Speciallæge Imran Rashids bog SLUK er en af de mest tankevækkende – og skræmmende – bøger, jeg har læst længe. Samtidig er det en enormt vigtig bog; så vigtig, at den nærmest burde husstandsomdeles til samtlige danskere.

I SLUK tager forfatteren livtag med vores tendens til hele tiden at være optaget af vores smartphone, iPads og andre elektroniske apparater og opridser de konsekvenser, der efterhånden begynder at tegne sig et klart billede af, for både den enkelte og menneskeheden som sådan. Og det er ikke småting.

Den moderne, vestlige hjerne har ingen pauser længere, for de fyldes typisk med Facebook, YouTube og lignende på den smartphone, der sjældent befinder sig mere end 20 centimer væk fra vores krop. Med basis i forskning påviser Rashid, hvordan vores hjerner allerede efter få årtiers daglig brug af diverse onlineapparater er begyndt at ændre sig og dermed også vores adfærd over for andre mennesker. Hjerneskanninger viser eksempelvis forandringer i de centre, der har at gøre med empati, behovskontrol og opmærksomhedsfastholdelse.

Samtidig ser vi flere tilfælde af det, Rashid betegner som digitale følgesygdomme: stress, søvnbesvær og andre problematikker, der påvirker vores livskvalitet, helbred og produktivitet betragteligt. Et af forfatterens budskaber som læge og sundhedsekspert er, at vi simpelthen er nødt til at gøre op med vores ukritiske tilgang til elektroniske stimuli, før det er for sent. Og det er i flere forskellige arenaer, der skal selvransagelse til: forældre, skoler, virksomheder, sundhedsvæsen, samfund og it-branche.

Modsat så mange andre nøjes forfatteren nemlig ikke med at sige, at den enkelte må gribe i egen barm og bare lære at lægge telefonen væk. I stedet argumenterer han for, at dét løb på sin vis allerede er kørt, fordi skaberne af alle de apps og sociale medier, vi bruger, for længst har lært at sammenstrikke deres produkter, så de trigger de afhængighedsskabende centre i vores hjerner. At sige nej til at tjekke Facebook bliver således pludselig en kamp mod din egen natur. Rashid tøver ikke med at kalde firmaer som Snapchat, Facebook og Twitter ”verdens mest effektive narkosyndikater”, der via den nyeste viden inden for hjerneforskning har lokket en hel generation til at blive ”digitale junkier, der liker, snapper og trøstesurfer i ét væk, mens dopaminpåvirkningen fra de sociale medier gradvis omdanner de hjernecentre, der skulle sørge for udviklingen af helt basale menneskelige egenskaber”. Retorikken er skarp, men i og med at den er funderet i en solid faglig viden, er den svær at afvise.

Da jeg åbnede SLUK, havde jeg egentlig blot forventet en række anvendelige tips til, hvordan du skruer ned for dit smartphoneforbrug i dagligdagen. Men bogen vil uendeligt meget mere: Ud over at råbe vagt i gevær, kommer Imran Rashid også med sit bud på en nytænkning af både sundhedsvæsenet og måden, vi hver især tænker sundhed på i vores liv. Her gennemgår han blandt andet et nyt FLOW-begreb, der kan tjene den enkelte som kompas til at få indrettet sig bedst og sundest muligt samt sikre daglig mental restitution.

Bogen rummer desuden en del sider rettet mod virksomheder, hvor betydningen af den rette digitale hygiejne for virksomhedernes bundlinje diskuteres. For som forfatteren ligeud siger: ”Vi er nødt til at erkende, at det moderne arbejdsliv er sygdomsfremkaldende.”

Sproget, som bogen er skrevet i, formår på en og samme tid at være både klart og kreativt. Derudover er den illustreret med blandt andet billeder og faktabokse. Til værket knytter sig også hjemmesiden www.sunddigital.dk hvor man kan nærstudere Rashids bud på en række dogmer, der skal sikre menneskets mentale sundhed i informationsalderen, ligesom man kan læse mere om forfatteren.

Som sagt er det her en vigtig bog, både for den enkelte og samfundet som et hele. Alt lige fra den studerende over forælderen til virksomhedslederen vil kunne lære en hel del, især i forhold til at blive bevidst om egen (skadelig) adfærd. Læs den – og tag dig i at skæve mistroisk til din smartphone bagefter.