Populister - det er ofte dem, vi ikke er enige med. Eller sådan var det måske engang.

For populisme er blevet mainstream - og er også ved at forandre det stabile Tyskland på en måde og et omfang, som landet ikke er blevet forandret siden genforeningen i 1990. Partiet Alternative für Deutsch­land (AfD) har medvirket til et afgørende skift i den politiske diskurs i Tyskland ved at stille en række spørgsmål, som de andre partier burde have stillet.

Det mener politologiprofessor Karl-Rudolf Korte fra Universität Duisburg-Essen. Han er en af de intellektuelle, der får nogle af de sidste ord i Jesper Vinds fine bog Det nye tyske højre - Politik, rødder, idéer. Bogen er en solid analyse af det nye tyske højres vækst i de senere år - og er udkommet op til det tyske forbundsdagsvalg i september 2017.

Man kan kun anbefale alle med blot et minimum af interesse for tysk politik og tyske samfundsforhold at læse bogen, for den samler en masse løse ender op - løse ender, som vi vel alle står med, når nyhedsdøgnet sprøjter episoder og enkelthændelser ud.

Jesper Vind er journalist på Weekendavisen med Tyskland som fagområde. Han er cand.mag. i historie og tysk - og så har han i bogen gjort sig den umage ikke at betragte udviklingen i Tyskland fra det elfenbenstårn, som, mange ynder at sidde i.

På sikker afstand
Det er nogle gange påfaldende, at især danske journalister hellere interviewer andre journalister om udviklingen i Tyskland for at få teksten udlagt - end de bevæger sig ud på AfD-møder, taler med kritiske tyske politologer eller udfordrer en filosof Peter Sloterdijk, en forfatter Martin Walser, en publicist Henryk M. Broder, en forfatter Botho Strauß, en økonom og forfatter Thilo Sarazzin eller andre af de tyske tænkere, der langsomt og støt er avanceret på den ranking-liste, som det politiske månedsmagasin Cicero laver over de 500 vigtigste tyske intellektuelle - målt på deres gennemslagskraft i blandt andet medierne.

I Tyskland vælger flere ligeledes at beskrive tendenserne på sikker afstand af det hele, eksempelvis historikeren Volker Weiß i Die Autoritäre Revolte - Die neue Rechte und der Untergang des Abendlandes. På intet tidspunkt bevæger han sig ud i marken blandt frustrerede højrevælgere. Han nøjes med at beskrive fænomenet ud fra, hvad han kan læse sig til.

Selvforståelsen
Den fælde undgår Jesper Vind. Han har talt med ikke blot aktørerne, men også analytikere uden normativ tilgang til fænomenet det tyske højres fremgang.

Endelig får vi også de tyske højrenationales egen selvforståelse. Nok er nogle af dem ulve i fåreklæder, racister eller små-racister - men mon ikke nogle af dem også kan karakteriseres som bekymrede borgere, der ja… har en patriotisk grundindstilling. Alene det sidste kan jo være ugleset i Tyskland.

Jesper Vind får grundigt belyst, hvad det er Tyskland i sagens natur må kæmpe med - nemlig spørgsmålet “Wollt ihr den totalen Frieden?!”.

Men… men… en undersøgelse foretaget af Bertelsmann Stiftung i 2015 viste, at 61 procent af tyskerne mener, at islam “ikke passer ind i den vestlige verden” - en stigning på ni procentpoint i forhold til 2012.

Jesper Vind fokuserer i bogen på de moderate kræfter, og det er en klar styrke ved bogen som en kontrast til medierne, der banker til tossernes udbasuneringer og andre rabiate udtalelser - som når AfD-politikeren Björn Höcke i sin Dresden-tale i januar i 2017 karakteriserede holocaust-mindesmærket i hjertet af Berlin som “et skammens mindesmærke”.

Jesper Vind refererer her den professionelle operasanger Dirk Drie­sang, der er medlem af AfD’s hovedbestyrelse. Driesang forudser, at debatten om Björn Höckes retorik bliver afgørende for AfD’s fremtidige kurs og minder om, at partiet blev grundlagt som et »bredt borgerligt alternativ«.

Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti advarer i bogen mod AfD’s hårde retorik, som han mener er en gave for forbundskansler Angela Merkel (CDU) og den linje, hun står for. Jo mere moderate og mondæne, AfD er i sin sprogbrug, jo større en trussel vil partiet være - for så vil nazikortet (“de er jo bare højreekstreme”) ikke kunne trækkes.

Fin reportage og god analyse
Jesper Vinds leverer god reportage, grundig analyse og sobre deskriptive fortællinger.

Han kunne måske godt være gået lidt mere i kødet på for eksempel Henryk M. Broder, der for den danske læser illustrerer den kulturpessimisme, der også findes i det ellers så pæne Tyskland (som professor Per Øhr­gaard i tv-programmet »Tyskland - den store nabo« roste for den sobre tone).

Vind kunne ligeledes have konfronteret en af hjernerne på den tyske nationale højrefløj, den indflydelsesrige forfatter og redaktions­medlem hos den nationalkonservative ugeavis Junge Freiheit, Götz Kubitscheck, lidt mere. Vind har besøgt Kubitscheck, der lever en tilbagetrukket tilværelse på riddergodset Schnellroda i Sachsen-Anhalt, men stiller kun enkelte udfordrende spørgsmål. Det er dog nok også sin sag at være super-kritisk journalist, når man sidder i interviewofrets måske næsten frygtindgydende hjem og drikker vin og spiser med ham.

Omvendt er det Jesper Vinds helt afgørende og meget store fortjeneste med denne bog, at vi i overført betydning bliver inviteret med hjem til tyske nationalkonservative, hvor politikken bliver lagt - og at han taler med mennesker, som det vil være for let at affeje som yderligtgående idioter eller ulve i fåreklæder.

Bogen er let og hurtigt læst. Min hovedanke mod den er, at den nogle gange når meget langt omkring på bekostning af dybden. Det konservative tankegods i Tyskland har en historie, der ikke blot rækker tilbage til Weimarrepublikken, men også til kejserriget. Forfatteren er historiker, og jeg er helt sikker på, at han havde kunnet levere en grundig historisk analyse ud over blot de sædvanlige referencer til Tysklands store katastrofe, nazismen. Det kan være Jesper Vinds næste opgave.