Den danske legetøjssucces, LEGO, har åbnet op for deres skatkammer med en stribe brandflotte udgivelser om deres produkter. Den nyeste dreng i klassen er en bog i stort format om LEGO’s kendte minifigurer. Bogen er en kronologisk gennemgang af minifigurens udvikling med interessante afstikkere til designproces, kommercielle overvejelser og temagennemgange.

Minifiguren udfylder en væsentlig plads i LEGO-universet. Den skaber nemlig liv. Legen med klodsen er hyggelig og stimulerende, men det er også fantasiens tumleplads, som dog kræver at livet inkorporeres. Det sikrer den løjerlige, gule minifigur, som med et bliver repræsentant for den legende selv. Genial og oplagt idé, som har været med til at gøre LEGO til en mastodont på legetøjsmarkedet.

Bogen rummer også en præcis definition, som skal gengives her: ”En LEGO Minifigur er en lille, justerbar figur, der forestiller en person eller et væsen. De fleste minifigurer har drejelige arme, ben, hænder og hovedet. De har konnektorer på kroppen, som er kompatible med LEGO klodser og andre elementer” (s. 8). Det betyder, at der er en stribe af produktioner, som falder uden for bogens fokus, nemlig de såkaldte ”ikke-minifigurer”. Det er fx LEGO Duplo og LEGO dukker, der således ikke er med (optræder dog sporadisk!), da de ikke opfylder ovennævnte kriterium. For helhedens skyld optræder de hist og pist, men altid med præcise forklaringer for, hvorfor netop denne figur ikke er en rigtig minifigur.

Den mest populære minifigur er politimanden, som også optrådte i det første sæt (sæt 600). I de senere år er det dog koncepterne fra Star Wars, Harry Potter, Ringenes Herre og Marvel Comics, der har båret det kæmpemæssige salg. Her er det hele universer, man kan investere i, og som man så selv kan manipulere med i legens uendelige univers.

Bogen er en flot udgivelse, der har et lidt smalt sigte. Men man ved jo, at der er tusindvis af LEGO-fans i alle aldre, som gerne vil vide mere om det forunderlige univers. Her hjælpes de godt på vej af denne bog. Bogens talrige illustrationer gør den børnevenlig, mens tekstens tungere sprog har de voksne som målgruppe. En velvalgt kombination, som kunne få bogen til at vælte, men som i mine øjne breder dens fokus ud og derved gør tilgængeligheden større.