Første bølge af ”Piketty-mania” rullede ind over Danmark i foråret, da den franske økonom, Thomas Pikettys, Le Capital au XXIe siècle blev oversat til engelsk. Snart vil anden bølge formentlig finde sted, når bogen udkommer på dansk på Gyldendal d. 5/11. Som opvarmning - eller erstatning - har Informations Forlag oversat og udgivet en introduktion til værket, skrevet af den svenske økonom Jesper Roine. Roine er en af de forskere, der har bidraget til den database - The World Incomes Database - som Piketty bl.a. bygger sine økonomiske refleksioner over, og som gennem sit engagement på bloggen Ekonomistas.se har ledt den skandinaviske diskussion om Piketty.

Bogen er skrevet i en let og introducerende tone, som gør bogen let tilgængelig for alle, der bare er interesseret i hypen omkring Piketty, men som ikke orker at skulle i gang med hans monumentale monsterværk.

Roine deler bogen op i tre dele. Den første del introducerer læseren til forskningsfeltet i historisk og komparativ økonomisk analyse. Det giver en fin indsigt i forskningsfeltets muligheder og begrænsninger. Den anden del er den mest fyldige, da det er selve gennemgangen af Kapitalen i det 21. århundrede. Roine gennemgår systematisk - men ikke langtrukkent - bogens fire dele. Roine er loyal og deskriptiv, men hele tiden på udkig efter de dele, som kan være forstandsmæssige knager for nye læsere. Det gør han rigtig fint og sobert. Den tredje del er den korteste, men også mest interessante, for: har Piketty ret?

Piketty hævder i bogen, at ”afkastet på kapital, r, er større end væksten i økonomien, g, altså at r>g”, hvilket betyder, at samfundet altid vil vokse mod større ulighed, hvis ikke staten - eller et andet regulativ - griber ind med fx progressiv beskatning. Det er ganske enkelt mere profiterende at arve en stor formue, end det er at have et velbetalt arbejde; i hvert fald i følge Piketty. For som Roine skriver, så er hans teser og konklusioner blevet hyppigt diskuteret, og mange har afskrevet ham som skjult marxist eller underlødig. Men bogens tredje del engagerer sig ikke helhjertet i denne debat, men holder sig i stedet til den forsigtige indføring i debatten. Derfor fik jeg lyst til at kaste mig ud i en større research på nettet - sikkert også en kvalitet i sig selv - men jeg følte altså også, at Roine spiste mig lidt af.

Men det gør han dog ikke i helhedssynet, for bogen består nemlig prøven: den giver en glimrende og velskrevet indføring i Pikettys storsælgende bog, så en udefra, der endnu ikke har læst bogen - som mig - kan være med. Bogens gennemgang af teoretiske begreber og diagrammer/figurer er pædagogiske og præcise. Og så er der en koncis ordliste bagerst i bogen, hvorfor Roines bog hyppigt kommer i brug, når jeg tager fat på selve Piketty-bogen. Og det var vel netop meningen.