Den kognitive terapeutiske metode er formodentligt en af de terapeutiske metoder, der har vundet størst indpas som psykologisk behandlingsform i de seneste årtier. Metoden er anerkendt, særligt på baggrund af sin imponerende status som evidensbaseret metode og særligt de seneste år, hvor psykiatrien i Danmark og internationalt har udarbejdet såkaldte guidelines for god klinisk, evidensbaseret praksis, er metoden kommet i centrum som den metode med den bedste evidens inden for særligt behandling af angstlidelser, depression, posttraumatisk stress syndrom m.fl. Med baggrund i udarbejdelsen af danske nationale guidelines og særligt de engelsk udarbejdede NICE guidelines (National Institute for Health and Clinical Excellence) er metoden blevet slået fast som en metode, dels klinikere bør anvende til behandling af en række psykiatriske lidelser og dels som en metode, som patienter har ret til at modtage, fordi den ofte vurderes som den bedste og mest effektive.

Derfor bør psykologer, læger, sygeplejersker og andre fagpersoner, der er i kontakt med personer med psykiske lidelser og som varetager enten hele eller dele af behandling være bekendt med metoden; enten så den kan praktiseres eller i det mindste, så man som behandlingspersonale kender til dens metoder, teknikker og teori. Et godt sted at starte med at læse eller et sted, man kan hente yderligere inspiration, er i det nyudgivne og danske værk Kognitiv terapi – Nyeste udvikling, redigeret af Mikkel Arendt og Nicole Rosenberg.

Introduktion og inspiration
Værket består af en række relativt korte afsnit, der beskæftiger sig med kognitiv terapi på forskellig vis. Indledningsvist introduceres man til nøglebegreber og teorien bag metoden og metodens historiske rødder, hvorefter en lang række kapitler beskriver, hvordan man terapeutisk med den kognitive metode kan dels forstå og dels arbejde med de forskellige psykiatriske lidelser såsom angst, depression, ADHD, PTSD, misbrugslidelser mv. Udover disse afsnit følger en række kapitler, der omhandler metodens integration med bl.a. neuropsykologien og kapitler, der beskriver de såkaldte tredje bølge terapimetoder, som kan anvendes sideløbende med de klassisk kognitive metoder, som f.eks. mindfullness og ACT (Acceptance and Commitment Therapy). Separat fra bogen, på forlagets hjemmeside, er der endvidere en lang række arbejdsskemaer, der anvendes i de forskellige terapiformer såsom registreringsskemaer for adfærd mv.. Disse kan frit hentes og udprintes til det terapeutiske arbejde og til planlægning af intervention.

Værket er på en og samme tid omfattende, men beskriver også kun metoderne og teorien på overfladen. Kapitlerne er velformulerede, velovervejede og introducerer til nøglebegreber og forståelser inden for de enkelte områder, men der er dog ikke tale om, at man bør gå fra at læse bogen og herefter gå ud og udføre terapi. Bogen er formodentlig nærmere ment som et opslagsværk, og med de godt afgrænsede kapitler og den systematiske brug af litteraturreferencer til manualer, videnskabelige artikler mv. lever værket fuldt ud op til kravet. Man kan starte her, og læse videre et andet sted.

På tværs af kritikken og kilde til inspiration
Da bogen giver en omfattende introduktion og beskrivelse af kognitiv terapi i dets forskellige former og til de forskellige formål, er der tale om et rigtig godt værk som mange, særligt psykologer, måske burde eje. Der er lagt god og stor vægt på at fremhæve evidensgraden af de forskellige metoder, hvilket er kærkomment i en sektor, hvor presset på evidens og best-clinical practice er kommet i politisk og fagligt fokus. Men som så mange andre terapiformer, er denne teori og metode ikke for alle. Blandt andet har kritikken af den kognitive metode bl.a. været på dets kunstige opdeling af behandlingen mellem de psykiske lidelser, mens det er klinisk kendt, at der er stor sameksistens mellem lidelser f.eks. mellem ADHD, indlæringsvanskeligheder og depression. Bogen forsøger at imødegå dette kritikpunkt ved formulere, hvad der bør fokuseres på hvornår, og hvordan man kan sammensætte behandlingen efter patientens vanskeligheder.

En videre kritik af metoden går på dets stærke fokus på psykiatriske lidelser, som de er diagnostisk beskrevet i den amerikanske klassifikation DSM eller den europæiske klassifikation ICD, mens metoden ikke fokuserer stærkt på de mere dimensionelle aspekter af psykisk lidelse. Dog er værket ikke uegnet som inspiration til behandlingsplanlægning til klienter, der ikke møder de kritiske cut-offs i de diagnostiske manualer eller til de terapeuter, der ikke bryder sig om de kunstige kategoriseringer af mennesker, fordi metoden og værket trods bogens inddeling i diagnosegrupper, har fokus på aspekter af menneskets kognition og følelsesliv og hvordan indholdet og formen af dette påvirker måden, hvorpå vi oplever og fortolker vores selv og verden på, der er mere universel og grundlæggende for mennesker end de diagnostiske beskrivelser kan siges at være.

Der er således tale om et værk, der kan anvendes af både novicen og den erfarne kliniker, og et værk, der kan anvendes til at hente inspiration, uanset filosofisk, teoretisk og personlig udgangspunkt.