Den fint valgte titel på litteraturprofessor Martin Zerlangs nye bog Zoom København angiver både emnet: Københavns historie, og metoden: at fortælle byens historie ved at zoome ind på enkelte begivenheder, steder og personer, med forfatterens egene ord: ”Byens huse og byens plan … og livet mellem husene”. Det er gode greb, som hjælper læseren med at opleve byen på forskellige måder.

Endnu et greb hjælper til, nemlig at skildre byen også gennem ’fremmedes øjne’: hvordan så København ud for ”en tysk gesandt, en venezuelansk revolutionær, en fransk journalist, en amerikansk kunster”? (s. 13) .

Bogen er udgivet i samarbejde med festivalen Golden Days, i anledning af Københavns 850 års byjubilæum, og den er disponeret i 15 kapitler der kronologisk rummer nedslag i den lange historie. Et kapitel til de første knap 350 år, et til de næste 100 (15-1600). Fra og med 1600 spænder kapitlerne over kortere tidsrum, typisk 25-50 år.

Bogen er stor, ret tung og fornemt layoutet – altså i coffee table-format, med brede marginer og masser af illustrationer: malerier, kort, tegninger såvel som tidlige daguerrotypier, klassiske sort/hvide fotos og moderne farvefotos.

Zerlang har på fineste vis udnyttet de mange ’prospekter’, billeder af københavnske eksteriører, som gennem århundrederne er blevet tegnet, malet og trykt – ikke som kunstværker, men som souvenirs og handelsvarer til både indbyggere og gæster. Det er oplevelse i sig selv at stifte bekendtskab med storslåede bygninger, der er forsvundet (mange gik op i flammerne fra Københavns store brande), og se hvordan eksisterende bygninger indgik i andre eksteriører end i dag.

En humanistisk-kunstnerisk baseret byhistorie
Zerlangs store viden om litteratur, kunst, arkitektur, social- og kulturhistorie gør ham ideel til en opgave som denne. Han fortæller levende og ubesværet om alt fra gadenavnes oprindelse til byfester, fattigvæsen og planarkitektur. Overalt inddrages ikke bare primærkilder og historikere, men også diplomater, forskere, forfattere, kunstnere, musikere m.fl. som vidner, og kilderne er ikke begrænset til den fine litteratur og de anerkendte kunstnere.

Selvfølgelig bidrager Holberg, Ewald, H.C. Andersen, Kierkegaard, brødrene Brandes, I.P. Jacobsen, Herman Bang, Johannes V. Jensen, Knud Sønderby, PH, Inger Christensen, Kim Larsen og mange andre koryfæer med uddrag af epistler, romaner, artikler, digte og sange, men der også plads til helt andre og mindre kendte navne. Lad mig bare nævne nogle få eksempler: I afsnittet om perioden 1800-1835 (den såkaldte ’Guldalder’) inddrages f.eks. den sidste offentligt henrettede forbryder i Danmark, Ole Kollerød, som mens han sad fængslet, skrev – og tegnede – Miin Historie om den ulykkelige Skæbning som har forfulgt mig siden min 6 aar entil mit 38 aar jeg nu er i mens jeg skriver dette – en enestående beretning om livet på bunden af Danmark/København - som I øvrigt lige er blevet genudgivet på forlaget Gladiator.

Allerede i første kapitel får vi en skøn prøve på Nørre/Vesterbro-dialekt gennem citater fra Gustav Christiansens Degte på dænsg, f.eks. denne salve:” Javist/ vi legger sårm/ BROSTEN/i sarrme gae/ skuler ve skuler/ år væntser/ år væntser/ på/ år blie brogt/ tse nåed bedre /æn bare år blie/ tråt på.”

Enevældens indførelse som eksempel
Kapitlet om Enevældens København (Kapitlet 1650-1700) er et godt eksempel på, hvordan Zerlang bruger de udenlandske (og danske provins-) stemmer til at beskrive og vurdere tidens hovedstad.

Indførelsen af enevælden får på denne måde en meget nuanceret fremstilling, opførelsen af Kastellet – som i vore dage jo er en yndet idyl-kulisse – perspektiveres som magtdemonstration, og det er helt skønt at læse om byens udvikling i de nye trykte medier - på vers, som i Anders Bordings Den Danske Mercurius, hvor man i 1660 kunne læse følge nyhed om etableringen af Nyhavn:

Det ny begyndte Værk og vide Grøfters Rende,
som gaar til Kongens Nytorv, er kommen nu til Ende,
selv og Hans Majestæt til stede var saa nær
at se det salte Vand sig først indtrænge der.

Man får næsten længsler efter at høre dagens TV-Nyheder forfattet og oplæst på hexametre- eller bare med rim eller tydeligt metrum.
Spændende stemmer og streger
Alle kapitler har overraskende greb, spændende stemmer fra de højeste, mellemste og laveste sociale lag, og (mest) ukendte billeder og tegninger. Vi hører om hoffets liv, om aftenerne i de borgerlige saloner, om de fattiges elendige forhold, om brande, om krige og om hverdagslivet i forskellige kvarterer.

Man lærer virkelig København at kende både indefra – tegnet og fortalt af byens mere eller mindre kendte sønner og døtre – og udefra, hvor især diplomaterne fra større lande sætter det hele i et internationalt relief. Der spilles på alle tangenter, både i overført og i konkret betydning: klaveret gør sig sejrrige indtog i København i første halvdel af 1800tallet, og musik i mange genrer og stilarter er et næsten hørbart lydspor gennem kapitlerne.

En enkelt ting undrer mig: Ingen steder er der henvisninger til Robert Broby-Johansen (1900-1987), hvis to klassiske bøger om København – Gennem det gamle København (1. Udgave 1948) og Gennem det ny København (1959) - ellers hører til højdepunkterne i litteraturen om hovedstaden, fordi fremstillingen er en unik blanding af historisk (også kunst- og arkitekturhistorisk) indsigt og idiosynkrasi.

Også eksempler på tegningerne i de to bøger (af hhv. Gustav Hjortlund og Eiler Krag) kunne have fortjent at blive indlemmet i Zooms flotte illustrationsliste. Se bare Eiler Krags bagsidetegning, hvor gammelt og ny sameksisterer på øjenåbnende vis:

Heldigvis er der flere tegninger af Bo Bojesen, som også var god til at spidde kampen mellem gammelt og nyt i de år, hvor opbygningen af velfærdsstaten satte sine kønne og mindre kønne spor i København.

Bogen er en fest af en byhistorie. Den vil i mange år fremover være den ideelle gave til ny og gamle københavnere med interesse for deres bys lange og spændende liv.