Narrativitet har længe været en hjørnesten i humanistisk (og i mindre grad samfundsvidenskabelig) forskning. Narrativitet ses som måden vi tilgår verdenen på, den måde vi forstår historiske begivenheder på, den måde vi forstår os selv på, og mange andre aspekter ved vores daglige liv. Bettina Perregaard har nu lavet en glimrende bog, der giver det store overblik over narrativitetsteorierne lige nu.

Sigtet er at forstå det grundlæggende i fortællinger og narrativer, primært i hverdagslivet, snarere end de æstetiske handlingsforløb vi kender fra litteraturen, film m.m. Perregaard trækker derfor på narrative teorier fra såvel psykologi, filosofi, og en lang række andre humanvidenskaber, for på den måde at præsentere narrativets centrale rolle for os som mennesker, vores interaktioner og for vores kultur.

Bogen er på mange måder en videnskabsteoretisk oversigt med et væld af eksempler, mange af disse trukket fra Perregaards universitetsstuderendes opgaver. Det er forfriskende på den måde at se studerendes arbejde anerkendt, også i forskningssammenhæng. Selve oversigten præsenteres med stort overblik og sikkerhed, samt en sans for at give plads til de teoretiske traditioner som Perregaard ikke nødvendigvis selv er enig i. Selvom hun tilkendegiver primært at være inspireret af de fænomenlogiske og hermeneutiske traditioner, gives der rigeligt med plads til de andre tilgange: realismen og tre former for konstruktivisme. En fyldig bibliografi sørger desuden for at interesserede læsere kan finde rigeligt materiale, også hvis det er konstruktivismen som trækker.

Siden de forskellige videnskabsteoretiske traditioner fylder meget i værket, virker det fornuftigt at give et kort rids af Perregaards udlægning. Der er tale om følgende positioner realisme, tre konstruktivismer: socialkonstruktionisme, socialkonstruktivisme, og postmoderne konstruktivisme, samt hermeneutik og fænomenologi. Den realistiske position ser fortællinger som uproblematiske referater af begivenheder og hændelser. Fælles for de konstruktivistiske positioner er at vi konstruerer verden og vores forståelse af den gennem fortællinger. Den hermeneutiske position tilsiger, at vi fortolker vores liv gennem fortællinger, gennem en vekselvirkning mellem enkeltstående begivenheder og deres relation til vores samlede livsforløb. Slutteligt argumenterer den fænomenologiske position, at det narrative afhænger af det erfarede, hvilket betyder at vores erfaring er mere grundlæggende end det narrative, i modsætning til konstruktivistiske positioner.

Disse positioner diskuteres igennem bogen i forhold til en række dimensioner og forhold, som livet, døden, emotioner, selvet, det poetiske og meget mere. Denne gennemgang giver en fin fornemmelse for vigtigheden af det narrative i vores allesammens liv, men det holdes også for øje, at ikke alt er narrativt. Hermed undgår Perregaard at narrativitet bliver en totaliserende teori, sådan som visse andre narrativitetsteoretikere har for uvane (*host* JeromeBruner *host*).

Hvis man skal være kritisk overfor bogen, og det skal man jo i sagens natur, kan man altid tale om, hvordan bogen ikke lever op til det man gerne ville have den til at gøre. Som film- og litteraturforsker ville jeg gerne have set nogle tanker om hvordan narrativer remedieres, f.eks. eksempler på hvordan litteratur eller film påvirker den mundtlige fortælling med nye strukturer, greb, og fortælleforløb. Samtidigt er jeg også indforstået med, at dette overhovedet ikke er Perregaards ærinde eller interesse. Omend jeg ser det som en ærgerlig mulighed at misse, er det også fuldt forståeligt at holde det konkrete og dermed fokuserede perspektiv, som Perregaard lægger for dagen.

Bogen er brugbar for de som er interesseret i narrativ teori (selvfølgelig), især med fokus på mundtlige fortællinger. Oversigtskapitler der diskuterer dataindsamling giver et godt indblik i hvordan man laver spørgeskemaer og bedriver interviews. Bogens sidste kapitel giver klare definitioner af fundamentale narrativitetsbegreber, hvilket gør, at bogen har interesse for dem som gerne vil analysere tekster, hvad enten der er tale om litteratur, film, tv eller computerspil. Ligeledes vil psykologinteresserede, kultursociologer og andre ligesindede kulturanalytikere også kunne finde en række interessante pointer i bogen.