- Jeg tager mig til hovedet og spørger, om jeg og andre historikere, der i rundt regnet fem årtier har beskæftiget sig med disse fem år, virkelig ikke har udrettet andet end at befordre myter, som først nu af en ny generation bliver brudt ned?

Sådan spurgte en af Danmarks meste markante besættelseshistorikere Aage Trommer, da han 2001 gik på pension fra Syddansk Universitet i Odense. Disse fem år er også titlen på en ny bog med et udvalg af 15 kapitler, som Aage Trommer tidligere har skrevet i andre sammenhænge. Citatet ovenfor stammer fra hans afskedsforelæsning, som også et trykt i bogen.

Kapitlerne handler alle om den tyske besættelse af Danmark. Trommer giver både et alment overblik over Danmark 1940-45 og beskæftiger sig med specifikke emner som den legale og illegale presse under tyskerne, jernbanesabotagen samt strejkerne i 1943 og 1944.

Desuden bringes en – polemisk – anmeldelse af Frode Jakobsens bog Om to krige. Frode Jakobsen var fremtrædende modstandsleder under besættelsen og ønskede i eftertiden at tegne et andet billede, end den historikerne tegnede.

Klar anledning
Anledningen til Aage Trommers udgivelse er ikke til at tage fejl af: Der er blevet lukket mangt og meget ud om besættelsen i de seneste års offentlige debat. Flere har i ædru tilstand hævdet, at Danmark var på den gale side under krigen. Og en fremtrædende dansk politiker har påstået, at 7000 danskere på samarbejdsregeringens opfordring gik i tysk krigstjeneste. Selv om Aarhus-historikeren Henning Poulsen allerede i 1970 dokumenterede, at danskerne gik i tysk krigstjeneste med den danske regerings billigelse.

En gruppe journalister fra Berlingske Tidende har fremstillet store danske virksomheder som "krigens købmænd", selv om besættelsestiden var en for kompliceret tid at drage entydige konklusioner om.

Der er nogle, vi bør stole mere på end andre. Aage Trommer går i rette med vildfarelserne og bidrager til forståelsen. Samarbejdspolitik og modstand var som ild og vand. Men begge holdninger havde deres berettigelse afhængigt af tidspunktet og omstændighederne, konkluderer han. Der var ingen faste normer og karakterer. Der, der var strafbart i 1940, var ulovligt i 1945 – og omvendt.

Her er 167 indholdsrige sider til at få tingene sat på plads.