Amarone, står der skrevet på forsiden med store orange bogstaver, næsten som på de hundredekronersflasker der står på supermarkedernes hylder. For Amarone sælger; med lidt held også Thomas Ilkjærs nye bog: Amarone – og vinene fra Valpolicella.

Inden for de sidste par år er Amarone blevet en af danskernes foretrukne, når der skal vælges vin. Derfor synes dette værk at være kærkomment. Thomas Ilkjær, der til daglig leder Vinakademiet, formidler i et flot og let flydende sprog fortællingen om Valpolicellas vine med Amaronen som den røde tråd, der gør bogen til mere end et opslagsværk. Vi føres fra Valpolicella som område, til de forskellige dale og markers særkende, videre til druetyperne, tørringen og vinificeringen. Således rustes læserne til at læse de portrætter af producenterne og deres vine, der udgør anden halvdel af bogen.

Her er der valgt både efter kvantitet og kvalitet, hvilket efter min mening er yderst fornuftigt og desværre atypisk i vinbogssammenhænge. På den måde appellerer bogen bredere end mange andre vinbøger, hvilket hænge fint sammen med den første del, der for nogle til dels vil være repetition og for andre vil være helt ny viden.

Selvom også de producenter, der fremstiller efter kvantitet får plads i bogen, står der imellem linjerne, at Amarone er noget særligt og derfor bør drikkes i mindre grad, men af bedre kvalitet. Amaronen er en unik vintype, der med sin høje alkoholprocent og sødme kan være svært at sætte mad til, men Ilkjær giver flere bud på retter, der kan matche vinen både fra det venetianske og danske køkken.

Et spændende spørgsmål, som Ilkjær diskuterer i bogen, er spørgsmålet om terroir, altså hvorvidt en given vin afspejler de forhold, som vinstokkene har været udsat for. Terroir forbindes i høj grad med kvalitetsvine og måske specielt bourgogne, hvor de mest berømte marker afspejler deres eget unikke terroir. Således skulle man også tro at Valpolicellas forskellige bakkeformationer, undergrund osv. ville sætte deres præg på vinene. Men Thomas Ilkjær mener, at Amaronedruernes tørringsproces i høj grad udvisker disse aftryk, lige såvel som årgangen i høj grad vil være sløret.

Inden jeg læste bogen, med det for øje at den skulle anmeldes, tænkte jeg på, hvad man kan forvente af en vinbog, eller hvad der gør en vinbog god? Den skal selvfølgelig indeholde en masse information, som den kommunikerer videre i tekst og billeder. Men en rigtig god vinbog bør vel også give en lyst til at drikke de vine, den behandler, og større glæde ved at drikke dem. Sådan har jeg det med Thomas Ilkjærs bog om Amarone. Jeg glæder mig til at skulle have mit næste glas, for at se om jeg kan bruge min nye viden og måske forstå mere om, hvorfor netop denne Amarone smager som den gør.

Derfor får den min varmeste anbefaling, prisen svarer jo kun til en enkelt flaske Amarone – og det er den bestemt værd.