Læren om fællesskabet. Det er den sproghistoriske oversættelse af betegnelsen ’sociologi’. Heri i ligger allerede en implicit sproglig angivelse af, at der rent faktisk er et fællesskab, som vi kan lære noget om. Vi er ikke partikulære planeter, der kun drejer rundt om os selv. Vi er interdependente. For de fleste siger det sig selv. Men ikke for alle. Sociologien har det som indbygget erkendelse: vi er fælles om noget, og vi kan vide noget om det. Det er da betryggende.

Længe har dansk sociologi og samfundsvidenskab savnet en samlet oversigt over centrale begreber og navne. Der har været enkeltstående værker, som har forsøgt at trække nogle helt grundlæggende linjer, fx norske Dag Østerbergs udmærkede, men korte Sociologiske nøglebegreber (2005). Men et reelt, stort leksikon med de centrale begreber, sociologer og teorier har været en mangelvare. Nu er Sociologisk leksikon kommet på gaden. Og hvilken sag! Intet mindre end 2270 opslag af fin kvalitet, god læselighed og ikke mindst passende længde. For et leksikon, altså.

Sociologien er en videnskabstradition, der ikke kun reflekterer over det moderne samfund, tiden vi er i, og tiden, der leder frem til den måde, vi lever på nu. Fællesskabet. Det er også en videnskabelig ramme, der udspringer af selve det moderne samfund. Begrebet fødtes hos August Comte i den første halvdel af 1800-tallet ud fra samme suppegryde, der frembragte positivismen og den rationelle forståelse af samfundets opbygning. På den måde er det at tænke over samfundet forbundet med en bestemt måde at være samfund på.

Et beslægtet begreb er ’kultur’, der også – i sin brede forståelse – handler om bestemte måder at leve på. At være fælles på. Forsøg er gjort, men det er temmelig svært at skelne klart mellem ’social’ og ’kultur’. Derfor er der også fyldige opslag, der fokuserer på kultur. I stedet for at forbigå begrebsfællesskaberne, forsøges det at definere sig ud heraf. Selvom fællestrækkene netop fremstår lysende klart heri. Det interessante er, at det moderne kulturbegreb opstår næsten samtidig med sociologien. Sociologien opstår blot inden for den positive modernitet, mens kulturbegrebets udvikling sker inden for modernitetens modstrømning, romantikken.

Der er forskellige måder leksika kan prioritere informationen på. Længden på opslag kan variere. Enkelte vælger lange udredninger, mens de fleste vælger et middelpunkt, hvor begrebernes nuancer fremstår klart, mens det på ingen måde er nok, fyldestgørende. Metoden er velkendt. Drys referencer rundt i leksikonet selv, og henvis til forfattere og titler, hvor yderligere information kan findes. Det er sådan et leksikon skal fungere – og det er sådan Sociologisk leksikon er opbygget. Opslagene er selvfølgelig tolkninger af begreber, men i det lys fremstår dette leksikons opslag og nedslag som oplåste/oplyste døre, vi kan gå ind ad. Et leksikon er et referencesystem, ikke et enestående – i sin bogstaveligste betydning – værk. Men den studerende, den faglige læser, forskeren vil nå langt med denne udgivelse under armen. Trods dens sidemæssige massefylde: næsten 800 sider. Flot!