om investeringer: ”[…] Læg f.eks. 1.000 kr. til side hver måned, og køb forskellige aktier for 6.000 kr. hvert halve år” (s. 120). Dette er noget som langt de fleste unge, hvad enten de kun har et fritidsjob eller blot deres SU vil have ganske svært ved at gøre i praksis. Det er simpelthen ganske urealistisk højt sat, at man som ung kan undvære 1.000 kr. om måneden, med mindre man har sikret sig en fast indkomst med en virkelig god løn ved siden af studierne. Endvidere hævdes det, at ”Par med fællesøkonomi er generelt mere tilfredse end folk med adskilt økonomi – men først efter en årrække.” Dette er sikkert sandt, men det kunne være rart at vide, hvor den slags information reelt stammer fra.

Der har i starten af kapitel 2 (s. 39) sneget sig en layoutmæssig fejl ind, idet de punkter, som skal være med til at give et hurtigt overblik over kapitlets indhold, er identiske med de fra Kapitel 1 (s. 9). Dette skal dog ikke afholde fornuftige unge, deres forældre eller voksne med rod i regnskaberne fra at få fingre i bogen, for den giver stort set information og gode råd om alt, der har med indtjening og udgifter at gøre.

Den eneste mangel, der ifølge undertegnede er i bogen, er de vise ord fra anmelders egen far: ”du skal aldrig låne penge, med mindre det er til hus eller bil – resten sparer man op til, knægt.” Så hvis bogen forhåbentlig bliver en sællert, er opfordringen herfra, at der måske kunne blive plads til dette utroligt lavpraktiske tip, hvis Sådan bliver du rig skal optrykkes i andet oplag.