Som det nævnes i bogen Den store Sylvester så er det som om Leif Sylvester Petersen, er kommet nærmest i mål med ungdommens målsætning om at skabe kunst til folket – hele folket. For selv om det muligvis ikke er alle lønmodtagere, der i deres husholdningsbudget kan finde pengene til et originalt maleri fra hans hånd, så vil langt de fleste nok kunne spare sammen til denne flotte bog, der byder på over 700 lækkert affotograferede værker. Værker som Leif Sylvester har skabt i perioden 1993-2024.

Bogen indledes af en kortere indførsel i Leif Sylvester Petersens kunst af kunsthistoriker Iben From. Det er en tekst, der både fortæller om kunstnerens baggrund, opvækst og ikke mindst om motiv og farvevalget i hans mange malerier. Selv om der også er gjort plads til at vise læseren diverse udsmykningsopgaver, skulpturer, gobeliner, så er det malerierne der fylder mest - i både forordet og i de mange fotos.

Leif Sylvesters malerier er også meget genkendelige. Muligvis fordi du har set dem på såvel plakater, køkkenservice eller andetsteds, men også fordi manden har fundet frem til en lettere naivistisk, genkendelig stil. Han arbejder ofte med en meget farverig palette, benytter mange primærfarver og skildrer altid figurer. Ikke naturalistiske, men abstraktioner over mennesker og dyr, indimellem både/og, og så er synes der altid at være et snart af lune og humor i værkerne. Hvis det ikke er at se på selve motivet, så vil titlen på det enkelte værk ofte lokke smilet frem .

Det er en gængs opfattelse af kunst, at det er noget man skal tage meget alvorligt, men som det også nævnes i bogens forord, så er det også en misforståelse. Personligt foretrækker anmelder faktisk kunst, der kan gøre betragteren glad i låget. Bevares der skal også være plads til Guernica eller Caravaggios mest drabelige skildringer, men samtidig bør også gives plads til kunst, der skaber lidt modvægt til alle de samfundskritiske og kunstneriske kommentarer til verdens elende. Sidstnævnte kategori falder Leif Sylvester Petersens kunst ind under.

Som Iben from også nævner, så er der naturligvis billeder hvis motiv alene får dig i bedre humør men det er som antydet ofte titlerne, der skaber et fedt sammenspil. Anmelder har eksempelvist selv et litografi fra kunstnerens hånd i hjemmet. På billedsiden kan man se en klart arrig matrone, med store babser, der vredt kigger ud af billedrammen på tilskueren og med en stor, bestemt pegefinger peger ned mod bunden af billedet. Titlen ”Og så´ det godnat!” er i den sammenhæng ustyrligt passende. Om kvinden skal forestille konen, der skælder husbonden ud, eller det er bartenderen der vil have de sidste bargæster til at skride vides ikke. Der er sikkert endnu flere fortolkningsmuligeder, alt efter hvem betragteren er, men der synes at nærmest altid at være en form for fortælling gemt i krydsfeltet mellem Sylvesters billeder og de titler de har fået.

I Den store Sylvester er det ikke tekst der fylder ret meget. Ud over den overskuelige indføring i mandens univers, så er de eneste tekster der dukker op en sjælden gang imellem, citater fra kunstneren selv. Her fortæller han om den måde han arbejder på, samt sit kunst- og menneskesyn. Det er også, i denne anmelders optik, fedt at teksten er så sparsom, for det er og bliver mandens værker der er i fokus.

Det er meget vanskeligt ikke at blive i godt humør når man ser på Leif Syvester Petersens værker. Selv om de bestemt også er ting imellem, der kommenterer på mere seriøse og aktuelle emner så er langt de fleste motiver hentet fra langt mere relaterbare, hverdagsagtige situationer, eller forestiller stiliserede figurer, der interagerer med hinanden.

Iben From nævner meget præcist, at der ikke eksisterer meget perspektivisk dybde i malerierne, men der er til gengæld ofte antydninger af en slags rum, idet figurerne er placeret i forhold til hinanden, og så kan baggrundsfladerne også i visse tilfælde antyder en slags rumlig dybde.

Der er til gengæld noget umiddelbart legende og eksperimenterende over billederne. Selv om man måske ved første øjekast kan tro at de alle virker meget ens, så er der faktisk ganske stor variation fra det ene maleri til det næste. Nogle gange, når man finder en monografi over en kunstners produktion over en lang årrække, kan man opleve at kunstneren har ændret stil, skiftet retning, eller forsøgt sig med eksperimenter ulig det vedkommende startede ud med. Leif Sylvester har, som allerede nævnt, en meget genkendelig stil som han har holdt fast i helt fra starten, men det betyder til gengæld ikke at han har stået stille som kunstner. Det bliver i al fald tydeligt hvis du giver dig lidt tid med denne dejlige bog.

Holder du derfor af kunst, der måske primært har til formål at få lidt humør og solskin ind i din hverdag. Kunst der kan få dig til at smile eller kunst som i med de mange finurlige titler formår at synes at antyde en historie som du kan digte med på, så få fat i denne bog. Den er ganske enkelt gennemført lækker. Endelig skal der lyde et stort tillykke til kunstneren, for bogen er nemlig udsendt samtidig med at han runder et skarpt hjørne.