Anne-Cathrine Riebnitzsky er uddannet fra Forfatterskolen i 1998. Uddannet sprogofficer i russisk i 2003. Har arbejdet på den danske ambassade i Moskva, skrevet artikler, boet og rejst i mere end 30 lande, tolket i ind- og udland og undervist i kommunikation og kulturforståelse. Udsendt til Helmand som kaptajn og senere som rådgiver for Udenrigsministeriet. Anne-Cathrine Riebnitzsky har tidligere bl.a. bidraget til en bog om militærhistorie og en litterær erotisk novellesamling for kvinder. Kvindernes krig er hendes debut og er en stærk personlig beretning fra hendes 14 måneders ophold i Helmand, dedikeret til de afghanske kvinders kamp for et bedre liv. Derudover er det en gribende beretning om at være kvindelig soldat i Afghanistan, om den altid nærværende risiko og om sorgen over faldne kammerater.

Kvindernes krig er Riebnitzskys – kaptajn i CIMIC (civilt militært arbejde) og Udenrigsministeriets udsendte rådgiver – personlige beretning om hendes 14 måneder i krigsramte Afghanistan i byen Helmand, hvor hun fik knyttet et tæt bånd til en række afghanske kvinder, hvis skæbne hun fortæller hudløst ærligt om i bogen. Disse afghanske kvinder kæmper mod undertrykkelse, vold i hjemmet og den altid nærværende trussel fra Taliban. Riebnitzsky får et bånd til disse kvinder, således at de begynder at stole på hende, og sammen arbejder de i det skjulte. Kvinderne får hjælp til at starte systuer og andre projekter, for det er, siger Riebnitzsky, kvindernes eneste chance for at komme af med Taliban og de internationale styrker.

Riebnitzsky fortæller igennem bogen om værdien af kvinden i Afghanistan, og hvor meget mod det kræver at bryde med det mandsdominerende samfund. Og dog finder hun, at mange afghanske kvinder er modigere end hidtil antaget. Hun fortæller bl.a. om sin veninde Nargiss, som hun samarbejdede med. Hun blev skudt på åben gade af familiemedlemmer, velsagtens fordi hun brød med familiens kvindeundertrykkende værdier, blev derfor selvforsørgende, og derved stillede mændene i familien i en sårbar position over for resten af lokalsamfundet.

En stor del af bogen er dedikeret til, at den danske befolkning skal få en større forståelse for det arbejde, de danske soldater udfører i Afghanistan. Især den forskel, de gør for de afghanske kvinder, som kæmper for livet, hvilket virkelig er med livet som indsats. Mange af kvinderne er bevidste om, at de med stor sandsynlighed kan miste livet, men udfordrer alligevel skæbnen for at forbedre forholdene for de kommende generationer af afghanske kvinder. Riebnitzsky leverer tillige igennem bogen – efter ønske fra en stor del af de afghanske kvinder – en særlig hilsen og taksigelse til mødre, søstre og hustruer til de danske udsendte soldater. Et budskab, der er gennemgribende i bogen. Soldaternes arbejde i Afghanistan er langt fra færdigt, tilliden er skrøbelig og afhænger af, at vi overholder, hvad vi lover, og ikke blot giver op og lader – især kvinderne – blive alene tilbage i kampen mod Taliban.

Kvindernes krig er således en beretning fra en insider, der fortæller dagligdagen, og hvad den må bringe i Afghanistan. Dette er altid nyttigt, da forskere mv. ikke har det samme indblik i soldaternes indsats som en insiderkender, der har levet i Afghanistan, har det. Hvadenten man støtter krigen eller ej, er det givtigt at få at vide, hvad vi som danskere reelt foretager os og opnår i Afghanistan. Denne bog står dog lidt i kontrast til eksempelvis Malalai Joyas bog Min lykkes fjender, som har en negativ indstilling til de internationale styrkers besættelse af landet. Joya påpeger – modsat Riebnitzsky – at afghanerne ikke ønsker Vestens tilstedeværelse i landet, og i bund og grund blot ønsker at løse sine problemer på egen hånd.

Afghanistan har en lang historie med besættelse, og man skal forstå afghanernes modstand mod besættelsesstyrker ud fra dette perspektiv. Dette bog giver et positivt indblik og giver på sin vis udtryk for, at kvinderne generelt ønsker Vestens tilstedeværelse. Hvorvidt man skal tro på Riebnitzsky eller Joya, som selv er afghansk kvinde, er svært at sige, men det er under alle omstændigheder givende, at se krigen fra flere perspektiver for at få et mere nuanceret overblik over krigen i Afghanistan, og hvordan vi bedst muligt hjælper afghanerne til at blive selvhjulpne.