Den ekspressionistiske maler Ernst Ludwig Kirchner (1880-1938) var af natur alt andet end afslappet. Han kunne være anspændt, grænsende til det hysteriske. Under Første Verdenskrig blev han sendt hjem fra tysk militærtjeneste efter et psykisk og fysisk sammenbrud. I 1917 rejste han på rekreationsophold i det neutrale Schweiz, og her blev han hængende resten af sit liv.

I sin isolation i de schweiziske alper begyndte Ernst Ludwig Kirchner igen at male. Før krigen havde han havde været en af de dominerende skikkelser i kunstnergruppen Die Brücke. Hans kendetegn var dengang de stærkt forenklede former og hans meget bevidste brug af dristige farver, som stod i kontrast til hinanden.

Mindre energi – mere klarhed
I sin ensomhed nær byen Davos mistede hans billeder energi, men vandt til gengæld i klarhed. Det blev til skildringer af monumentale bjerglandskaber og scener fra bjergbøndernes enkle liv.

I 1920erne foretog Ernst Ludwig Kirchner dog to vigtige rejser til sit hjemland Tyskland, hvor han blandt andet fortsatte de impulsive og energibetonede storbymalerier, som han havde malet i Berlin få år før Første Verdenskrig.

Mange kendere af den tyske ekspressionisme vil vide, at maleren Karl Schmidt-Rottluff blev født i Chemnitz (der i DDR blev omdøbt til Karl-Marx-Stadt). Færre ved, at Ernst Ludwig Kirchner voksede op i byen, hvor hans forældre fortsat boede i 1920’erne. Det var også Chemnitz, der var målet for hans rejser til hjemlandet, der dog også inkluderede længerevarende ophold i Frankfurt am Main, Dresden og Berlin.

Kunstsammlungen Chemnitz råder sammen med Kirchner Museum i Davos over kunstnerens betydeligste værker. Samlingens leder Ingrid Mössinger og dens kurator Beate Ritter har på et af Tysklands største kunstforlag, Wienand i Köln, udsendt det første værk, der isoleret beskæftiger sig med Ernst Ludwig Kirchners gensyn med sit hjemland efter Første Verdenskrig: Ernst Ludwig Kirchner – Die Deutschlandreise 1925/1926. Bogen indeholder meget farvenøjagtige aftryk af de malerier, som Kirchner malede på de to rejser i 1925 og 1926, skitser, fotos og tekster skrevet af kunsthistorikere, men dog til at gå til for lægmand.

Fordærvet
Gensynet med Tyskland blev for Kirchner også en videreudvikling af hans manifestationer: I sin ofte afsindige stil gav han visuelt udtryk for storbymenneskets hektik, fordærvelse, forblændethed og en erotik, der i Berlins varietéer nærmede sig det ekshibitionistiske. Her dukker hans gadebilleder fra Berlin – malet i årene 1912-113 – op i en fornyet form med et stærk følelsesmæssigt engagement. Billederne er fortættede og følelsesladede og skildrer på forunderlig vis det bedrøvelige bag det muntre liv. Flere af raderingerne har også seksuelle undertoner.

Årene 1925-26 blev den spæde start for Ernst Ludwig Kirchners mere abstrakte kunst, der hen imod slutningen af 1920’erne blev klart mere frigjort fra den visuelle virkelighed. En halv snes år senere sluttede hans liv tragisk. Kirchners kunst blev erklæret som "degenereret" af nazisterne. I forvejen var Kirchner røget ind i en svær depression, der ikke var blevet formildet af 1930’ernes klima i Tyskland – og i 1938 begik han selvmord.

Ernst Ludwig Kirchner – Die Deutschlandreise 1925/1926 er et eksempel på de fremragende kunstbøger, der bliver udgivet på det tyske marked. Tyskland udgør sammen med Schweiz og Østrig et sprog- og kulturområde med 105 millioner mennesker, der har tysk som modersmål. Det gør denne slags smalle kvalitetsudgivelser muligt.

Bogen er videnskabelig i sprog og opbygning, forfattet af kunsthistorikere med speciale i den tyske ekspressionisme, men dog alligevel tilgængelig for et bredt publikum. Kendere og yndere af ekspressionistisk kunst vil opfatte denne bog som en lækkerbisken.