Kulturtrafik. Æstetiske udtryk i en global verden er en antologi begået af en række forskellige forskere fra flere humanistiske fag. Bogen består af 14 artikler, der diskuterer vidt forskellige værker og relationer indenfor bl.a. nordisk, angelsaksisk, germansk og romansk kultur. Hertil kommer en indledning, som adresserer begrebet kulturtrafik og relaterer de enkelte artikler overordnet hertil.

Begrebet kulturtrafik beskrives indledningsvist som et dynamisk begreb, der knytter sig til en kontinuerlig bevægelse og til den allesteds værende globalisering. Kulturtrafik defineres endvidere som en modstrategi til globaliseringens kulturelle udligning, idet kulturtrafikken vægter og undersøger det lokale og specifikkes placering i en større helhed. Endvidere slås det indledningsvist fast, at kulturtrafikbegrebet bygger på et normativt fundament, idet fokus på og respekt for unikke kunstværker og kulturprodukter må og skal være udgangspunktet for en moderne kulturvidenskab. Det er klart en styrke ved antologien, at den etablerer og præciserer det fælles fundament for artiklerne i form af denne indkredsning af det helt centrale begrebs betydningsrum. Jeg havde dog gerne set, at disse betragtninger og udredninger over kulturtrafik var endnu længere, mere nuancerede og dybdegående. Det bliver desværre ved en – om end interessant – så relativ generel og overfladisk introduktion til et ellers nyt og aktuelt forskningsfelt.

Hvad antologiens 14 artikelbidrag angår, så er spredningen indholdsmæssigt ganske stor. Artiklerne breder sig fra bl.a. kinesisk middelalderkrimi over dansk litteratur over arkitektur over filosofisk diskussion af postmodernismen over kulturelle billeder af Clint Eastwood og fan fiktion og kultur på internettet. Artiklerne er historisk struktureret med den kinesiske middelalderkrimi som antologiens første bidrag og fan fiktion på internettet som sidste.

Den store spredning i artiklerne er udtryk for et mangestrenget og frodigt forskermiljø. Store dele af artiklerne er interessante, velskrevne og udgør aktuelle stærke og vedkommende indspark i en række forskningsmæssige kontekster.

I en antologisk sammenhæng forekommer den store spredning dog som en potentiel svaghed. En svaghed, der i en vis henseende afværges af det fælles indledningsvise fokus på kulturtrafik termen. Desværre er det langt fra samtlige artikelbidrag, der eksplicit placerer sig selv i den kulturtrafikale kontekst – ofte er det op til læseren selv at foretage koblingen. En håndfuld bidrag nævner slet ikke termen, mens en del nævner den ganske kort, men undgår at gå i dybden med den.

Louise Mønsters artikel ”Frem og tilbage. Peter Adolphsens forfatterskab i et kulturtrafikalt perspektiv” udmærker sig i denne henseende særdeles positivt. Mønster indleder sit bidrag med betragtninger over det kulturtrafikale perspektiv og sit eget syn på termen. Herved kvalificeres hendes artikel rigtig fint i den antologiske sammenhæng, og derved opnår den også bredere relevans.

Forfatterne skriver selv, at antologiens 14 artikelbidrag både hver for sig og som helhed bidrager til en forståelse af området kulturtrafik. Og endvidere, at målet med antologien er at diskutere en række værker inden for bl.a. nordisk, angelsaksisk, germansk og romansk kultur samt at vise nye og overraskende forbindelser mellem disse.

Der er ingen tvivl om, at antologien med sine mange stærke enkeltanalyser og store kulturelle spredning lever op til disse målsætninger. Og trods den desværre noget overfladiske og sparsomme indkredsning af kulturtrafikbegrebet, så giver bogen et indblik i et spirende forskningsfelt – kulturtrafik – som efter min vurdering har potentiale til at slå an i kulturelle og æstetiske forskningssammenhænge.