Street art er mange ting. Fra hurtigt nedskriblede tags, over ’bombede’ togvogne, store farverige pieces, Banksy-lignende stencils, anarkisk plantede blomster og grønsager, gavlmalerier, opsatte perleplader, plakater, osv.

Alt efter hvem du spørger kalder nogle gadekunsten for hærværk, mens andre betragter det som kunst. Muligvis er det begge dele, eller noget der placerer sig et sted mellem de to poler.

I den imponerende og ikke mindst yderst interessante fotobog SPYOs København kan du lære den enigmatiske grafittikunstner SPYO at kende. Selv om du måske ikke ved hvem han er, eller synes at kunne huske hans alias, så har du næppe været i stand til at færdes i landets hovedstad, uden at lægge mærke til de meterhøje budskaber, som kan læses rundt om i byen.

´DINE PENGE MIG I RØVEN´, ´JYDERESERVAT´, ´VOKSNE ER BØRN DER ER SINDSSYGE´, ´SPAR OP TIL GRAVSTEDET´ - bare for at nævne en håndfuld. SPYOs budskaber kan man finde mange steder, men næsten altid i samme enkle stil. Enorme versaler malet på steder uden at have fået tilladelse til det. Selv hvis du aldrig har færdedes i København, vil du måske ud fra de nævnte eksempler kunne se, at han har noget på hjerte.

Fotograf Flip har foreviget mange af SPYOs værker for eftertiden og samlet disse i bogen SPYOs København. Som Flip skriver indledningsvist, så fastsatte han et dogme for sine fotos. Idet SPYOs tekster eksisterer i det offentlige rum, på gavle, bygninger, broer og lignende, skulle billederne tages på dage, hvor det hverken var vejret, skyformationer eller forbipasserende der tog opmærksomheden fra skriften på væggen. Derfor er mange af fotografierne taget på overskyede dage og skildrer på den vis et gråt, mennesketomt storbyrum, hvor det er SPYOs tekster som bliver det dominerende.

De mange fotos, der i øvrigt er virkeligt lækkert layoutet af Louis Montes, står dog ikke alene. Bogen byder nemlig også på et par tekster om SPYOs virke og ikke mindst et længere interview med SPYO selv. Disse interviewstumper dukker fortløbende op mellem alle fotos og giver læseren en indsigt i kunstnerens værdier og holdninger, ud over de han har delt med sin malerrulle. SPYO fortæller han blandt andet om sit arbejde, sine idealer og hvor hans drive og ideer til teksterne kommer fra. De valgte fotos passer virkeligt fint som kommenter til de tanker om livet, storkapitalen og kunsten som der deles med læseren.

SPYO kan måske umiddelbart virke som om han er meget vred, men som arkitekt Holger Dahl nævner i efterordet, er de sætninger man støder på ikke allesammen nogen der er 100% entydige, men nogle der får de der får øje på dem til at stoppe op et øjeblik og reflektere over tilværelsen, hvilket virker som en del af den overordnede hensigt.

Interessant er det også, når forfatteren spørger SPYO til hans illegale aktiviteter, at SPYO sammenligner sine budskaber med de mange andre tekster og billeder, der hver dag bombarderer forbipasserende i form af reklamer. Budskaber som langt de fleste af os heller ikke har bedt om. Godt nok er der ingen der har betalt SPYO for at dele sine budskaber, men kan en tekst som , ´ÅNDSVAG BYFORNYELSE´ komplet med en pil der synes at pege mod en af de mange, ligegyldige nybyggede lejlighedkomplekser, der de seneste år er skudt op, ikke lige så godt også være et tiltrængt statement i en travl tid?

SPYO går til kamp mod Nem-ID, det konforme, middelklassens ligusterromantik, ideen om at stå op til det samme triste job hver dag, en frisættelse af individet, imod umyndiggørelsen af borgerne og meget, meget mere. Der er sikkert nogen der vil påstå, at han med sine meterhøje tekstlige oprop næppe ændrer meget i forhold til kapitalismens sejrsgang, boligsituationen i Storkøbenhavn eller det generelle menneskesyn i byen, men omvendt set, hvor meget ændrer du på disse ting ved at stemme på det samme parti hvert 4. år?

SPYOs København er en dejlig, anarkisk bog, der både byder på en dokumentation af mange af SPYOs værker, men for anmelder var interviewet med manden nærmest lige så interessant som billederne. Selv om man aldrig får at vide hvem han er - sådan er det jo med grafittifolk - så får man alligevel et indblik i en person, der helt bevidst har valgt at leve sit liv meget anderledes end mange af os andre. En fyr, der heller ikke er blind for, at han selv er en del af det system, han kritiserer, men som han siger så skal alle bruge penge til mad og husleje. Det betyder til gengæld ikke at man bør stoppe med at fyre verbale, versale bredsidder af mod storkapitalen. Det er jo, som han siger, et system som vi alle er fanget i, i større eller mindre grad. Denne bog giver heldigvis SPYO en mere permanent platform til sine budskaber. Budskaber der lever videre i denne bog, selv efter de vægge han har skrevet på er blevet nymalede, byfornyede eller fjernet helt.