Når et individ udsættes for traumer, berører det alle sfærer af livet. Både det biologiske, det psykologiske og det sociale. Flere bøger har undersøgt de psykologiske og sociale aspekter af traumets påvirkning, men hvad sker der egentlig neurobiologisk med et individ, der oplever et traume? Dette kan man bl.a. finde svar på i Dissociationsfænomener, der er en antologi, redigeret af Susan Hart, psykolog og forfatter til flere bøger, herunder Den følsomme hjerne (2009), Hjerne, samhørighed, personlighed (2006), Betydningen af samhørighed (2006) og sammen med Rikke Schwartz Fra interaktion til relation (2008). Bogen er et samlet overblik over dissociationsfænomener, skrevet på dansk af anerkendte traumeforskere og forfattere.

Menneskets reaktion på traumer
Mennesket er evolutionært blevet udstillet med forskellige mekanismer, der figurerer som beskyttelsesfaktorer, når mennesket udsættes for stressfaktorer. Hvilke og hvor mange beskyttelsesfaktorer individet er i besiddelse af, varierer individuelt baseret på det enkelte individs personlige og sociale ressourcer. Dette udgør forklaringen på, hvorfor nogle individer kan overkomme traumatiske oplevelser uden at udvikle psykiske forstyrrelser. Nogle individer bliver dog så påvirkede af traumatiske begivenheder, at de udvikler psykiske lidelser, hvoraf posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) er fremherskende.

Især flygtninge præsenterer denne lidelse i psykiatriske sammenhænge. Undersøgelser af Amnesty Internationals Danske Lægegruppe i 2008 viste bl.a. at op mod 34 procent af alle nyankomne asylansøgere i Danmark opfyldte kriterierne for PTSD. PTSD er en invaderende lidelse, der hæmmer individet fra at deltage aktivt i sin hverdag uden at fortidens traumer farver oplevelsen og opfattelsen af begivenheder.

Hart definerer traumer som ”den store forandring, der opstår i nervesystemet, når en hændelse går fra at være en udfordring til at blive en stressfyldt hændelse, der igen forvandles til et psykisk traume, hvor nervesystemet enten fastholdes i en årvågen tilstand med en parathed til enten at kæmpe eller flygte eller i en dissociativ tilstand af psykisk ustabilitet og psykisk lammelse og tomhedsfølelse”. Den tiltagende forskning indenfor traumeområdet er bl.a. opstået på baggrund af traumets indvirkning på nervesystemet og de voldelige overgreb mod børn og børnenes reaktion herpå.

Den faglige opfattelse af dissociation
Men hvad er dissociation egentlig? Her trækker Hart bl.a. på van der Kolk og McFarlane, to førende forskere indenfor området, der opfatter traumatisk dissociation som en manglende evne til at hele efter udsættelsen for et traume. Den fremherskende forståelse i dag omhandler, at ”dissociation fungerer som et psykisk forsvar mod integrationen af overvældende, ekstremt ubehagelige stimuli” (s. 13). Der er empirisk evidens for, at jo mere traumatisk stress, der opleves og jo tidligere man udsættes for den traumatiske hændelse, desto mere vil nervesystemet reagere dissociativt.

Børn der udsættes for traumer tidligt synes derfor at være væsentligt sårbare overfor traumatiske hændelser. Bruce Perry, der bl.a. har skrevet bogen Drengen der voksede op som hund har bl.a. undersøgt børn i USA og fundet, at der i 2004 var tre millioner underretninger til de offentlige myndigheders sociale forvaltninger vedrørende børn, der havde været udsat for misbrug eller omsorgssvigt. Ca. 872.000 af disse sager blev bekræftet, og ca. 1/3 af børnene udviste klare psykiske vanskeligheder, hvilet understøtter alvorligheden af traumets påvirkning på børns udvikling og belyser vigtigheden af den professionelle forståelse og behandling af traumer.

Ifølge Hart har forskningen i traumatisk dissociation og PTSD betydet meget for ”viden om de involverede hjernestrukturer og hjernens kemi i de arousalregulerende og emotionelle strukturer og har medført en nytænkning i f.eks. udviklings- og personlighedspsykologi” (s. 11) og denne forskning kan medføre en større forståelse af, hvordan hjernen udvikles og påvirkes af visse begivenheder, især mhp. traumer. Dissociationsfænomener introducerer nogle af de mest prominente forskere indenfor traumatisk eller kompleks dissociation og PTSD. Hensigten er at samordne flere af de mange undersøgelsesfund, der er fremkommet i den seneste tids fokus på området.

En antologi af anerkendte forskere og deres forskningsfund
Bogen er som nævnt en antologi med bidrag fra anerkendte forskere inden for traumeforskning. Bogens består af 16 kapitler, der opdeles i emnerne: Indledning, historien om dissociation, dissociation som selvbeskyttelsesstrategi hos dyr og mennesker, neurofysiologi, neurobiologi og dissociation, barndomstraumer og dissociation, dissociation og hukommelse, og spænder således over et bredt område indenfor forskning vedrørende dissociation, med anerkendte forskere, specialiseret indenfor hvert område, som forfattere for hvert kapitel. Disse forfattere har tillige forskellige indfaldsvinkler til forståelsen af dissociation, der hver især bidrager til en bredere forståelse af, hvordan dissociation opleves og udtrykker sig. I og med at disse forskere placerer sig indenfor forskellige specialiserede områder, har Hart i indledningsafsnittet opsummeret hvert kapitel og hvad de indeholder. Dette gør bogen mere overskuelig, således at den røde tråd i bogen allerede introduceres i indledningsafsnittet og fungerer godt, når bogen er læst færdig og læseren skal genopfriske de enkelte kapitlers indhold.

En fagbog
Bogen er et samlingsværk af forskningsfund indenfor traume- og dissociationsområdet, men ikke en introduktion. Dvs. at man i læsningen af denne bog bør have sat sig ind i især neuropsykologien for at kunne forstå de neurokemiske processer, der omtales samt en forståelse af de implicerede områder i hjernen. Bogen er velstruktureret og formår at inddrage en bred skare af forskellige forskningsmæssige fund. Dissociationsfænomener er det første samlingsværk indenfor området udgivet på dansk og er et godt redskab for fagfolk indenfor traumefeltet, der gerne vil have et samlet overblik over perspektiver på traume- og dissociationsområdet. Bogen kan derfor først og fremmest anbefales til læger, psykologer og psykiatere, der arbejder indenfor traumeområdet.