Håndbøger er altid gode at have og især dem, der omhandler emner, man interesserer sig for. Til gengæld er fagbøger om visse områder, f.eks. videospil, medier og nye teknologier, konstant oppe imod en hurtig forældelsesfrist. Hvem har eksempelvis ikke prøvet at læse fagbøger om computerspil, hvor forfatterne laver højtragende profetier om muligheder i spil, der kunne komme engang i fremtiden, men som allerede ligger downloadet på ens spilkonsol, fordi det har taget forlagsredaktører, korrekturlæsere og trykkeri et års tid med at udsende værket?

Helt så galt står det ikke til med fjerde bind af Dansk Mediehistore, der dækker perioden fra 1995 til 2015. Det er en kærkommen bog for alle de studerende og andre interesserede, som har sukket efter at få en oversigt og en grundig omtale af den danske mediehistorie ført næsten up to date. For det er en bog, der er fyldt med en masse vigtige informationer om alskens forskellige medietyper, data over medieforbrug og mediebilledet helt generelt. Det handler selvsagt om at få læst bogen nu, for inden man får set sig om, kan også denne bog blot bruges som netop et stykke velskrevet, veldokumenteret historieskrivning, i stedet for et billede af det mediebillede, som eksisterer i skrivende stund.

Bogen starter med at give et overskueligt overblik over danskernes samlede medievaner anno 2015 med de væsentligste nybrud og teknologier, som den almene dansker benytter sig af. Allerede i starten hører man om IT-teknologiens indtog, om hvordan DVD-salget falder i trit med at streamingtjenester bliver hvermandseje, hvordan aviser, ugeblade og tidsskrifter forsøger at vende deres vigende oplagstal om og hvordan nye mobile medieplatforme, som telefoner og tablets har ændret den måde, vi tilgår oplysninger på.

Senere får den interesserede læser tilbudt længere, dedikerede kapitler til hvert af disse medier. Først kommer TV under kærlig behandling; dernæst gennemgår bogen, hvordan radiomediet har udviklet sig fra traditionel broadcastradio til DAB-stationer og internetradio. Samme behandling får musik, hvor bogen skildrer vores musikforbrug og overgangen fra CD-formatet til streamingtjenester og den fornyede hipsterinteresse for vinyl.

De næste fire kapitler fokuserer på mere traditionelle skriftmediers udvikling og ser først på reklamer, så aviser, magasiner og afslutningsvist cementeres det, at den gammeldags, fysiske bog stadig lever i bedste velgående til trods for spådomme om, at digitale formater vil dominere. Der afsluttes med et, efter denne anmelders mening, lidt for kort skitseret afsnit om filmproduktion og filmforbruget i Danmark, før bogen rundes af med et rids af, hvordan computere og sociale medier har ændret vores medieadfærd.

Denne måde at dedikere et længere kapitel til det enkelte medie er en virkelig god idé, for det gør kun arbejdet med bogen lettere, hvis man har sat sig for at nærstudere et givent medie, eller bare hvis man har tænkt sig at danne sig et overblik over mediet på forholdsvis kort tid. Dansk Mediehistorie 4 sørger desuden for, gennem et meget gennemarbejdet stikordsregister, konkrete kildehenvisninger og ikke mindst en omfattende litteraturliste, at give inspiration og konkrete links til de studerende, der gerne vil fordybe sig i et givent medies nyeste udvikling.

Som forventet er bogen også forholdsvis tung, hvad angår statistiske data, men selv om det for humanister (som nærværende anmelder) godt kan forekomme lidt trægt, så er det selvsagt også med til at underbygge vigtige pointer om danskernes medievaner og medieforbrug, der jo er mindst lige så interessant som at høre om medierne selv. For uden brugere var der selvsagt ikke brug for medierne.

Uanset hvilket kapitel man kaster sig over, så er fællestrækket, at det er virkeligt godt, klart og tydeligt skrevet og formidlingen bliver på den vis utvetydig og saglig, uden at blive tør og kedelig. Der er helt tydeligt, at de enkelte forfattere brænder for det, de beskæftiger sig med og samtidig formår at formidle deres stof i et meget enslydende sprog, som gør, at man som læser ikke opdager, at der har været en eller flere skribenter tilknyttet hvert af de enkelte kapitler.

Dansk Mediehistorie 4 bør derfor være at finde i bogreolen (men ikke som e-bog, da det tydeligvis ikke har gang på jord) hos enhver, der er interesseret i medier og mediernes udvikling set fra et lokalt, dansk perspektiv. Dette uanset om man er studerende, underviser, forsker eller lægmand.

Selvom vi lever i en globaliseret verden, hvor medierne, deres form og indhold er i konstant forandring, virker det fornuftigt at fokusere på det nære, på det danske. Selv om nationalstaternes grænser måske er under afvikling, definerer vi os stadig geografisk, gennem vores sprog og ikke mindst gennem den måde vi (for)bruger medierne på. Så til trods for at vores mediebillede er i fortsat udvikling er Dansk mediehistorie 4 en utrolig vigtig og kærkommen opdatering af en i forvejen meget brugbar fagbogsserie, som grundigt og fint får sørget for, at dens læser er opdateret.