Viden er i dag en af de kapitaler, der ikke har mistet sin værdi, og som ofte bruges til at beskrive og definere, hvilket samfund vi lever i: ’Videnssamfundet’. Vi har i dag som aldrig før en adgang til viden og information, og denne adgang og mulighed anses for at være et demokratisk gode, der gør os alle sammen mere kloge på verden omkring os.

Området for viden og hvordan vi kan forstå forholdet mellem viden og information er omdrejningspunktet for bogen Oplysningens blinde vinkler, der er skrevet af dr. phil. Ph.d. og professor i filosofi ved Københavns Universitet og Columbia University Vincent F. Hendricks og Ph.d. og post doc Pelle G. Hansen fra Syddansk Universitet. Bogen har mange ærinder, men stiller overordnet skarpt på den udvikling, der er sket i samfundet de seneste mange år, hvor vi som samfundsborgere dagligt udsættes for et sandt bombardement af information om alskens fænomener. Spørgsmålet, der behandles bogen igennem, er, om information er det samme som viden, og hvis ikke, hvilken forskel der er og hvilke konsekvenser denne forskel kan have?

Årsagen til, at forfatterne tager disse spørgsmål op er, fordi de mener, at information ofte stilles i et misforhold til viden. Forfatterne mener, at viden indebærer information, men at information ikke nødvendigvis altid er viden. Forfatterne griber projektet med at forstå disse dilemmaer an ved at anvende teori fra en blanding af f.eks. filosofi, socialpsykologi og kognitionspsykologi, en blanding der formår at gøre bogen spændende at læse, fordi bogen ikke blot bliver endnu en bog om erkendelsesteori. Videre stilles de teoretiske elementer i bogen i relation til sjove hverdagseksempler, der bruges til at illustrere og give mening til denne diskussion.

Blandt andet illustrerer de deres pointer med mediesager, vi alle har kendskab til: Hvordan kunne Stein Bagger forføre intelligente og erfarne erhvervsfolk til at kaste millioner i hans luftkastel? Hvorfor flyder gaderne med tyggegummiklatter, når vi egentlig alle helst var foruden, og hvad har dette eksempel med klimatopmødet COP-15 at gøre? Denne konstante vekslen mellem teori og hverdagseksempler bruges bogen igennem til at sætte fokus på oplysningens blinde vinkler. For ikke nok med, at forfatterne opsætter et skel imellem, hvad der er viden, og hvad der er information, så synes de nemlig også at gøre op med tanker omkring, at vi ved at have rigelige mængder af information tilgængelig kan tænkes at foretage de logiske og mest rationelle valg. Problemet er, at vores handlinger i lige så høj grad styres af forskellige motivationsfaktorer, kognitive bias med videre, der gør forståelsen af de menneskelige beslutningsprocesser mere kompleks, end det kan forstås indenfor rammerne af ”mennesket som et logisk væsen”.

Dette stiller bogen i opposition til det ofte økonomiske, rationelle menneskesyn, der kan tænkes at dominere vores forståelse af os selv og pointerer, at vi må forstå vores rationalitets fejlbarlighed for ikke at lade os forlede. Videre stiller de spørgsmålstegn ved noget så fundamentalt i det moderne demokrati som friheden til at vælge. Ikke så meget om det er godt eller skidt, men mere om vi – uden viden, men kun information, holdninger, tanker mv. til rådighed – manipuleres mere end vælger frit. For forfatterne påpeger, at information ikke er neutral og kan bruges til bevidst såvel som ubevidst manipulation af vores forståelse af fænomener, og det bliver derfor kritisk for moderne mennesker at forstå informationens processeringsmekanismer i vores hverdag, hvis vi tænker, at øget adgang til information skal lede til øget viden og hjælpe os til alt fra at købe de rigtige varer som til at udvikle et mere demokratisk samfund.

Bogens indhold er lige som dets format overraskende og humoristisk, men på en måde der sikrer, at forfatternes budskab går rent i gennem, uden at indholdet blot bliver letlæste, let-glemte sjove fakta. Man kan som læser forvente, at man begynder at se på ens egen hverdag med en kritisk lup, da man får øje på mange af de måder, vi dagligt under- og overinformeres på. Man bliver ligeledes opmærksom på de blinde vinkler, man selv måtte have i mange af hverdagslivets beslutningsprocesser, og man får øje på nogle af de informationsfælder, man uundgåeligt falder i som menneske.

Bogen er letlæselig, samtidig med at den er inspirerende og lærerig, og kan derfor anbefales til alle, der ønsker indblik i, hvordan vi kan blive klogere på vores samfund og os selv på en måde, der er både alvorlig og humoristisk. Man behøver med andre ord hverken at være filosof eller psykolog for at kunne nyde denne bog. Hvad der kræves er blot nysgerrighed på, hvorfor vi som oplyste mennesker nogle gange træffer ulogiske, idiosynkratiske beslutninger samt interesse for, hvordan vi kan udnytte de ressourcer som er tilgængelige i vores informationssamfund på en måde, hvor vi vejledes frem for vildledes.