”Siden vi begyndte at benytte Lean som omdrejningspunkt for vores teamsamarbejde, er dialogen omkring frembringelse af kerneydelsen blevet væsentligt forbedret i hele organisationen.” Sådan siger Povl Erik Wolf, der er skoleleder på Bakkeskolen i Kolding.

Der er meget fokus på, hvordan man kan effektivisere skolen i disse år - eller det har der måske altid været. Et sigte med lovindgrebet for fastsættelse af lærernes arbejdstid har været at styrke samarbejdet i skolens teams. Ideen har været, at hvis lærere og pædagoger fysisk er på skolen, så er mulighederne for at mødes i samarbejdende teams bedre. Dette vil så på sin side sikre bedre og dybere samarbejde og styrke elevernes læring.c Der kan siges meget om, hvorvidt disse mål rent faktisk er eller har været befordrende for samarbejde i skolens teams. Mange lærere har været fremme og pege på, at hvis der ikke er tilstrækkeligt tid til at forberede undervisningen, så er der heller ikke tid kvalitetssamarbejde i teams.

Et bud på, hvordan samarbejdet i teams kan blive bedre og dybere finder man i Målorienteret teamsamarbejde i praksis. Bogen er skrevet af Jens Linder, som har arbejdet med mange især private virksomheder for at styrke samarbejdende enheder. Bogens undertitel peger på, hvilken type af samarbejde, der arbejdes med: Lean-inspirerede teamtavler og metoder.

Lean var stort for nogle år siden. Ideen i lean er, at man streamer produktionsprocessen, så man kommer af med alt overflødigt - spild bliver det kaldt. Spild er alt det, der i virkeligheden ikke bidrager til slutmålet: kundens tilfredshed. Derfor er flaskehalse også spild, da det bare tager ekstra tid uden at bidrage til slutproduktet, hvilket i lean giver sig udslag i meget fokus på workflow.

Mange af tankerne fra lean genfindes i andre ideer om, hvordan man kan arbejde mere målrettet, og Linder gør også et fint arbejde i bogen for at vise, at mange ideer i lean er en slags common sense - hvilket ikke nødvendigvis gør det til common praxis, som Cowie vist engang har sagt.

Leantavlerne og metoderne, der henvises til i undertitlen, består af en række værktøjer og tankesæt, der gør forskellige processer synlige. Og det kan altid være en god ide, at et team eksternaliserer sine processer, så alle kan se, hvor teamet er i processerne. Det er også en god ide at arbejde med sine mål, så de er klare og alle forstår det samme ved dem.

Den vigtigste tavle i lean er Kaizen-tavlen. Kaizen henviser til en bestræbelse på hele tiden at ville forbedre de processer, man arbejder med. Kaizen kommer til udtryk ved, at alle medarbejdere bruger deres erfaringer og kendskab til forskellige dele af arbejdsprocessen og på den baggrund kommer med forbedringsforslag. Dette er en meget effektiv bottom-up-metode, da alle medarbejdere klart nok vil vide mere og have en dybere indsigt end nogle få.

Alle kan komme med forslag til forbedringer, og disse placeres i øverste venstre hjørne. Så tager teamet stilling til det ud fra en analyse - blandt andet ud fra prioriteringsværktøjet nederst til venstre, hvor man afgør forholdet mellem effekt og indsats. Hvis man vil arbejde videre med forslaget placeres det i midten, og der allokeres en ansvarlig og en deadline. Når forslaget er gennemført med et tilsigtet resultat, sættes det på resultatfeltet (øverst til højre). Hvis teamet vurderer, at et forslag ikke skal arbejdes med, men heller ikke forkastes, sættes det på parkeringsfeltet, så det kan tages op igen senere.

Det er altsammen ganske udmærket, og næsten ethvert team vil forbedre sin ‘performance’, hvis det arbejder med dette værktøj. Og det er da også dette, der har vist sig på Bakkeskolen i Kolding, som har samarbejdet med Linder om et leaninspireret forløb. På 4-5 år er karaktergennemsnittet for 9. klasses afgangsprøve vokset med ca. 14%, hvilket indikere, at der er noget om snakken - lean virker i skolen.

Men, og det er her bogen har nogle short comings, kan man nu tillægge lean, leantavler, kaizen og nogle af de øvrige værktøjer fra konsulentens værktøjskasse æren for, at det er gået som, det er.

Linder henviser selv til John Hattie som en af dem, han også har været inspireret af. Og Hattie gør jo et stort nummer ud af, at alle tiltag virker, hvorfor det er vigtigt at finde ud af, hvilke der virker mere end andre.

Som også Michael Fullan, en anden hottie på skoleledelsens stjernefirmament, sagde, så virker det, man har fokus på. Og når en skole finder ud af, at man underpræsterer, og nu vil man gøre noget ved det, så er det fuldstændig ligegyldigt (næsten), hvad man gør. Bare man gør noget, så vil det virke. Og det skyldes, at det er fokuseringen, der giver effekten. Skolen har haft fokus på elevernes resultater, og derfor har de arbejdet med skolens teams, og de har arbejdet med teamtavler og kaizen og hvad ikke (and what not), og det har kastet et resultat af sig. Og det er rigtig fint for skolen. Problemet her er, at det intet siger om de metoder, man har valgt. Derfor kan man ikke rigtig bruge erfaringerne fra Bakkeskolen til så meget.

Et andet problem ved bogen er, at den ikke inddrager de konkrete skolebaserede erfaringer, man har gjort sig på Bakkeskolen. Det kunne være interessant at høre om, hvordan pædagoger, lærere og ledelse konkret har arbejdet med metoderne. Ligesom det kunne være interessant at få deres stemme med ind i fremstillingen udover som en rosende omtale.

Et tredje element, som også fremgår af skolelederens fremstilling, er, at der udelukkende er fokus på ‘produktion’. Kerneydelsen bliver til noget, der bliver produceret, hvilket i andre sammenhænge vil blive betragtet som en væsentlig reduktion af skolens opgave. Det er også tydeligt i Linders indledende gennemgang af de fem hovedelementer ved lean - værdi, værdistrøm, flow, pull, og kaizen - at han har store problemer med at gøre disse relevante i en skolesammenhæng.

Han forsøger at redegøre for, hvordan lean bliver relevant i ‘skoleverdenen’ og i ‘konkrete teams’, men han formår alligevel ikke at oversætte produktion til andet end processer, hvor noget skal flyttes fra et sted til et andet, så man skal undgå ‘propper’. Også her ville det have styrket fremstillingen, hvis Linder havde taget eksempler fra Bakkeskolen og vist, hvordan de havde arbejdet med de fem elementer der.

Bogen virker mest af alt som sammensat af ‘slides’ eller andet materiale, Linder bruger, når han er ude og facilitere teamsamarbejde i (produktions)virksomheder. Og han har ikke været interesseret i, at bogen skal kunne bruges i et generel oparbejdelse af viden om, hvordan lean kan indgå - der er snarere tale om en tyk og meget dyr reklamefolder for hans konsulentvirksomhed. Og det er ærgerligt, hvis lean virkelig kunne tilbyde noget til skolen, som den ikke meget nemmere kan få fra almindeligt og fokuseret arbejde med og i teams. Det kunne jo være, at det er meget nemmere, hvis teammøder blev støttet i at have fokus på, hvad teammødernes formål rent faktisk er.