Med bogen Sov rigtigt vil engelske Nick Littlehales revolutionere måden, vi ser på søvn. Han vil også rigtig gerne promovere sig selv, men det vender vi tilbage til. Efter at have arbejdet inden for sengebranchen i en årrække blev Littlehales langsomt sporet ind på en karriere som søvncoach for elitesportsudøvere, og han har gennem tiden arbejdet for stjernehold som Manchester United og med sportsgrene så forskellige som for eksempel bobslædeløb og rugby. Nu har han skrevet en bog, hvor han redegør for den restitutionsmetode, som han gennem de sidste 16 års arbejde selv har udviklet, og som han kalder R90. Navnet henviser til, at 90 minutter er den mængde tid, som det tager et menneske at gennemgå de fire-fem søvnstadier, der udgør en fuld, sund søvncyklus.

Netop ideen om at tænke i cyklusser frem for timer er det bærende element i metoden og dermed i bogen. Med udgangspunkt i undersøgelser, der er foretaget af menneskets inde, biologiske ur, argumenterer Littlehales for, at vi skal lære at leve efter vores naturlige døgnrytme – hvor vi i vores moderne, teknologibaserede samfund ofte modarbejder den. Vi skal også ændre vores syn på restitution og søvn radikalt: Det handler som sagt om at tænke i cyklusser á 90 minutter – både om natten og om dagen. Han gør således op med fasttømrede ideer om, at man skal sove otte timer hver nat, eller at en powernap i dagtimerne ikke bør overstige mere end 15-20 minutter. Vores vaner før og efter sengetid skal vi også lære at ændre, og her er der megen sund fornuft at hente, for eksempel i forhold til at skrue ned for brugen af elektronik, koffein, stressende tv-serier og lignende før sengetid. I stedet kan en bog eller meditation være løsningen.

Som sagt er Littlehales forankret i eliteverdenen, og det mærker man også tydeligt i bogen. Et godt eksempel er de mange eksempler på små marginaler, som han foreslår, at man kan arbejde med for at øge sin præstation. Er man et helt almindeligt menneske vil nogle af disse råd dog forekomme lidt overdrevne – eksempelvis forslaget om at sove med plaster for munden (for at sikre, at man trækker vejret korrekt gennem næsen) eller ideen om at slukke alt kunstigt lys og sidde tilbage i skæret fra et stearinlys før sengetid (for ikke at forvirre det indre ur).

Littlehales bruger en del krudt i navnlig bogens første og sidste del på at opremse sine mange meritter og stjernespækkede erfaringer, hvilket bliver lidt trættende i længden. I hvert fald når man er en læser, der bare er ude efter et par tips til at forbedre sin søvn i hverdagen, men bogen fungerer skam stadigvæk. Den er velskrevet og letlæst, og der er flere af rådene, man kan bruge til noget i sin hverdag, ligesom selve R90-metoden også er interessant.

Om man vil gå all in på den måde at tænke søvn på må være op til den enkelte. Uanset hvad bliver man nok overrasket over nogle af informationerne i Littlehales’ bog. Som forfatteren selv så fængende siger: ”Glem alt om det, du troede, du vidste om søvn.”