Mest læste
[Sagprosaanmeldelse]

1 - Sagprosaanmeldelse
En morders bekendelser
2 - Sagprosaanmeldelse
Under tvang - minerydningen ved den jyske vestkyst 1945
3 - Sagprosaanmeldelse
De udvalgte – på flugt for livet
4 - Sagprosaanmeldelse
Kønsballade
5 - Sagprosaanmeldelse
Elevcentreret skoleledelse
6 - Sagprosaanmeldelse
Den store Storm P.-bog
7 - Sagprosaanmeldelse
Drengen der voksede op som hund
8 - Sagprosaanmeldelse
InterView – Introduktion til et håndværk
9 - Sagprosaanmeldelse
Fortrængt grusomhed – Danske SS-vagter 1941-45
10 - Sagprosaanmeldelse
Bourdieu for begyndere

Fantaskkataloget / div. / 128 sider
Fantask. ISBN 978-87-997185-1-1
Anmeldt 3/7 2024, 08:33 af Torben Rølmer Bille

Ren nostalgi


Ren nostalgi

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Hvis man elsker genrelitteratur, tegneserier og rollespil (og hvem gør ikke det? - red.) var der i førhen kun et sted man kunne tage hen: Fantask. Fantask er navnet på verdens ældste tegneseriebutik, der heldigvis stadig kan findes på adressen Sankt Petersstræde 18 i København. En lokation der, før anmelder emigrerede til det mørke Jylland, blev ivrigt besøgt med de sammensparede kontanter siddende endog meget løst i tegnebogen.

Som ung nørd var det altid en overvældende oplevelse at gå ned af trappen til butikken og blive mødt af den helt særlige duft af tryksværte, papir og ligesindede nørder. Timevis blev brugt med at bladre i hæfter, albums og romaner, før de helt rigtige relikvier blev fundet, indkøbt og bragt hjem til nærstudie.

Det var også i Fantask at undertegnede havde den store fornøjelse i starten af 90´erne at møde tegneseriesuperstjerner som Stan Lee og Carl Barks, for ikke at forglemme mange samtaler med Marvel Morten (aka. Morten Søndergaard), der i al den tid undertegnede kan erindre, stod som et alvidende fyrtårn bag disken.

Som Dennis Jürgensen skriver i en af de indledende tekster til Fantaskkataloget, så er ting trykt på papir efterhånden blevet en sjældenhed i denne digitale tidsalder. Til trods for digitaliseringen er der dog stadig en masse mennesker der foretrækker at læse deres bøger og tegneserier i fysisk form. Heldigvis da, for som faste læsere har opdaget, så betyder det også at Kapellets redaktør har landet fast arbejde i Århus.

Som forfatter og anmelder ved Information Christian Monggaard så rigtigt skriver i sin tekst, så var de originale kataloger, hvis primære funktion var at leverer lister og priser på såvel bøger, tegnserier, rollespil og meget andet, tillige fyldt med tegninger fra skiftende kunstnere. Så det var et katalog der blev gemt, gennemlæst en masse gange – især blandt os der boede i provinsen. Den nye udgave af Fantaskkataloget byder således ikke på lister over varelageret, men i stedet på reproduktioner af katalogforsider, vignetter og andre små tegninger, skabt af en række forskellige tegnere.

Når man (gen)ser disse illustrationer, er det vanskeligt ikke at blive grebet af nostalgi. For selv om skrivekarlen her var alt for ung til at kunne huske de allerførste kataloger, er der masser af tegningerne fra midtfirserne og frem, der virkede sært bekendte. Det er fordi at disse kataloger, lige som Monggaard nævner, var en af de eneste kilder man dengang havde til genrelitteratur og hvad der ellers var til at få af både danske og udenlandske tegneserier.

På side 25 optræder også en tegning fra Katalog no. 4 (1973) hvor en lille gubbe står med en åben bog, hvor der står ”Dobbeltbøger” med både almindelig og spejlvendt skrift. Endnu en af de ting, der var gået lidt i glemmebogen hos anmelder, for erindringen om at visse romaner var samlet i enkeltbind, på en måde, så læseren skulle vende bogen om, for at læse den anden roman, er ikke rigtigt noget som forlag benytter sig af længere. Med mindre hukommelsen fejler helt, så var der i visse tilfælde også tale om bøger i vidt forskellige genrer, samlet i en bog, så man eksempelvis ved at købe en dobbeltbog kunne få både et rumeventyr og en western med dig hjem.

Der er mange kendte og knap så kendte tegnere repræsenteret i Fantaskkataloget - eksempelvis finder vi tegninger af eksempelvis Paul Arne Kring Sørensen, Henning Kure, Sussi Bech, Teddy Kristiansen, Thomas Nøhr, Peter Madsen og Mark Borello. Sidstnævnte er i øvrigt manden bag den oprindelige karakteristiske blå Fantask-drage, som i mange år har været fast del af butikkens logo.

I det hele taget så bør alle der har haft deres gang i Fantask få fat i Fantaskkataloget både for alle os der kan huske og måske ligefremt stadig ejer de oprindelige kataloger, men også for alle de der har været for unge til at huske det, for at tage et kig ned i en svunden tid, hvor ting lavet af papir var mindst lige så magiske som noget af det den digitale tidsalder kan fremtrylle.

Forrige anmeldelse
« The AI Mirror. How to Reclaim O... «
Næste anmeldelse
» AI Epoken »