Indtil 2006 levede Robert Redeker et normalt liv i en fransk provinsby. Han var filosofilærer på et lokalt gymnasium og familiemand. Men den 19. september blev dagen, der ændrede hans liv. Redeker udgav i avisen Le Figaro en artikel, der hed ”Hvordan skal den frie verden forholde sig til islamisternes trusler”. Dagen efter var han på flugt fra rasende islamister i sit eget land. Dette er hans erindringer fra tiden lige efter, og hvorledes begivenheden blev tacklet af lokalsamfund, offentligheden og regeringen.

Redeker benyttede sig af ytringsfriheden, da han i kritiske vendinger gav sin mening til kende. Han kunne dog på ingen måde forudse de konsekvenser, det skulle få for ham og hans familie. I dag lever Redeker i skjul fra rasende islamister, der på nettet har udstedt en fatwa om hans død i Islams navn. På nettet foreligger nu hans billeder og udførlige beskrivelser af hans opholdssted og den straf, der venter ham for at spotte profeten.

Grunden dertil skal findes i hans meget kritiske analyse af religionen Islam. Han forklarer, at muslimerne er voldelige og tilbagestående pga. Koranen, der ifølge ham opfordrer til vold – og at Muhammed i sig selv var voldelig! De kristne har ligeledes gjort brutale ting igennem tiderne, men Jesus var fredelig, og søgte man i Biblen, ville man ikke finde understøttelse til vold, da Jesus var og er et symbol på barmhjertighed. Dette er ifølge ham anderledes hos muslimerne, der – såfremt de søger budskaber i Koranen – vil finde opfordringer til vold. Med andre ord er hans artikel en religionskritik af den radikale slags.

Hvorvidt man er enig i Redekers holdninger eller ej, benyttede han sig af ytringsfriheden, der gør sig gældende i Frankrig og den vestlige verden. Men han måtte hurtigt sande, at ytringsfriheden ikke kunne holde ham fra at skulle bøde for hans gerning. Han måtte skifte sin identitet for ikke at blive dræbt, og dermed har islamisterne ifølge ham allerede fået deres vilje – at skille sig af med ham. Robert Redeker som man kender ham, har fået frataget sit jeg. Han skriver:

”Rent konkret har jeg fået følgende påbud: Flyt væk, langt væk […]. De må gøre Dem så anonym som muligt, glide ind i folkemassen, De skal skifte udseende, skifte tøjstil, De skal ikke længere komme de steder, hvor De plejer. De skal skifte bil […], køre udlejningsbiler, som De hyppigt skifter ud. De skal leve under et andet navn, ikke stole på nogen ven, eller endnu bedre, ikke have nogen venner”.

I bogen fortæller han om tiden efter udgivelsen af artiklen i Le Figaro, om rasende trusler, om at leve i skjul, om venstreorienterede gymnasielærere, der falder ham i ryggen, om den manglende støtte fra offentligheden, fagforeningen og politikere, der svigter. I dag er Redeker verdensberømt og et symbol på, hvordan nogle islamister forsøger at knægte ytringsfriheden. Han har tillige gæstet Danmark, hvor han bl.a. blev overrakt den berygtede Muhammed-tegning.

Da jeg læste Redekers artikel, blev jeg dybt forarget over hans kritik af religionen Islam, som han havde taget bogstaveligt og generaliseret til en mangfoldig gruppe af forskellige muslimer. Jeg tog dybt afstand fra hans mening, men ytringsfriheden er et vigtigt princip i vores samfund, hvilket de fleste danskere – tilhænger eller modstander – har måttet sande efter Muhammed-tegningerne. Dilemmaet ligger i, hvorvidt denne debat, som Redeker ønsker igangsat, er på bekostning af folks respekt for andre kulturer og religioner, og om denne debat ikke blot skaber yderligere afstand mellem ”dem” og ”os”. Disse holdninger har ført til, at mange ikke har støttet Redeker efter udgivelsen af artiklen. Denne debat lægger dog op til en bred vifte af forskellige meninger os mennesker imellem, der synes uløselig i øjeblikket.

Selve bogen er ikke vitterligt interessant. Den er blot en mands desperate råb om hjælp i en turbulent periode og hans gentagne anklager mod de, som han føler, har svigtet ham, og den berøringsangst, der er, når man kritiserer religionen Islam. Hele bogen er spækket med anklager, som ikke vil interessere læseren – det, der er interessant, er selve begivenheden; altså hvordan hans artikel fik fundamentalistiske islamister til at reagere med voldsom vrede, og hvordan offentligheden ikke har formået at varetage hans rettigheder tilstrækkeligt. Desuden hvordan han blev tvunget i skjul og afsone en dom, han var uskyldig i, da han blot benyttede sig af sine rettigheder, som borger. Dette sætter i sig selv spørgsmål ved, om vore samfund er klare til at tage de forbehold, der skal til, når vi lever i en globaliseret verden, hvor forskellige kulturer konstant mødes.