Sidder man allerede nu og savner den lille, lodne skærmtrold Anders Lund Madsen og hans program Det nye talkshow, der smøg sig over skærmen for uigenkaldeligt sidste gang den 25/11-2011, så kan de, der allerede nu har abstinenser, finde et rart plaster til såret ved at anskaffe sig bogen Mælkebøtteruten, som blev udgivet sidste efterår.

Lidt i stil med Jan Gintbergs ture til Udkantsdanmark har Hr. Madsen kørt rigets afkroge tyndt i sin gule Ford Mustang fra 1966 (en virkelig brandflot bil, red.) i sin jagt på den virkelige udkant og alle de skønne mennesker, der bebor udkanterne. Ulig Gintbergs forehavende er det ikke Anders’ projekt at få folk til at le af sig selv og deres særheder, men snarere lave en række miniportrætter for læseren, så denne selv kan danne sig et billede af de folk, der befolker den landsdel, som Anders aktuelt befinder sig i.

Bogen er delt op i syv lige store dele, der hver især forsøger at dække så mange afkroge af udkanten som muligt. I den forbindelse kan det måske forekomme lidt mærkværdigt, at forfatteren hverken har besøgt Langeland, Møn eller for den sags skyld Læsø, Samsø og Ærø, for hvor de sidste garanteret er blevet fravalgt givet deres manglende vej langs mælkebøtteruten, så er de førstnævnte steder da til at komme til, selv i Mustang fra 1966.

Bogen er – som indledningen fortæller – strengt taget en opsamling af en artikelserie, som oprindeligt optrådte i Jyllands-Posten i sensommeren 2010, men for de der ikke fulgte med her, er lejligheden der nu i bogform. For selv om det ikke er stor litteratur, der er kommet ud af Madsens tur rundt i de danske randområder, så er bogen både et virkeligt charmerende billede og en ganske tidstypisk måde at lade almuen anno 2010 komme til orde på.

Almue skal på ingen måde forstås nedladende, for det er bogen på ingen måde, men termen benyttes udelukkende som udtryk for, at Anders tager virkeligt langt ud på landet og taler med de virkelige folk, han møder på sin vej. Bogen bliver selvsagt et subjektivt talerør for de få mennesker, der tilfældigvis krydser Anders’ vej, men ikke desto mindre giver Hr. Madsens personlige observationer, hans positive beskrivelser af de skønne mennesker, han møder og ikke mindst gengivelserne af de samtaler der er blevet ført. Det hele er krydret med ”fotografens” billeder af begivenhederne, der giver et ganske overbevisende og realistisk billede af folkesjælen på disser kanter. Fotografen er i Mælkebøtterutens tilfælde Karsten Andersen, som både har foreviget en del af de folk, de to har truffet, samt Madsen – tækkeligt klædt i kaki bukser, blazerjakke og moderigtig t-shirt – indplaceret i forskellige mere eller mindre naturskønne omgivelser.

Selv om bogens primære formål er at give læseren et indtryk af det Danmark, der til trods for Gintbergs udsendelse og nyhedernes fokus på randområderne, normalt ikke er i fokus, så byder den også på en række anekdoter og interessante mennesker, der både forekommer gemytlige, skæve, sære og ikke mindst, men også – i kraft af Hr. Lund Madsens pen – bliver både nærværende og rare. Bogens sekundære formål er også at give læseren en række anbefalinger til egnsretter og de steder, hvor de er allerbedst. Det er selvfølgelig ikke alle retterne, som virker decideret appetitlige, men normalt leverer Madsen ikke kun en, men to anbefalinger pr. landsdel, hvoraf den ene altid forekommer fantastisk og dragende.

Til allersidst i bogen findes der en række lister over Danmarks smukkeste broer, viadukter, havne og udsigter, men som om det ikke er nok, kan man også finde Roadkillspillet, som alle der færdes med bil eller andet motoriseret køretøj kan have glæde af. Sidst men ikke mindst bærer bogen, efter forfatterens eget udsagn, på ledetråde, der kan lede den opmærksomme læser til en skjult skat. Hvis den ikke allerede er blevet fundet, så ligger den der sikkert stadigvæk.

Mælkebøtteruten er hyggelig læsning, der dels minder meget om Søren Ryge Petersens udsendelser med jævne danskere, dels er det umiskendeligt Anders Lund Madsens blik på Danmark. Det er en bog, der måske kan inspirere enkelte til at tage sig en alternativ rute gennem det danske sommerlandskab end den motorvejsstrækning, som GPSen stikker ud. Der synes at være meget uudforsket Danmark, som bare venter på vores besøg, og dukker man op med et smil og en venlig attitude, så vil man med sikkerhed blive lige så godt modtaget og ordentligt behandlet som bogens forfatter. Måske vil man endog blive overrasket over, at der stadig – med den gamle digters ord – virkelig er så dejligt ude på landet.